Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek reduceres 4-9% frem til 2030

Regeringen udruller et program, der skal begrænse statslig administration og bureaukrati. Det betyder konkret, at statens institutioner skal spare millioner om året, og det går hårdt ud over Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek.

Rigsarkivet skal frem mod 2030 finde årlige besparelser på omkring 4% eller 7,5 mio. kr. Kulturministeren udtaler, at målet er at finde pengene på administration og sagsbehandling, men ingen er i tvivl om, at det betyder fyringer og nedlæggelse af opgaver – og en reduktion af serviceniveauet. Det indrømmer kulturministeren også må være resultatet.

Det er jo langt fra første gang, at politikerne får den lyse idé, at der administreres for meget, og det kan man så spare væk. Disse initiativer kommer i jævnlige bølger med samme sikkerhed som flod og ebbe. Bare med den forskel, at her komme vandet ikke tilbage igen.

Rigsarkivet skal spare på ”sagsbehandling”

Nu er det bare sådan, at både Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek varetager lovbundne opgaver, og det begrænser mulighederne markant. Hos Rigsarkivet er der en uanstændig lang ventetid på den såkaldte egenacces, det vil sige sagsbehandling af anmodninger om indsigt i egne oplysninger. Disse oplysninger har man ret til ifølge loven, men det tager langt mere end 1 år førend man modtager svar på en anmodning. Nedskæringerne betyder næppe hurtigere sagsbehandling af disse sager.

Rigsarkivet har på nuværende tidspunkt ikke kommentarer til, hvad der bliver berørt af denne besparelse. Men man kan være sikker på, at det nok ikke er de statslige arkiverings- og andre kerneopgaver, der står først for tur. Så hvis det ikke allerede er klart for alle, at Rigsarkivet de seneste år har nedprioriteret tilbuddene til almindelige danskere såsom slægtsforskere, så bliver det nok klart nu. Jeg tænker en gammel traver bliver støvet af, nemlig afskaffelse af fjernlån (der kører jo tog). Der bliver måske set på åbningstid og bemanding af læsesalene (tingene ligger jo online). Eller behandlingstiden for ansøgninger fra borgere om adgang til data bliver endnu længere.

Ironisk nok nævner kulturministeren, at man med tiltaget vil friholde de publikumsrettede aktiviteter mest muligt. Men det er netop disse, der kommer til at tage skraldet, på den ene eller den anden måde. For kulturministeren overser, at hos Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek er ”sagsbehandling” og ”administration” hele fundamentet for at kunne sikre vi danskere adgang til vores kulturarv. Arkivalier, bøger m.v. skal jo registreres, konserveres, katalogiseres og adgang skal sikres gennem mange forskellige kanaler. Fx er Rigsarkivets sagsbehandling jo netop at give os alle sammen adgang til arkivalier, der har særlig betydning for os hver især.

Fyringer hos Det Kongelige Bibliotek

Endnu hårdere går det ud over Det Kongelige Bibliotek (KB), der frem til 2030 skal finde årlige besparelser på 9%. Med den størrelse, som KB har, er det en helt uoverskuelig nedskæring af en offentlig institution, der lige som Rigsarkivet i århundreder har været helt central i bevarelse af den danske kulturarv.

Ledelsen af KB har meldt ud, at ”de ændrede økonomiske rammer, som udmeldingen medfører, ændrer ikke på KB’s grundlæggende opgaver og ansvar som nationalbibliotek, universitetsbibliotek og formidler af kulturarven, herunder at indsamle, bevare og formidle vores fælles viden og kulturarv. Men der vil være behov for at se på alle områder, og vi må forvente bl.a. at skulle arbejde med opgavebortfald og reduktion i antallet medarbejdere” (fra orientering til medarbejderne).

KB’s ledelse vil gå i dialog med Kulturministeriet om hvilke opgaver og medarbejdere, der skal skæres væk, så dette er pt. ikke kendt. Men man kan igen spekulere på, om ikke det er nogle af de mere ”perifere” services, der bliver tale om. Det kan være, at man lukker ”Danmark Set fra Luften”, og vores store ønske om at få gjort de ejerløse aviser i Mediestream tilgængelige hjemmefra er nok rykket meget længere ned på listen (hvis de ikke var det i forvejen). Det kan også være, at alle danskeres mulighed for at få digitaliseret en bog, der er ældre end 100 år gammel, fjernes (man kan jo bare tage på læsesalen).

Igen må vi forvente, at KB ikke har mulighed for at røre ved lovbundne opgaver, så det bliver services over for os almindelige brugere, der kommer i skudlinjen – igen stik imod kulturministerens intentioner og med begrænsning i vores adgang til information.

Angreb på demokratiet

Kulturministeren undskylder over for de to berørte institutioner og trøster dem med, at ”regeringen har løftet kulturen markant siden sin tiltrædelse. Kulturen er blevet prioriteret på tre finanslove i træk med en styrkelse på op mod 2 mia. kr., blandt andet med en museumsreform og penge til egnsteatre og dansk film samt til gadeidræt og Team Danmark.” (Kulturministeriets nyheder, 18.06.2025). Jamen, hvis fx eliteidrætten og film får flere penge, kan vi da sagtens skære ned på vores adgang til vores kulturarv!

Men kulturministeren har nok ret i, at der er flere stemmer i folkelig underholdning end i det, som mange danskere opfatter som ”finkultur”. Hvordan er det nu, nærmer vi os et valg?

