På et tidspunkt spurgte en nybegynder i slægtsforskning, om hun kunne bruge en DNA-test til at få opbygget sit slægtstræ længere tilbage end sine forældre. En anden person svarede, at det var virkelig en god idé, for han havde lige taget en test og på den måde fundet flere tusinde matches til sit slægtstræ.

Når man arbejder med DNA i forbindelse med slægtsforskning, undrer man sig over en sådan kommentar. Kan det nu virkelig være rigtigt? Det kan det selvfølgelig ikke, men det er et eksempel på de mange gange, hvor ordet ”match” anvendes i flæng uden at man er  opmærksom på den store forskel, der er mellem DNA-matches og matches fra andre personers slægtstræer. Begge dele er noget, som fx MyHeritage finder for én.

En anden variant af denne sammenblanding er, når en person spørger, om man nu også kan regne med, at matches er korrekte? Nogle siger, at det kan man overhovedet ikke – andre siger, at matches er 100% korrekte.

DNA-matches, hvis vi starter der, er personer, som man deler DNA med. Det kan være større eller mindre mængde fælles DNA, og det måles i cM eller %. Tallet er ganske vist ikke 100% præcist, da meget små stykker fælles DNA smides væk, inden tallet beregnes. Derfor kan man også få lidt forskellige resultater, hvis to personer tester sig hos flere udbydere af tests. Men det er til gengæld helt sikkert, at har matchet en vis størrelse (fx over 15 cM) så ER man i familie med hinanden. Her er der ingen usikkerhed.

Matches fra slægtstræer er udbyderens forsøg på at placere en person fra et andet slægtstræ ind i dit slægtstræ. Det sker ved hjælp af nogle algoritmer og en sammenligning af forskellige nøgleoplysninger. Dette er selvfølgelig ikke altid korrekt, både fordi det er et gæt, men også fordi andre personers slægtstræer ikke altid er korrekte. Sådanne oplysninger om andre personer fra andre slægtstræer skal altid tjekkes grundigt, inden de tages for gode varer. Og ofte vil man se, at disse matches ikke er korrekte.

Der ses også tit spørgsmål, der går på, om et givet DNA-match nu virkelig kan være en kusine, som udbyderen skriver. Her skal man være klar over, at udbyderen igen gætter på en sammenhæng mellem de to personer. Oplysningen er baseret på sandsynligheder og antagelser om test-personernes aldre. I virkeligheden vil der stort set altid være flere mulige relationer, og den, der er nævnt i oversigten, er bare den mest sandsynlige.

Man er derfor nødt til at dykke ned i det pågældende match for at se de forskellige muligheder, der er for en relation, og sandsynlighederne for disse. Eventuelt kan man anvende værktøjet DNApainter.com til at se mulighederne for en bestemt cM-værdi. cM-værdien for et match vil være korrekt, men udbyderens oplysning om relationen til matchet vil være et gæt.

Et sidste punkt kan være de mange, der spørger i retning af ”Min søster og jeg deler ikke DNA – kan det lade sig gøre?”. Den mængde DNA, man deler med en anden person, er afhængig af, hvor tæt man er i familie med hinanden. Hvis der er tale om en fjern slægtning, kan der sagtens være situationer, hvor man ikke deler DNA, selv om man er i familie. Men det er reelt umuligt ikke at dele DNA hvis man er søskende, halvsøskende, fætre, kusiner, forældre eller bedsteforældre. Så hvis man ikke deler DNA med et nært familiemedlem, er man alligevel ikke i familie – hvilket selvfølgelig kan være en uventet overraskelse. Dette er sikkert.

Hvis man er i samme generation, vil man dele DNA, hvis man har fælles oldeforældre. Dette er konstateret ved at se på et stort statistisk materiale, og heri har alle med fælles oldeforældre også fælles DNA, der viser sig ved en test. Først når man er så langt ude i familie, at man deler tipoldeforældre, er der mulighed for et resultat på 0 cM, men det er stadig ret usandsynligt.

Mange er først i disse år i gang med at lære alle disse forhold omkring DNA-resultater, da det er et ret nyt værktøj for slægtsforskere. Til gengæld kan man sige, at hvis man arbejder med biologisk familie, er det først nu – efter flere hundreder år med slægtsforskning – at man reelt set kan udarbejde et sikkert slægtstræ!

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online