Der er nu kommet flere oplysninger frem omkring de tidligere nævnte 4% nedskæringer af Rigsarkivet over de kommende år (se bloggen ”Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek reduceres 4-9% frem til 2030”).

Nedskæringerne kommer til at gå hårdt ud over brugerservices, blandt andet over for slægtsforskere. Det er ikke overraskende – det forudså vi allerede i nævnte blog fra august. Betjening af slægtsforskere er nemlig ikke Rigsarkivets kerneopgave, selv om vi er langt den største brugergruppe. Rigsarkivets formål er ”at sikre bevaringen af autentisk dokumentation af det danske samfunds udvikling”.

Fremover vil Rigsarkivet i højere grad lukke sig om de lovbundne opgaver ifølge nævnte formål. Dette kommer efter en periode, hvor vi har set Rigsarkivet fjerne adgangen til vigtige arkivalier for slægtsforskere eller stramme adgangen til disse – i flere tilfælde uden noget gyldigt retsmæssigt grundlag, blot for at reducere arbejdsmængden.

Hvad rammes?

Det er stadig ikke helt klart, hvad besparelserne betyder. Dog ligger det fast, at de frivilliges scanning af arkivalier stoppes fra nytår. Det kommer til at få voldsom betydning for slægtsforskere, da det er de frivillige, der netop skanner de for slægtsforskere mest relevante arkivalier til ArkivalierOnline.

Som eksempler på arkivalier, som de frivillige er i gang med at skanne er: Pasprotokoller, mandtalsbøger, fogedprotokoller, politiprotokoller, skifteprotokoller samt forbedrede skanninger af ældre kirkebøger. De frivillige står vist for omkring halvdelen af produktionen til ArkivalierOnline, og det fremgår tydeligt, hvilke essentielle arkivalier, der bliver ramt.

Lukningen af disse aktiviteter får bredere betydning end alene ArkivalierOnline. Mange af de frivilliges skanninger ender nemlig som projekter på Rigsarkivets Crowdsourcing-platform, hvor andre frivillige efterfølgende transskriberer indholdet, så det bliver søgbart (fx dødsattester og pasprotokoller). Når de frivillige ikke længere skanner nye arkivalier, bliver der også færre arkivalier at gøre søgbare.

Det bliver også nævnt i faktaarket fra Finansministeriet, at Rigsarkivet kommer til at lukke hjemmesider (læs her). Der er ingen oplysninger om, hvilke hjemmesider, der er tale om. Men man kan frygte, at det blandt andet er Dansk Demografisk Database (den med folketællingerne), da den i forvejen skal ændres, fordi den kører på teknisk forældet udstyr, der ikke længere kan vedligeholdes.

Det skal også nævnes, at Det Kongelige Bibliotek reducerer deres åbningstid, og det kan også ramme Rigsarkivets læsesal, der i Diamanten deles med Det Kongelige Bibliotek.

Hvad så nu?

Nu kan vi jo så alle sammen sætte os ned og være kede af det og beklage, hvad der er sket i større eller mindre kraftfulde vendinger. Men det er nok mere vigtigt at forholde sig til, hvad vi som slægtsforskere kan gøre for at forbedre situationen. Jeg vil her komme med et par konkrete bud – plus noget, der bestemt ikke vil ændre noget.

Det, der i hvert fald ikke er en løsning, er at holde kaffe-møder med Rigsarkivet. Havde Rigsarkivet haft et ønske om at inddrage slægtsforskere i disse beslutninger, havde de selvfølgelig gjort det – inden beslutningerne blev truffet. Nu er beslutningerne truffet og officielt meldt ud. Ingen kan vel få sig selv til at tro på, at en dialog med Rigsarkivet ændrer dette.

Udviklingen er helt i tråd med alt andet vi har set fra Rigsarkivet de senere år. Der var engang et brugerråd, hvor valgte repræsentanter for brugerne (slægtsforskere) holdt møder med Rigsarkivet for at koordinere indsatsen. Brugerrådet er afskaffet nu. Rigsarkivet taler stadig om ”brugerinddragelse”, men nu er det kun gratis hjælp til Rigsarkivet til at teste deres systemer og gratis indtastning af arkivalier. I bagklogskabens lys kunne men vel forudse denne udvikling, dengang Rigsarkivets topledelse blev ændret fra en faglig historiker til en ren administrator.

Der er to andre måder at forbedre situationen på, og efter min mening bør vi satse på begge dele – men ingen af dem er nemme, kortsigtede eller kan gennemføres uden stor arbejdsindsats og dedikation!

Den ene vej er at begynde at bearbejde det politiske system, da selv Rigsarkivet må rette sig efter de politiske beslutninger, der bliver truffet. Man kunne også kalde det for lobbyisme, der ikke er så negativt, som det lyder. Et netværk i forhold til det politiske system er helt afgørende for indsatsen, og det tager tid at etablere. Men glem at sende endeløse rækker af breve – påvirkning sker ved personlige møder og uformelle kontakter.

Målet er at synliggøre de interesser, som slægtsforskere og historikere har i vores interesser for adgang til vores historie. Heldigvis har alle politikere selv familie, så det vil ikke være fremmed for dem. Men derfor er der alligevel et stykke vej til, at det også bliver prioriteret i vores travle samfund med masser af agendaer og prioriteter.

Lad os selv gøre en forskel

Den anden mulighed (vej!) er at påtage os ansvaret selv og ikke lade os lulle i søvn af Rigsarkivet.

Jeg har tidligere skrevet om de bedre forhold, man i Sverige har for adgang til fx folketællinger og oplysninger om afdøde (se bloggen om dette her). Er det mon opnået ved, at Riksarkivet i Sverige har taget initiativet og skabt disse muligheder? Nej, de er skabt af de private foreninger og grupper, der er i Sverige, herunder ArkivDigital og Sveriges Släktforskarförbund – og i nogle tilfælde helt uden om Riksarkivet. Og jeg tænker også, at de har måttet kæmpe for det.

Så lad os tage de målrettede initiativer, som er mulige. Lad os selv sørge for digitalisering og udrulning af de vigtigste hjælpemidler for slægtsforskere. Vi kan ikke hamle op med Rigsarkivets ressourcer, men til gengæld kan vi være meget målrettede.

Lad os kontakte Indenrigsministeriet og få en aftale i stand om adgang til oplysninger om afdøde. Lad os bruge adgangen til læsesalen og arkivalier til at affotografere vigtige arkivalier (som DHOs affotografering og transskribering af register til faderskabssager med tyske soldater). DHO har allerede infrastruktur på plads såsom søgemaskine og billedviser. Lad os sikre, at ikke-følsomme oplysninger fra nyere folketællinger bliver gjort tilgængelige lige som i Sverige.

I USA findes der en bevægelse af slægtsforskere, historikere og andre, der kæmper for at få frigivet information til brug for alle. De kalder sig ”Reclaim The Records” og blev stiftet i 2015. Deres primære værktøj er at anvende de lovgivne muligheder for aktindsigt til at få frigivet databaser og dokumenter i relation til slægtsforskning – og om nødvendigt ved at tage de offentlige institutioner i retten (deres hjemmeside er her).

Man kunne sagtens forestille sig noget tilsvarende i Danmark, hvor vi har relativt gode love om aktindsigt. Men det kræver mod. Det kræver beslutsomhed. Det kræver arbejdsindsats. Og først og fremmest kræver det lederskab.

Denne blog er alene udtryk for forfatterens holdninger.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online