”Hvor er du fra?” er en quiz på P4’s formiddagsradio med Knud Lind og Louise Deruginsky. Her skal værterne med få spørgsmål gætte sig til, hvor en lytter kommer fra i landet. Det går langt fra altid godt! Sådan har jeg det også, når jeg arbejder med slægtsforskning og ser på de slægtstræer, der bliver lagt op.

De fleste ved godt, at det er vigtigt at få fastslået og nedskrevet fødselsdatoen på en person, men desværre er den geografiske disciplin ved at blive glemt. Og det på trods af, at lokaliteten er lige så vigtigt og i nogle situationer vigtigere end den præcise fødselsdato.

I den traditionelle slægtsforskning er navn og fødselsdato som udgangspunkt det, der identificerer en person. Er der tale om et almindeligt navn, er dette dog ikke altid entydigt. Til gengæld er det uhyre sjældent, at to personer med samme navn er født på den samme dato i det samme sogn. Så geografien hører med til identifikationen.

Endnu vigtigere er det selvfølgelig, at et navn og en fødselsdato ikke er tilstrækkeligt som dokumentation. Hvordan kunne man skulle finde frem til en person i kirkebøgerne, hvis man ikke ved, hvilket sogn, der er tale om? Selv om det i stigende grad er muligt at søge efter fødsler i kirkebøgerne på tværs af sogne, er det ubetinget en del af dokumentationen, at man direkte kan slå oplysningerne i et slægtstræ efter – blandt andet for at afgøre, om de anførte forældre er de korrekte.

Så der er flere gode grunde til, at datoerne for en persons begivenheder ikke kan stå alene, men altid bør suppleres med den geografiske dimension – helst sognet.

Men der er faktisk endnu en grund, der hænger sammen med, at familier tilbage i tiden var langt mindre mobile, end de er i dag. Slægtsforskere kender godt fænomenet med familier, der blev boende på den samme egn generation efter generation, også selv om der ikke var tale om en slægtsgård eller arvefæste. Faktisk kan man se slægtsforskere undre sig over, hvordan fx en person fra Fyn pludselig dukker op i Sønderjylland (lige dette eksempel skyldes, at vandvejen dengang var lige så vigtig som landvejen).

Brugen af DNA i slægtsforskningen bliver mere og mere udbredt, og her er en del af arbejdet at finde fællesnævnerne mellem to slægtstræer. Når man har en god DNA-match og gerne vil finde ud af, hvordan man er i familie med hinanden, skal man sammenligne to slægtstræer og finde den eller de personer, der er fælles mellem de to træer. Jo flere generationer, man skal tilbage i tiden for at finde fællesnævnere, desto flere grene er der i træet og desto mere uoverskueligt bliver det!

Man kan godt forsøge at holde styr på alle navnene i de to træer og så forsøge at genkende, om der er navne, der optræder i begge. Men mange hedder jo fx Jens Hansen eller Erik Sørensen, og det kan godt blive svært at holde styr på de mange navne og fødselsdatoer.

Her bliver den geografiske dimension ofte mere betydende end, hvornår en person præcist er født. Som man bevæger sig tilbage i slægtstræerne, opdager man, at slægterne knytter sig til bestemte sogne rundt omkring i landet. Og det er langt nemmere at kontrollere og opdage, når de to slægtstræer hver især har en gren, der konvergerer mod et bestemt sogn eller område. Så kan man være på rette vej til at finde forbindelsen mellem de to slægter.

Har man et sådant tilfælde med to slægter, der stammer fra samme sogn, kan man fokusere på de enkelte aner og se, om man kan finde en fælles ane. Man kan eventuelt gå en eller to generationer længere tilbage netop på disse og ikke lave det store arbejde med fx de 2 x 64 andre aner.

Nogle gange har jeg oplevet – særligt når man skal en del generationer tilbage i tid – at jeg må antage, at forbindelsen er den lille by i et bestemt sogn, som begge anetræer fører tilbage til, uden at have fundet den bestemte, fælles ane. Det kan jo være, at en far i kirkebogen ikke var den nævnte alligevel (og dengang var det nødvendigt for manden og kvinden at være på samme sted for at få et barn sammen).

Alt dette kræver, at den, der tager en DNA-test og lægger et slægtstræ op, er opmærksom på den geografiske dimension, og desværre er det tit ikke tilfældet. Måske er det manglende viden, men selv oplysninger som ”Sønderjylland”, ”Fyn”, ”Vestsjælland” er langt bedre end ingenting.

Jeg håber derfor, at dette indlæg kan være med til at skærpe og udbrede den kendsgerning, at det er afgørende at få den geografiske dimension med i sin slægtsforskning.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online