I en verden, hvor demokratiet er under et voldsomt pres, kan man se disse nedskæringer hos to centrale organisationer som et angreb på vores demokratiske frihed. Både Rigsarkivet og KB er bannerførere for at sikre fri og åben adgang til information, både om nutiden og fortiden. KB har fx ansvaret for de fleste universitetsbiblioteker og støtter de danske folkebiblioteker. Rigsarkivet er helt centralt for objektiv forskning i vores fælles historie.

Henriette Roued, der er forsker ved Københavns Universitet med speciale i arkiver, biblioteker og museer ser det ”som dybt problematisk at man vil spare på denne måde ved at fjerne faglige kræfter og ja (måske kritisk) tænkende mennesker. Jeg kan ikke se det som andet end et politisk angreb på demokratiets fundament”.

Fri ret til vores fælles kulturarv

Der er ingen tvivl om, hvor tankegangen om at reducere administrationen kommer fra. Utallige analyser har igennem de seneste årtier peget på, at antallet af akademiske ”administratorer” er vokset markant i den offentlig sektor. Ifølge en analyse fra CEPOS er antallet af samfundsvidenskabelige akademikere i den offentlige sektor øget fra 22.600 i 2008 til 42.000 ansatte i 2021 (kilde).

Politikerne har lige så længe snakket om, at det må der gøres noget ved. Der skal fjernes administrative medarbejdere fra den offentlige sektor. Nu skal man så være klar over, at i vidensorganisationer som Rigsarkivet og KB varetages mange centrale opgaver af akademisk personale, blandt andet med historisk eller informationsvidenskabelig baggrund. Det er altså ikke som hos hjemmehjælpen, hvor man kan skelne mellem ”varme hænder” og ”kolde hænder”.

Men hvis man endelig vil gøre noget ved det, så kunne man starte med at indføre et ansættelsesstop for DJØF’ere (ja, det er en provokation). Det vil ret hurtigt vise sig at være en effektiv og hurtig måde at nedbringe unødvendig administration på!

Henriette Roued peger på et andet område, hvor det offentlige kunne spare. Sænke afgifterne til Tekst & Node (tidligere Copydan) og andre private rettighedsorganisationer for kulturarvsmateriale. Hun mener, at det at ”rettighedsorganisationerne sidder så stærkt på al fortolkning af ophavsretten i Danmark er et af de største problemer for den demokratiske adgang til kulturarven”.

Ganske vist er ideen, at den indtægt på omkring ½ milliard, som Tekst & Node inddriver skal sendes videre til rettighedshaverne – egentlig et sundt grundprincip. Men dels koster det 35 mio. kr. at administrere pengene, og vigtigere er det, at der i stor udstrækning opkræves betaling for rettigheder til materiale, der ikke længere har kommerciel værdi eller hvor rettighedshaveren ikke længere lever.

I vores (DHOs) tilfælde betaler vi et femcifret beløb årligt for at kunne give adgang til litteratur, som der stadig er ophavsret på. Men der er i 99% af tilfældene tale om titler, der ikke længere er i handlen eller skaber indtægt i øvrigt for rettighedshaverne. De burde således være frit tilgængelige.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online

7 thoughts on “Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek reduceres 4-9% frem til 2030

  1. Omkostningerne til Tekst og Node kunne man jo fratrække udbetalingen til rettighedshaverne. Derved hviler det i sig selv.

  2. Det er skræmmende læsning, men tak til dig Per for at tydeliggøre, hvad det kan komme til at betyde for os som brugere af begge institutioner.
    Jeg er rystet

  3. Jeg er helt enig i dine betragtninger Per.
    Perspektiverne er dystre.
    Det kan meget let komme til at (/det vil) gå ud over de mere privatrettede services.
    Vi må alle – og ikke mindst vores forening – gøre vores til at urimelige konsekvenser undgås ved vedholdende at gøre politikerne opmærksom på, hvilke konsekvenser så markante effektiviseringer/besparelser vil få.
    Måske der ligefrem burde nedsættes en taskforce?
    … Og ja, et provenu kunne bl.a. hentes på at fjerne/reducere afgifter til Tekst & Node (tidligere Copydan) og andre private rettighedsorganisationer.

    1. Hej Claus,
      Tak for dine kommentarer. DHO har et biblioteksudvalg, hvor deltagerne kommer fra en række forskellige organisationer med interesse i disse spørgsmål. Vi vil derfor på det kommende møde i efteråret tage disse spørgsmål om adgang til vores kulturarv (specielt digitale) op til diskussion. Udvalget kan du se nederst på denne side: https://slaegtsbibliotek.dk/om-biblioteket
      Med venlig hilsen,
      Per

  4. Jeg og min kone har undertiden leget med den tanke, at bebudede besparelser bør lægges der, hvor det gør mest ondt på samfundet, dvs. politikerne, såsom at de ikke kan få øjeblikkelig hjælp til ønskede aktstykker eller må tage plads i køen ligesom alle andre. På den måde smager de deres egen medicin og mærker det generelle serviceniveau, der i øjeblikket er meget langt nede, f.eks. politiets behandlingstid og sortering af kriminalitet, eventuelle retssager i flere instanser, familieretssager. Politikere skal jo ikke være mere priviligerede end de borgere, de repræsenterer, eller? – Hovsa, dette var ikke sager, der vedrører kultur, så de ryger nok som antaget endnu længere bagud i “STAU-køen.

  5. Godt Brølt Per A, – tak for det!!
    Det er skræmmende læsning, men endnu engang tak til dig Per for at tydeliggøre, hvad det kan komme til at betyde for os alle, som brugere af begge institutioner.
    Jeg er også rystet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait