København har altid været et populært turistmål. Både for danskere og udlændinge. Ganske naturligt har der været udgivet turistguides til København gennem tiderne, og her skal vi høre lidt om at være turist i København år 1900. Meget er forandret, men ganske meget er også fundamentalt det samme i dag, 125 år senere.
Der var flere måder at komme til København på, men den typiske måde var med jernbanen, lige som det er tilfældet i dag. Det var før S-togenes tid, men der var til gengæld en række lokale baner, der forbandt det storkøbenhavnske område. De tre store togstationer var København H, Nordbanestationen og Klampenborgbanestationen. Der var også togstationer på Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg, og linieføringen kan genkendes i de senere S-togslinier. Der var en Frederikssundsbane, tog til Roskilde via Tåstrup, nordpå til Klampenborg og videre derfra, Nærumbanen og tog til Hillerød.
Den anden mulighed, der var for at komme til København, var med dampskib. De fleste indenrigs-dampskibe anløb ved Kvæsthusbroen, men dampskibe fra Norden og England anløb Nordre Toldbod eller Havnegade.
Hvad gjorde man så, når man stod der i havnen og skulle have alt sit habengut med sig til en droske, der kunne bringe en videre? Jo, der var dragere med forret til at besørge tøj til og fra skibene eller fra vogn til skibet. Lettere ting kostede 10 øre, men fx en kuffert kostede 20 øre. Men så var det også incl., at drageren sørgede for en droske. Man kunne også få bragt bagagen ud i byen, men det var naturligvis dyrere.
På tur i Kjøbenhavn
Når man skulle rundt i byen var drosker meget benyttede – og det var vel at mærke hestedrosker. På dette tidspunkt indgik ca. 500 heste til driften af hestedrosker i hovedstaden. De kunne tage op til 5 personer, og de faste takster kunne man slå op i takstbogen, der lovmæssigt skulle befinde sig i hver droske.
Der var dog også taxameter-drosker, som kunne kendes på, at kusken havde en lakeret hvid hat på! Taxameteret var et mekanisk apparat monteret ved hjulet. Prisen blev vist i et lille vindue på apparatet, som passageren kunne se. Få år senere begyndte motordroskerne at komme frem som forløberne for nutidens taxaer.
Skulle det være finere, kunne man hos en vognmand bestille ”Herskabelige Køretøjer” som landauere eller kareter.
Hvis ridning var den foretrukne transportform, kunne man henvende sig til et ridehus, som Christiansborg Slots Ridehus. Samme sted kunne ryttere med egen hest få den opstaldet.
Der var mange transportformer i år 1900. Der var stadig omnibusser trukket af et tospand heste, men de var ved at blive afløst af de mere effektive sporvogne, der var nemmere at styre, da de kørte i faste skinner. Der var 5 hovedlinier af sporvogne. Nogle af disse var stadig hestetrukne, men få år forinden var man begyndt at elektrificere sporvognene.
I 1897 lavede man en trafiktælling ved foden af Rundetårn. I løbet af 16 timer passerede ikke mindre end 4.161 hestekøretøjer, 59.431 personer og 1.666 ryttere og cyklister. Flere tusinde heste har altså passeret foden af Rundetårn i løbet af de 16 timer – og sikkert også efterladt sig en hel del hestemøg!
Seværdigheder
En gennemgang af Københavns seværdigheder i 1900 var meget lig den liste af seværdigheder, der er i dag. Man kan nævne Tivoli, Thorvaldsen, Nationalmuseet, Charlottenborg, Det Kongelige Teater, Nyhavn, Amalienborg, Marmorkirken, Kastellet, Nyboder, Rosenborg Slot, det nyopføte Statens Museum for Kunst og mange, mange flere.
Hvor er vi privilegerede ved, at alle disse bygninger og steder har modstået tidens udvikling og ulykker, og i det store hele kan besøges i dag, som man gjorde det i 1900. Noget er selvfølgelig forandret. Den oprindelige Langelinie Pavillon, der også dengang var restauration, blev udskiftet i 1902 med en nyere bygning, og igen i 1950erne til dens nuværende udseende. Vilhelm Dahlerup, der opførte den første Langelinie Pavillon, opførte også Søpavillonen, der til gengæld stadig står, som den blev opført.
Den største fjende har været flammerne. Det var tydeligt på Slotsholmen i år 1900. Det første Christiansborg var brændt i 1794, og den 3. oktober 1884 brændte det genopførte Christiansborg. Man havde ellers været opmærksom på brandfare belært af erfaringer med det første Christiansborg. Således var der brandmure, jerndøre, vagter, og slukningsmateriel, men bygningen havde den svaghed, at der var en mængde hulrum som ilden kunne brede sig igennem.
Branden opstod i nærheden af Rigsdagssalen og igen var det en kakkelovn der forårsagede den. Den spredte sig langs midterfløjen og sydfløjen og efter en tid opgav man at redde slottet og koncentrerede sig i stedet om kirken og ridebanekomplekset, som det lykkedes at redde ved en dramatisk indsats. Ilden var dog undervejs blevet sinket så meget i sin udvikling at store dele af slottet nåede at blive nogenlunde tømt for indbo, arkivalier, bøger, sølvtøj m.v., så tabene blev ikke nær så store som ved den forrige brand.
Da Det Kongelige Bibliotek også nær var ved at gå op i flammer under branden, besluttede man, at pligtafleverede materialer burde opbevares to forskellige steder i landet. Det var årsagen til, at man i mange år havde en samling af udgivelser både på Det Kongelige Bibliotek og Stadsbiblioteket i Aarhus.
Branden betød, at Rigsdagen nu havde mistet sit hjemsted. Det var kun tre dage før rigsdagsåbningen, som også dengang skulle finde sted den første tirsdag i oktober. Det klarede man ved at holde åbningsmøde i universitetets festsal. Derefter flyttede man midlertidigt ind i det gamle operahus (senere kasernebygning) i Fredericiagade. Folketinget i stuen og Landstinget på 1. sal. Det varede helt til 1918, inden man kunne flytte tilbage, så ruinerne var et besøg værd i 1900.
Ja, og Børsen overlevede branden i 1884 og mange andre ulykker – lige indtil 2024, hvor bygningen som bekendt blev delvist ødelagt af en brand.
Hvis man selv vil tage en tur rundt i Kjøbenhavn i år 1900 har Danskernes Historie Online netop digitaliseret ”Kjøbenhavn og Omegn : Haandbog for Rejsende”, der kan downloades her.
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online