Den daværende rektor på Slagelse Gymnasium, Jens Jørgensen, fremkom til stor opstandelse med den teori i en bog i 1987, at selveste H.C. Andersen var kongesøn. I bogen fremsatte han teorien, at H.C. Andersen ikke var søn af den fattige skomager Hans Andersen og hans hustru Anne Marie Andersdatter, men i virkeligheden var resultatet af en amourøs forbindelse mellem komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot på Langeland og prins Christian Frederik, den senere kong Christian d. 8. (på billedet er det Elise til venstre og prinsen til højre). Da salget af bogen efterhånden nok har været sparsomt, skrev Jens Jørgensen en ny bog over myten i 2019 med titlen ”Et kongeligt eventyr”. Andre har efterfølgende videreført og skrevet om denne påstand.

Hvor boede forældrene egentlig

Det har været et mysterium, hvor H.C. Andersen faktisk var født – noget, der i høj grad har bidraget til konspirationsteorierne.

H.C. Andersens forældre, den 22-årige Hans Andersen og den ca. 36-årige Anne Marie Andersdatter blev gift i Odense i Sct. Knuds Kirke den 2. februar 1805. Dette skete 2 måneder før digterens fødsel den 2. april. Men det er uklart, hvor moren befandt sig ved fødslen. Det fortælles, at fødestedet var Hans Jensens Stræde nr. 43-45 i Odense midt i byens fattigkvarter. Stedet er der, hvor H. C. Andersens hus i dag har til huse. På denne adresse boede på fødselstidspunktet en kvindelig slægtning på fædrene side, og indtil 1804 havde mormoren boet der.

I kirkebogen for Sct. Hans sogn (vist her) nævnes, at Hans Christian er søn af skomagersvend Hans Andersen og hans kone Anne Marie Andersdatter, at han blev født tirsdag 2. april 1805 kl. 1.00 om morgenen, og at han er hjemmedøbt samme dag. I margenen er tilføjet, at fødestedet er Hans Jensens Stræde 43. Tilføjelsen er af senere dato, måske samtidig med, at en person har indført, at H.C. Andersen døde den 4. august 1875 på Rolighed i København – nu var han jo blevet berømt, og det gav måske anledning til tilføjelsen af disse ekstra oplysninger.

En af vores H.C. Andersen eksperter, H.G. Olrik har for år tilbage undersøgt mandtalslister og andre kilder. Han har godtgjort, at H.C. Andersens forældre faktisk aldrig efter vielsen har boet sammen på denne adresse i Hans Jensens Stræde. Som ægtepar ses de for første gang at bo sammen i januar 1806, hvor de boede på Holsedores østre side.

Som slægtsforskere ved vi, at det ofte skete, at nygifte, fattige forældre ikke altid kunne komme til at bo sammen det første stykke tid – H.C. Andersens forældre havde jo valgt at blive gift i hast inden barnet blev født. At de ikke boede sammen bekræftes af faderens ansøgning til magistraten af 23. november 1805 om at blive løst fra sin kontrakt med hans mester, så han kunne arbejde på egen hånd. Heri hed det bl.a., at ”Jeg erholder hos mesteren, foruden kost, som almindelig gives svenden, i det højeste 7 mark dansk ugentlig for mit arbejde. Herfor kan min hustru og 2de børn [H. C. Andersens moder havde også en datter uden for ægteskab] næppe fødes, mindre kan vi alle huses, klædes, eller beholde noget til ildebrændsel heraf.” På magistratens anbefaling fik Hans Andersen bevillingen af stiftamtmanden.

Det er således dokumenteret, at der var prosaiske grunde til, at H.C. Andersens forældre ikke boede sammen, da han blev født. Moren har måske boet på adressen i Hans Jensens Stræde og født barnet der hos slægtninge, men dette er ikke dokumenteret (andet end det senere notat i kirkebogen).

Kongen og adelsjomfruen

Teorien er som nævnt, at H.C. Andersen i virkeligheden er søn af et skjult forhold mellem komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot på Langeland og prins Christian Frederik, den senere kong Christian d. 8.

Komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig var en smuk ung dame, der havde mange bejlere og sikkert også forhold. Hun fødte således i 1807 i Hamborg et barn uden for ægteskab, hvor faderens identitet ikke er fuldt belyst. I sin bog om slægten Ahlefeldt skriver Preben Ahlefeldt også om teorien med H.C. Andersen og komtessen, men afviser pure, at historien skulle have noget på sig.

En af grundene til, at Elise Ahlefeldt-Laurvig ikke kan være mor til H.C. Andersen er, at hun som 16-årig om aftenen på samme dag som fødslen stod i Skt. Knuds Kirke i Odense sammen med sin far og sang ved en offentlig kirkekoncert foran publikum. Det lyder lidt for usandsynligt, at hun skulle kunne gøre dette så hurtigt efter en barnefødsel – og nogen måtte vel have bemærket, at Elise var højgravid dagen inden.

Konspirationsteorierne siger også, at Elise Ahlefeldt-Laurvig og prins Christian Frederik var dybt forelskede og allerede i 1804 var blevet hemmeligt gift, for derefter at blive skilt igen. Men hvad der skete i prinsens liv på dette tidspunkt, kender vi faktisk fra hans egne dagbøger.

Jo, Christian Frederik var faktisk forelsket. Under en rejse i Tyskland i 1803 havde han fået varme følelser for sin kusine, prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg Schwerin. I september 1804 deklareredes deres forlovelse, og hans voldsomme forelskelse fremgår tydeligt af hans dagbog.

Faktisk er der overhovedet ingen støtte for teorien i dagbogen, hvor prinsen skriver meget oprigtigt og reflekterende om sine følelser. I begyndelsen af 1805 gjorde prins Christian i dagbogen status over det forløbne år. Han skrev bl.a.: ”Derimod er jeg mig ingen ond eller umoralsk handling bevidst; ved badene (dvs. kurbadene i Tyskland) er adspredelse tonen og hovedsagen; nogen letsindig kærlighed har der for filosoffen vel mørknet min ellers lyse bane; men aldrig har min moralitet forladt mig, og jeg har vunden den en krans ved at vide at lede min elskov til det sindige mål, forbindelse for ægtestanden.” Der er altså ikke det mindste tegn på nogen forbindelse med Elise eller at han skulle være blevet far.

Et andet forhold er, at Christian den 8. havde for vane at støtte sine elskerinder og de børn, der kom ud af hans forhold til disse. Så det er uforståeligt, hvis H.C. Andersen med to så prominente og rige forældre skulle være blevet overladt til en opvækst blandt nogle af de fattigste i Odense.

Da bomben næsten sprang!

Det må derfor have været en sensation, da det seriøse medie Ingeniøren (ing.dk) i 2005 kunne afsløre, at det nu var bevist med DNA, at H.C. Andersen var søn af Christian den 8.! Det skulle være sket gennem en hemmelig DNA-analyse ved Beijing Genomics Institute i Kina, der havde fået rådighed over arvemateriale fra digteren og fra kongehuset.

Det danske H.C. Andersen selskab havde angiveligt initieret projektet for at få klarhed over myten om H.C. Andersen som kongesøn, og de havde i samarbejde med kongehuset bedt om at få analysen udført. Analysen var ikke offentliggjort, men Ingeniøren havde erfaret, at undersøgelsen blev foretaget på instituttet i Kina for at kunne udføres i størst mulig hemmelighed.

Men siden har ingen hørt noget til denne opsigtsvækkende historie og H.C. Andersen selskabet var ét stort spørgsmålstegn, da jeg spurgte dem om sagen. Det kunne skyldes, at den blev offentliggjort af ingeniøren den 1. april 2005! Og for en sikkerheds skyld satte man efterfølgende en fodnote på, at ”artiklens indhold er opspind”.

Ud over at kunne danne basis for en 1. april spøg, har teorien om H.C. Andersen således næppe anden signifikans, end at den har været med til at sælge bøger og foredrag.

Danskernes Historie Online har 40 bøger om H.C. Andersen online, som man frit kan læse (omfatter ikke eventyrene, kun faglig litteratur om forfatteren). De kan ses her (tryk her).

Kilder:
Per Hundevad Andersen: Slægtens Myter
H.G. Olrik: Hans Christian Andersen
Siden Saxo – Magasin for dansk historie – nr. 2, 4. årg. 1987

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online