På Mediestream.dk er det muligt at søge i 35 mio. danske avissider – på tværs af aviser og tidspunkter. Det er en fantastisk kilde til både personalhistorie og danmarkshistorie. Men hvordan er det, at man kan få adgang til indholdet af de avisartikler, som man søger frem?
For oven til højre på hjemmesiden ses der en login-knap. Så kunne man tro, at man kan tegne et abonnement på Mediestream og få adgang til det hele med et login. Det kan man desværre ikke. Som borger kan man hverken tegne abonnement eller logge ind med sit MitID. Muligheden for login er forbeholdt udvalgte forskere, der har fået bevilget fuld adgang til Mediestream.
Til gengæld kan man hjemme ved sin computer søge og læse alle artikler og aviser, der er udgivet indtil for 100 år siden – i praksis i år alle aviser udgivet frem til den 31. december 1925. Så problemet opstår først, når man vil læse artikler, der er under 100 år gamle. Dem kan man ikke læse online hjemmefra, uanset hvordan man bærer sig ad – på grund af ophavsretten på aviserne.
Hvis man vil læse artikler yngre end 100 år fra Mediestream, er man nødt til at bevæge sig udendørs og besøge et af de steder, hvor der er udvidet adgang til aviserne. Her skal man skelne mellem de såkaldte ”ejerløse aviser” og andre aviser. De ejerløse aviser er dem, der ikke længere udkommer og som ikke i dag er ejet af andre aviser. Man kan under ”Info” på Mediestream.dk finde en liste over de ejerløse aviser.
Adgangen til de ejerløse aviser og øvrige aviser fremgår af nedenstående oversigt.
| Aviser yngre end 100 år | Ejerløse aviser | Øvrige aviser |
| Det Kongelige Bibliotek og alle lokationer og biblioteker, der hører under Det Kongelige Bibliotek (herunder universitetsbiblioteker) | Ja | Ja |
| De lokale folkebiblioteker (enkelte undtagelser), visse lokalarkiver og museer | Ja | Nej |
Man skal være opmærksom på, at Mediestream ikke er den eneste kilde til avisartikler. Mange biblioteker giver adgang til InfoMedia, der indeholder avisartikler fra 1980erne og frem, og nogle af de store aviser giver gennem abonnement på avisen adgang til deres egne historiske avisarkiver. Det gælder blandt andet Nordjyske og JP/Politiken.
I Corona-tiden, hvor bibliotekerne var lukkede, blev det arrangeret, at man faktisk hjemmefra kunne læse de ejerløse aviser helt frem til nutiden. Mange undrer sig derfor over, hvorfor denne ordning ikke kunne fortsætte. Det skyldes, at den var resultatet af en særlig aftale mellem Det Kongelige Bibliotek og ophavsretshaverne.
Det beviser dog, at det bør kunne lade sig gøre at få åbnet for adgang hjemmefra til de ejerløse aviser. Grundlæggende handler det om tre betingelser, der skal være opfyldt:
1) En aftale med rettighedshaverne (fx via Tekst & Node, tidligere Copydan)
2) Økonomi til at finansiere en sådan aftale
3) Positiv indstilling fra Det Kongelige Bibliotek, der ejer platformen
Det Kongelige Bibliotek har ikke udvist nogen særlig interesse i at få en løsning gennemført, og interessen er nok ikke blevet større efter annoncering af større nedskæringer i institutionens bevillinger. Dette er i kontrast til Sverige og især Norge, hvor de respektive kongelige biblioteker gør en aktiv indsats for at tilgængeliggøre også nyere aviser efter en relativ kort periode.
Der er i øjeblikket en offentlig debat om de nævnte nedskæringer, der især rammer Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet, førstnævnte med 9% over en periode. I dagens Politiken beskriver en række forskere konsekvenserne af disse nedskæringer og kalder det for ødelæggelse af vores ”kulturelle infrastruktur”. I forbindelse med adgang til aviser kunne man endda kalde det for vores ”demokratiske infrastruktur”, idet dagspressen altid var være et helt centralt omdrejningspunkt for demokratiet.
