Google – eller tilsvarende søgemaskiner – er et uundværligt værktøj til at finde informationer. Vi ser i stigende grad, at Google indgår som fast inventar, når man arbejder med at afdække sin slægt. Det giver mening i rigtig mange sammenhænge – men ikke i alle!

Som slægtsforsker støder man på mange spørgsmål. Blandt andet ser jeg tit, at man spørger til betydningen af nogle af de gamle begreber eller ord. Det kan være, at man for første gang støder på ordet ”Indsidder” – og hvad er det så lige for en fætter? Jo, Google giver blandt andet henvisninger til Wikipedia og til Den Danske Ordbog, så der er rig mulighed for at læse sig til betydningen (og så behøver man vel strengt taget ikke stille spørgsmålet i en Facebook-gruppe).

Et andet eksempel er et spørgsmål om betydningen af ”Mastemagersvend”, som jeg selv ikke kendte. Også her kunne Google med det samme give et svar.

I øvrigt er ”Ordbog over det danske sprog” et godt link at have ved hånden, for her kan man direkte finde betydningen af gamle ord. Ordbogen er en historisk ordbog, der behandler dansk sprog fra 1700 til 1950. Ordbogen indeholder 225.000 opslagsord, Ordbogen findes ved at trykke her.

Det kan også være en rigtig god idé at google personnavne og slægtsnavne i sin eftersøgning af oplysninger om disse. Det skyldes, at der findes virkelig mange private hjemmesider med slægtsoplysninger, lige som der findes lokalhistoriske sider m.v., hvor man kan finde oplysninger om personer og slægter. Det er Googles styrke, at der netop søges på tværs af alle de hjemmesider, som Google har indekseret.

Når man googler finder man for eksempel også oplysninger fra blandt andet følgende hjemmesider, der er relevante for slægtsforskere:

• Danskernes Historie Online, DHO (slaegtsbibliotek.dk)
• Arkiv.dk
• Rigsarkivet (rigsarkivet.dk)
• Familysearch.org
• MyHeritage.dk

Men finder man altid alle relevante data fra sådanne sider med en almindelig Google-søgning? Nej, det gør man bestemt ikke! Det skyldes blandt andet, at Google ikke laver komplette indekseringer af hjemmesider. For eksempel kan jeg nævne, at Google typisk kun har indekseret 70-80% af de bøger, der ligger hos DHO – og når man søger, får man bestemt ikke alle indekserede resultater frem.

Det, der karakteriserer de nævnte sider er, at de alle selv har deres egne, glimrende søgemaskiner. Så i sådanne tilfælde bør man naturligvis gå ind på de enkelte sider og bruge deres søgemaskiner, for at være sikker på at få alle relevante resultater.

Lad os se på en søgning på ”Slægten Odgaard” i forhold til DHO. En Googlesøgning giver henvisninger til to bøger om slægten (bøger, hvor ”Odgaard” indgår i titlen). Til gengæld giver en søgning på DHO henvisninger til 5 bøger. Søger man bare på navnet ”Odgaard”, får man ingen resultater på Google fra DHO, mens en søgning på DHO’s egen side giver 2.800 titler.

Tilsvarende gælder givetvis de andre nævnte hjemmesider. Så pointen er, at ønsker man at finde resultater fra nogle af de store søgbare sider som DHO og Arkiv.dk, er man nødt til at gå til siderne og anvende deres søgemaskiner – ellers misser man mange gode resultater.

En særlig afart af dette er, at jeg flere gange har set følgende råd. Der bliver spurgt ”Hvordan finder jeg arkivalier om ….”. Rådet er så, at man bare googler det, for så finder man et link til det relevante hos Rigsarkivet.

Det gør man ikke nødvendigvis! Tværtimod kan man blive sendt ud på et vildspor og helt overse det, som er relevant. Blandt andet fordi det er lidt tilfældigt, hvad der kommer som svar fra Google.

Man skal derfor søge efter arkivalier hos Rigsarkivet med deres søgeadgang, der hedder Daisy. Jeg ved godt, at mange synes det er svært at bruge Daisy, men hvis man ikke forsøger, får man det heller ikke lært. Alternativt kan man søge via hjemmesidens ”Søg i samlinger”, selv om det kan give lidt uoverskuelige resultater. Daisy findes ved at trykke her. ”Søg i samlinger” findes ved at trykke her.

Ikke alene er disse søgemuligheder relevante for at finde arkivalier, men når man begynder at bruge dem, vil man finde ud af, at det på denne måde også kan være nemmere at finde arkivalier, der ligger online. Det skyldes, at man i Rigsarkivets registreringer direkte kan se, hvilke årstal m.v., der er skannet, og hvilke der skal bestilles til læsesal.

Lad os tage et eksempel:

Jeg søger en dødsattest fra 1950 fra Sjælland. Googler jeg ”Dødsattest 1950” får jeg dels et link til dødsattester fra Odense Lægekreds, som jeg ikke kan bruge til noget. Dels får jeg et link til Rigsarkivets vejledning om dødsattester, men ikke et link til selve dødsattesterne. Så Google giver netop ikke noget brugbart i denne situation.

Anvender jeg i stedet Daisy eller ”Søg i samlinger”, hvor jeg søger efter ”dødsattest” med 1950 som tidsperiode, får jeg direkte adgang til arkivserien med Sundhedsstyrelsens dødsattester for Sjælland og øerne. Her kan jeg se, at dødsattesterne for Sjælland er skannet frem til 1943, og jeg får et link til disse i ArkivalierOnline. Samtidig får jeg adgang til at bestille til læsesal de dødsattester, der endnu ikke er online. Det er faktisk rigtig smart!

Som konklusion skal man derfor huske, at man kan google sig til meget, men bestemt ikke alt. Skal man finde materialer fra de store databaser, gør man klogt i at sætte sig ind i de søgemuligheder, der findes på deres hjemmesider og så søge direkte der. Hvad enten det nu er DHO, Arkiv.dk, Rigsarkivet eller andre.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online