Omkring befrielsen den 4.-5. maj 1945 var der i Danmark over 230.000 flygtninge. De fleste var civile tyskere, der i vinter og forår 1944-45 var på flugt fra den sovjetiske hærs fremmarch, men der var også cirka 34.000 flygtninge fra andre områder. Blandt disse var de store grupper polakker, baltere og russere. Omkring 25% af de ikke-tyske flygtninge var russere, mens omkring 60% var fra de øvrige østeuropæiske lande.

Der findes hos Rigsarkivet en journal over faderskabssager, hvor den ene eller begge parter i sagen var flygtninge. Sagerne indeholder både tyske flygtninge såvel som de øvrige nationaliteter. Vi har udarbejdet et register over de ca. 130 faderskabssager, der er registreret i Justitsministeriet. I nogle af sagerne er begge parter flygtninge, men der findes en del sager, hvor enten manden eller kvinden er dansk.

Flygtningelejrene blev oprettet af de danske myndigheder. De største lejre var Flygtningelejren i Oksbøl (åbnet feb. 1945) og Flygtningelejren på Kløvermarken på Amager (åbnet nov. 1945). Nogle af de største danske flygtningelejre var så store, at de havde flere indbyggere end mange af de danske byer. Enkelte havde 20.000-30.000 indbyggere.

I løbet af sommeren 1945 meddelte de allierede de danske myndigheder, at tyskerne og en del af de ikke-tyske flygtninge ikke kunne sendes hjem foreløbig, da situationen i Tyskland var vanskelig med mange flygtninge og store ødelæggelser. Derfor måtte der iværksættes mere langsigtede initiativer i Danmark. Situationen blev yderligere kompliceret af, at man ikke havde et ordentligt overblik over, hvor mange ikke-tyske flygtninge, der befandt sig i landet – og hvor de var. Derfor sendte Dansk Røde Kors flere rejsehold rundt i landet for at registrere de ikke-tyske flygtninge.

De tyske og ikke-tyske flygtningegrupper blev adskilt i separate lejre og behandlet forskelligt. Hvor de tyske flygtninge blev placeret i lejre omringet af pigtråd og blev forment adgang til det danske samfund og kontakt til danskere, gjaldt det stik modsatte for de ikke-tyske flygtninge, der gerne måtte forlade deres lejre.

Det er derfor ikke unaturligt, at en forholdsmæssig stor del af faderskabssagerne involverer ikke-tyske flygtninge fra især Østeuropa, men der er også en stor del af faderskabssagerne, der involverer tyske flygtninge. På trods af forbuddet mod kontakt mellem danskere og tyske flygtninge forekom dette alligevel.

Registeret består af efternavne og initialer på omkring 130 kvinder og 130 mænd, der er nævnt som mødre eller fædre til børn, hvor der var en faderskabssag registreret i Danmark. Registeret omfatter alene sager, der er registreret i Justitsministeriet.

Man kan således til en vis grad tjekke, om en kvinde eller mand er nævnt i registeret. Skulle den person, man er interesseret i, matche en person på listen, kan man henvende sig til Danskernes Historie Online med følgende oplysninger:

a)                  Fulde navn og fødselsdato på kvinden eller manden
b)                  Hvornår den pågældende person er død
c)                  Barnets fødselsdato
d)                  Sagsnummeret, der findes i sidste kolonne

Danskernes Historie Online vil så kunne sende yderligere oplysninger om sagen incl. det fulde navn på manden og kvinden.

Henvendelse: bibliotek@slaegt.dk.

Registeret til faderskabssagerne finder du her (tryk her).

Foto: Frihedsmuseet
Kilde: Lex.dk

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online