Alle er nok klar over – og mindes stadig – da Danmark blev besat af tyske tropper den 9. april 1940. Men hændelsesforløbet har til stadighed været genstand for diskussion. Hvor meget vidste den danske regering i forvejen? Kunne eller burde man have sat sig til modværge? Hvorfor døde 16 danske soldater og gendarmer, når regeringen overgav sig med det samme?

Danskernes Historie Online har en række kilder, der belyser dette spørgsmål – både officielle rapporter og personlige betragtninger fra dem, der oplevede besættelsen.

Tysklands angreb på Norge og Danmark 9. april 1940 var foranlediget af et tysk ønske om på den ene side at give den tyske flåde bedre operationsbetingelser i Atlanterhavet og på den anden side at sikre udskibningen af svensk jernmalm til den tyske rustningsindustri fra den norske havneby Narvik. Danmark var i den henseende blot en trædesten i vandet.

Angrebet på Danmark blev iværksat lidt over kl. 4 om morgenen, hvor tyske tropper overskred grænsen i Sønderjylland, mens tropper landsattes flere steder på Sjælland og ved centrale trafikknudepunkter som fx større broer rundt om i landet. Særlig kendt er landsætningen af 800 soldater i København ved Langelinje og den efterfølgende besættelse af det militære hovedkvarter Kastellet.

I ugen op til 9. april blev den danske regering og Forsvarskommandoen via Efterretningstjenesten og diplomater på legationerne i Berlin og andre hovedstæder bekendt med flere forlydender om fremtidige tyske aggressionsplaner over for Danmark. Advarslerne var dog indbyrdes modstridende og derfor vanskelige at forholde sig til.

Da man 8. april blev bekendt med tysk troppeopbygning syd for grænsen i Jylland, ønskede hærens generaler at indkalde sikringsstyrkerne og at forberede et forsvar af den jyske grænse. Samtidig registreredes forøget tysk flådeaktivitet i Storebælt. Regeringen afviste at følge anmodningen om mobilisering, idet man ville undgå at foretage skridt, der kunne provokere et tysk angreb.

Hændelsesforløbet blev efterfølgende stærkt kritiseret, eftersom mange mente, at besættelsen af Danmark kunne være forudset. Der fremkom også forskellige mere eller mindre verificerede historier om aftaler mellem Danmark og Tyskland inden besættelsen. Således har redaktør Aksel Olesen i bogen ”Forspillet til Danmarks kampløse Besættelse 9. April 1940” fremlagt en edsvoren udtalelse fra nazisten Dr. Johann von Leers, at han allerede i marts gennem en samtale med Heinrich Himmler havde fået oplyst, at der var indgået en aftale med Danmark. Ifølge denne aftale, havde den danske regering inden besættelsen på det såkaldte Rostock-møde aftalt med nazisterne, at Tyskland kunne besætte Danmark uden nogen modstand fra Danmarks side.

Den megen kritik af regeringens overgivelse allerede umiddelbart efter besættelsen den 9. april 1940, var et af de forhold, der efter befrielsen blev undersøgt af ”Den parlamentariske Kommission”. Og netop spørgsmålet om forudgående aftaler mellem den danske regering og den tyske værnemagt var et af de centrale spørgsmål.  Kommissionen skulle undersøge, om der kunne gøres ansvar gældende over for ministre eller andre særligt ansvarlige i forbindelse med Danmarks besættelse den 9. april 1940.

Kommissionens konklusion var, at der ikke blev fundet noget bevis for, at der på forhånd var truffet aftaler med den tyske regering om besættelsen. Det stoppede dog ikke kritikken eller påstandene, da kommissionen i henhold til loven bestod af politikere, der altså blev sat til at undersøge sig selv og om de mente, at der var kritisable forhold!

Et andet punkt var de 16 dræbte danske soldater. Hvordan kunne det ske, når regeringen med det samme overgav sig? De mest voldsomme kampe fandt sted i Sønderjylland, hvor danske hærstyrker fra kasernerne i Tønder og Haderslev samt Søgårdlejren rykkede ud – blandt andet på cykler og motorcykler – for at standse den tyske invasion.

Så sent som kl. 7.50 angreb de tyske tropper de danske stillinger ved Slotsvandmøllen i den sydlige del af Haderslev, og kort efter rykkede tyskerne frem mod Haderslev Kaserne, hvor det kom til nye kampe.

Men allerede kl. 6.00 havde Danmark kapituleret, og alle kampe skulle ophøre. Der gik imidlertid mere end to timer, før ordren om våbenhvile nåede de sidste kæmpende styrker i Haderslev, hvor kampene ved kasernen som det sidste blev indstillet klokken 8.15. Årsagen blev angivet til at være kommunikationsnedbrud.

Hos Danskernes Historie Online kan du dykke ned i spørgsmålene om den 9. april. Der findes her et omfattende materiale om besættelsestiden, og på siden om besættelsen er der blandt andet et særlig link til 13 bøger om den 9. april: Se siden her.

Blandt litteraturen om den 9. april ses blandt andet:

Generalkommandoens Beretning om Begivenhederne ved Hæren den 6.-9. April 1940. En tidligere fortrolig rapport (tryk her).

Den danske hær VI : 9. april 1940 (tryk her).

Se også:

Det omfattende materiale fra Den Parlamentariske Kommission (tryk her)

19 myter i Sønderjyllands historie (tryk her)

Som kilde er derudover anvendt Lex.dk.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online