Vi mener, at det bør være muligt i Danmark at finde løsninger, der forbedrer adgangen til de danske aviser, også inden for de seneste 100 år. Aviser, der er nogle år gamle, kan umuligt have nogen kommerciel værdi længere, og de bør derfor være omfattet af EU’s bestemmelser om fri adgang til vores kulturarv, når der ikke længere er kommercielle interesser.
Danske Slægtsforskere og Danskernes Historie Online vil fortsat arbejde på at se på de muligheder, der findes for at realisere dette, eventuelt også løsninger, der ikke involverer Det Kongelige Bibliotek eller udnytter alternative muligheder.
Her i efteråret vil vi helt konkret se på, hvilke muligheder man kan forestille sig givet de rammer, der nu engang er i forhold til rettigheder og praktiske udfordringer. Har du ideer, forslag eller input i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Danskernes Historie Online på email bibliotek@slaegt.dk.
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online
Hej, det er også muligt at søge i Flensborg Avis historisk tilbage til 1869, som også har skrevet om hvad der skete i Danmark.
https://www.fla.de/archive
Helt enig i de fremførte synspunkter. Fortsæt forhandlinger og læg så stort pres på som muligt.
Det må kunne lade sig gøre at få frigjort i det mindste de ejerløse aviser. Ingen taber, men alle vinder ved dette.
Svært at forstå, at man ikke også skulle kunne se det samme på det lokale bibliotek, som man kan på Det kongelige bibliotek. Det er da at forskelsbehandle brugerne…
Håber I kan komme videre med det. Det giver ikke mening, at man kun kan søge indtil for 100 år siden. På Svendborg Bibliotek har de licens. Det var dog “faldet ud” på de pc,ere, der står på læsesalen. Det var kun hos bibliotekaren det virkede. Det havde de dog ikke opdaget, før jeg spurgte ind til det. – Jeg følger op på det næste gang jer er derinde.
Tak for opdateringen af muligheder og vilkår. Digitalisering af aviser er en kolossal landvinding for alle historisk interesserede. De opnåede muligheder åbner mange døre hjemmefra egen pc eller på, som jeg forstår det, på hovedbiblioteker landet over. Kunne store aviser som Berlingske, Politiken og Jyllandspostens digitaliserede aviser kommer med på bibliotekernes platform, hvor Mediastream allerede ligger, ville det være endnu et stort skridt frem. Selvsagt vil det koste penge, men en rimelig individuel brugerbetaling kunne måske være en vej frem.
Som storforbruger af historiske kilder i forbindelse med lokalhistorie, fotografihistorie og meget mere har det været dybt frustrerende, at Mediestream har de snævre geografiske og tidsmæssige rammer for adgang. For den største del af Danmarks befolkning er der unægtelig langt til København og Aarhus for at få fuld adgang til Mediestream. Dertil skal alle søgninger nøje planlægges hjemmefra, så vidt som det nu er muligt, når man mest af alt søger ”med bind for øjnene”, men mindre da at man kan afsætte en hel dag til besøg på de to biblioteker.
Men det værste er nærmest den kulturpolitik, eller mangel på samme, det er at gøre geografisk forskel ved at forstærke begrebet Udkantsdanmark, således at os der bor ”fjernt fra verdens vrimmel” endnu en gang snydes for goderne i de to hovedstæder.
Hvad det kostede at udvikle Mediestream, husker jeg ikke, men det forekommer mig, at jeg har hørt beløbet 23 mill. kr., måske var det 30 mill. kr. Ubegribeligt at de mange penge ikke udnyttes til glæde for hele Danmarks befolkning.
Hvornår mon der er politikere og andre beslutningstagere, der indser det og får ændret på den urimelige forskel?
