Du har halvdelen af dine kromosomer fra din far og halvdelen fra din mor. Du har nemlig 23 par kromosomer, og hver halvdel af hvert kromosompar kommer fra den ene af forældrene. Det er noget, som vi burde kunne bruge aktivt, når vi skal analysere vores DNA-matches, men det er dog ikke helt så ligetil.
Grunden til, at det ikke er nemt at analysere dette er, at man ikke direkte kan se på den enkelte halvdel af et kromosompar, om det nu kommer fra din mor eller din far – bortset fra kromosom 23, der er kønskromosomet.
Alligevel er der værktøjer, der benytter sig af denne viden om kromosompar og at de er arvet fra hver af forældrene. Et af disse værktøjer er GEDmatch.com, hvor man kan uploade sin DNA-fil, som kan udtrækkes af fx MyHeritage. De har flere værktøjer, herunder et værktøj, der analyserer hvert kromosompar og kan afgøre, om der er stykker på hvert kromosompar, der er ens for hver halvdel. Man kan således se de DNA-stykker, hvor der er et match mellem de to dele. Et sådant fuldt match betyder, at der er et signifikant stykke DNA, der er ens på både halvdelen fra din mor og halvdelen fra din far.
Findes der bare ét stykke DNA, der er ens fra begge forældre, betyder det, at dine forældre må have en fælles ane. Altså, de er i familie med hinanden, og det kan være langt ude eller tættere på.

På grund af anesammenfald – altså at ens anelinjer tilbage i tiden vil have den samme person i flere anelinjer – vil en del mennesker nok have forældre, der langt ude er i familie med hinanden. Når vi kommer mere end 6-7 generationer tilbage, er det dog ikke sikkert, at man har arvet DNA fra alle personer i den generation, og så vil analysen af GEDmatch ikke altid give et korrekt svar. Er det tættere på, vil man som regel kunne se det.
Ud over kromosom-analysen, giver GEDmatch også et bud på forskellige familierelationer, der i givet fald kan være mellem din mor og din far, og sandsynlighederne for disse relationer.
Et andet værktøj hos GEDmatch viser, hvor mange stykker DNA, du deler med en anden person. Et sådant værktøj kender vi allerede fra fx MyHeritage, og med deres kromosom-browser kan vi se, hvilke stykker DNA på hvilke kromosomer to personer deler.
GEDmatch analyserer dog også hvert halve kromosom par – altså dem vi får fra henholdsvis far og mor – i forhold til en anden persons to dele af kromosomparret. Hvis begge matcher på både far og mor delen, kaldes det for et helt match og ellers er det et halvt match. Har to personer et helt match på et stykke DNA betyder det, at de er i familie med hinanden på både mors side og fars side – fx hvis de er søskende.

Ancestry DNA
En af de få andre udbydere, der analyserer dine DNA-matches i forhold til dit DNA fra dine to forældre, er Ancestry DNA. De vil være i stand til at opdele de fleste af dine nære matches i to bunker, en for hver af forældrene. Det gør de ved at analysere de to halvdele af hvert kromosompar, og er der mindst 90% af den fælles DNA fra den ene halvdel, vil det match blive placeret i den pågældende bunke.
De to bunker bliver kaldt for ”Parent 1” og ”Parent 2” – se illustration.

Denne opdeling gør det også muligt at give et bud på etniciteterne på hver forældre, hvilket også kan være ret anvendeligt.
Har man testet en af sine forældre, kan Ancestry selvfølgelig sætte titel på de to bunker som enten ”Far” eller ”Mor”. Det samme er tilfældet, hvis man har testet andre nære personer på enten fars side eller mors side.
MyHeritage
På mange måder har MyHeritage gode værktøjer til at analysere sine DNA-matches. Men man mangler helt at gøre noget ved mulighederne for at analysere matches i forhold til far-delen og mor-delen af kromosomparrene. Det må undre, at man ikke har sådanne værktøjer, men mit gæt er, at sådanne værktøjer kan være på vej, ikke mindst fordi MyHeritage nu gennemfører sekventering af hele genomet.
Faktisk har MyHeritage også et rigtig godt grundlag, idet man i forvejen kan blive præsenteret for teorier om, hvordan man kan være i familie med et match, baseret på nogle avancerede algoritmer, der analyserer slægtstræerne på MyHeritage. Bortset fra, at disse teorier om relationer ikke altid er korrekte, er springet til at sammenligne slægtstræerne mellem matches (mødre og fædre) med de to halvdele af DNA-kromosomerne ikke stort!
Det vil i hvert fald være en stor hjælp, hvis MyHeritage ville automatisere opdelingen af matches mellem de to forældre, hvilket så også kunne fremgå af de auto-grupperinger, som man har. Lad os se, om det ikke kommer.
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online
Discover more from Danskernes Historie Blog
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Enig i autogrupperingerne kunne blive bedre.
Jeg kæmper med et DNA som er søn til en fætter i 2.
Måske der er en adoption inde i billedet?