Mange har i denne uge efterårsferie. Efterårsferie er tidligere også blevet kaldt for kartoffelferie, og det er der en god grund til.
Skoleferie har ikke altid betydet ferie for børnene, men blot fri fra skole for at kunne deltage i arbejdet derhjemme i marken, passe gæs, hjælpe med fiskeriet mm. I 1814 kom den første danske lov, der slog fast, at alle børn fra syv år til konfirmationen havde pligt til at gå i skole.
Det var også første gang, at alle børn fik fire ugers ferie i høsttiden, så børnene i den tid kunne være deres forældre til hjælp med at høste. Reglen blev udvidet til også at omfatte sæsonarbejde inden for bl.a. skibsfart og fiskeri.
I 1823, altså for godt 200 år siden, blev bestemmelsen om høstferie udvidet, så man gav børnene fri forår og efterår på de egne, hvor man avlede kartofler. Men kun, hvis man benyttede børnene til at sætte og pille kartoflerne op. Så det var stadig ikke ferie, men arbejde for børnene.
En tidlig omtale af kartoffelferien ses i Morgenposten den 17. oktober 1861. Her gives der en kras kritik af pastoren: ”Hr. Pastor Schønheyder i Hjørlunde spørges om, hvorfor han i dette travle Efteraar ikke giver Kartoffelferie i sit Pastorats Skoler…. Dette og mere er sikkert Grunden til, at man med Længsel venter paa, at rygtet skal blive til Sandhed, som siger, at Hr. Pastorens borgerlige Liv snart skal stedes til Hvile”. Ja, sådan kunne man skrive i avisen!
Begrebet kartoffelferie optræder dog først rigtigt i aviserne fra 1890’erne, men ikke i lovgivningen. Der nævnes dog 10 fridage, som kan bruges i særlige tilfælde – og måske til optagning af kartofler. Først i 1942 blev der fra centralt hold givet seks dages efterårsferie.
Med indførelsen af maskinkraft i landbruget i 1950’erne og 1960’erne var børnearbejde ikke længere nødvendigt.
Nogle vil mene, det lyder hyggeligt at bruge et par efterårsdage mellem kartoffelrækkerne i færd med noget så jordnært som at samle jordens guld til eget bord. Sådan huskede 78-årige Herdis Seider bare ikke helt de lange dage, da hun blev interviewet i 2010.
“Det var vådt, koldt og modbydeligt. Ikke andet end en sur pligt, der bare skulle overstås,” fortalte hun ved tanken om de efterårsferier under krigen, hvor hun samlede kartofler for en skilling så beskeden, at hun i dag knap kan huske, hvad pengene gik til.
Da Herdis Seider var 10 år gammel, flyttede hun med sin mor væk fra bedsteforældrenes gård nær Klokkerholm i Nordjylland, men hun hjalp stadigvæk til i højsæsonen, for der var ikke mange andre muligheder for at tjene lommepenge under krigen. Om sommeren gravede hun tørv på heden, der i minderne summer af bier og dufter af blomster, og hvor solen skinner gavmildt ned i madpakken. Men kartoffelferieminderne udspiller sig på grå og mørke marker. I et vejr, hvor regnen hænger koldt i luften og gør det svært at vurdere, om det regner, eller om skyerne bare er helt nede og omklamre jorden.
Arbejdet begyndte, når dagslyset tillod det, og det var også solen, der satte punktum om aftenen. Primært afbrudt af en pause midt på dagen, hvor mors rugbrødsmadder med medister og frikadelle blev skyllet ned med kaffe fra termokanden i ly af laden sammen med den håndfuld klassekammerater, der også brugte ferien på at få jord under neglene.
Herdis Seider syntes nok ikke, at hun var en heldig kartoffel, når hun fik fri til arbejdet i kartoffelmarken. Hvor kommer i øvrigt dette udtryk fra? Hos Dansk Sprognævn er ”en heldig kartoffel” eller ”en heldig kantøffel” (dialekt) den kartoffel-talemåde, der kan spores længst tilbage i tiden. Nemlig til danske sørøvere i midten af 1800-tallet.
Formentlig kommer ”en heldig kartoffel” i betydningen en person, der er yderst heldig, af den gamle sømandsleg ”lade kartoflen gå”, hvor en lille genstand, typisk en kartoffel, gik rundt fra mand til mand i en rundkreds, mens en person i midten forsøgte at få fat i den. Og hvis det mislykkedes personen at få fat i kartoflen, så sagde man, at den var en heldig kartoffel.
Mere romantisk ser eftertiden måske på kartoffelferien. I 1987 blev der arbejdet med lyrik på Herlufsholm, og her blev der fremhævet følgende vers om efteråret:
Sommeren er ovre, og bladene falder –
man skal igen vænne sig til klokken, der kalder –
Det bliver koldere, og solens styrke svækkes,
mens Nyhavens plæner af rimfrost dækkes.
Man ser frem til bleballet og kartoffelferiens glæder –
de to hører med til efterårets sæder.
– Det er efterår.
Lars Svensson & Christian Eriksen 9.A, Herlufsholm, 1987
Lars Svensson og Christian Eriksen har næppe selv oplevet at blive sendt i marken i kartoffelferien ….
Kilder:
Museum Amager 2023, nr. 44
Herlovianeren. Nr. 57. Marts 1987
Kristeligt Dagblad 18.10.10
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online