Det er bestemt ikke tidspunkt for at skrue ned for aktiviteterne på Rigsarkivet eller Det kgl. Bibliotek, der er tvært imod tid til flere digitaliseringer og andre tiltag, som kan lette arbejdet for slægts- og andre forskere. Mediestream er en kæmpe hjælp, men jeg synes det er udemokratisk at Politiken og Kristeligt Dagblad ikke er med. Andre aviser med eget arkiv er med (Jyllandsposten, Nordjyske) så Politiken og KD burde også være med. Men der er også mange huller i årene for de aviser (fx Helsingørs Avis) der er med, herunder søndagsmagasiner. En vigtig avis som Fyns Tidende mangler også. Og som skannede sider – ikke fra mikrofilm – tak. Med hensyn til adgangen til ejerløse aviser kunne den etableres via folkebibliotekernes licenssystem, så man på samme måde som man kan bruge diverse databaser også kunne tilgå aviserne hjemmefra hvis man er registreret som låner i den pågældende kommune. Men også andre medier burde tilføjes i digital form. I sin tid blev Illustreret Tidende digitaliseret, siden har den få en stedmoderlig behandling, som vanskeliggør brugen, men tværtimod burde flere lignende (principielt alle!) tidsskrifter digitaliseret, der findes en række af dem som kan måle sig med Ill. Tidende angående billedmaterialet, men også det kulturhistoriske stof. Det er da beskæmmende, at det er en forening der skal tage sig af arbejdet med at tilgængeliggøre materiale som er en guldgrube for forskere og alm. interesserede i (lokal)historie.
Når DR har kunnet gøre gamle udsendelser tilgængelige, hvor der må være et utal af afdøde og levende rettighedshavere, må noget lignende kunne lade sig gøre for avisernes område. Desuden er meget af stoffet anonymt redaktionelt stof eller fra partier og organisationers pressebureauer. Ligeledes er der meget stof, som publikum har leveret gratis. De store dagblade havde sider med fødselsdags- og jubilæumsomtaler, mindeord, bryllupsbilleder, notitser om forlovelser og fødsler. Hvor der findes et (rigtigt) navn ved en artikel, skal det naturligvis honoreres.
Jeg syntes at det er rimeligt at man harmulighed for at benytte/læse aviserne hjemmefra. Hvis det kun kan lade sig gøre fra Kgl. bibliotek, ja så har Københavnerne en stor fordel
Jeg vil gerne opfordre til, at I også kigger på, om der kunne gøres et eller andet for at danskere, der bor permanent i udlandet og ikke længere har dansk lånerkort, men gerne vil gøre brug af det store materiale til research, kunne få adgang til Mediastream. I øjeblikket er det ikke muligt, selv hvis man godt vil betale for det.
Det er helt uhørt at man skal vente med at læser til aviserne er 100 år gamle, det er noget at arbejde med.
På de større arkiver i landet, er det ingen hindring i at se aviser som kun er få år gamle, så hvorfor ikke også online.
Forhåbentlig lyses i nærmeste fremtid.
Området falder unde loven om ophavsret, og sådan er den indrettet – ændringer betyder, at en lov skal ændres og det er en folketingsbeslutning. Man har ifølge loven ikke ret til at digitalisere materiale med ophavsret uden godkendelse af dem, der har rettighederne. Loven er også klar omkring fysisk adgang til materialer med ophavsret, når man er et bibliotek eller arkiv.
Med venlig hilsen,
Per
Det er komplet uforståeligt og urimeligt, at vi ( i det mindste) ikke kan få/få lejlighed til at forhandle os frem til en aftale vedr. de herreløse aviser.
Helt enig. Dagspressen er en livsnerve i det danske demokrati, og politikerne bør bevilge de småpenge, der giver danskerne adgang til at benytte Mediestram på alle landets folkebiblioteker. De koster jo ikke spidsen af en jetjager…