Peter Hummelgaards lovforslag om, at politiet fra den 1. juli vil kunne anvende private amerikanske DNA-databaser til efterforskning af grove forbrydelser, blev i formiddags vedtaget ved 3. behandling i Folketinget. Ingen stillede spørgsmål, og det hele tog 30 sekunder.

Regeringen stemte for sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Imod stemte Alternativet og Enhedslisten. Det Radikale Venstre undlod at stemme.

Loven giver politiet mulighed for ved grove forbrydelser at inddrage danske borgeres DNA fra udenlandske, kommercielle DNA-databaser for ved slægtskabssøgning at indsnævre en mulig kriminel person. Der forudsættes ikke samtykke fra borgerne til dette, men intentionen er at anvende GEDmatch og FamilyTree DNA, hvor slægtsforskere har givet accept til brug af deres DNA til opklaring af forbrydelser.

Det er desuden en forudsætning, at politiet går igennem de amerikanske myndigheder og ikke direkte til firmaerne, hvilket var et krav fra Datatilsynet.

Politiet anvender i forvejen deres egen DNA-database til slægtsskabssøgninger, og det er lykkedes dem at opklare flere forbrydelser – senest en 8 år gammel voldtægtssag fra Amager.

Loven gør det muligt for politiet at udvide slægtsskabssøgningerne til de databaser, hvor slægtsforskere typisk lægger deres DNA. Det bliver nu spændende at se, om loven i praksis kommer til at resultere i opklaring af forbrydelser. Det er nemlig meget begrænset, hvor mange danskere, der anvender netop de to databaser, som man vil fokusere på. Det er derfor tvivlsomt, om man i praksis får et match-materiale, der sætter politiet i stand til at indkredse en forbryder.

Vi følger udviklingen i denne blog, og når der eventuelt kommer eksempler på brug af de amerikanske databaser, kommer der nyt her.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online