Den agtværdige avis Ingeniøren kunne i 2005 berette, at der nu ville komme bevis for teorien om, at H.C. Andersen var kongesøn – sandsynligvis en søn af Komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig og Christian den 8. På avisens forside kunne man læse følgende: ”H.C. Andersen var kongesøn. Nye kinesiske DNA-analyser bekræfter ifølge Ingeniørens oplysninger H.C. Andersens royale baggrund”.

Ja, man kunne næsten ikke vente med at bladre om til side 7 og læse den fulde beretning, der her bringes i uddrag:

”Formodningen om at digteren H.C. Andersen var søn af kronprins Christian Frederik, den senere Kong Christian VIII og komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær på Langeland, skal nu være bekræftet gennem en DNA-analyse, som i hemmelighed er foretaget på Beijing Genomics Institute i Kina. Det er sket ved hjælp af arvemateriale fra digteren og kongen, som det danske kongehus har hjulpet med at bringe til veje.

Teorien om digterens kongelige oprindelse blev lanceret af rektor Jens Jørgensen i en bog fra 1987 og fulgt op af forfatteren Rolf Dorset i bogen Paradisbarnet sidste år. Blandt anerkendte H.C.  Andersenforskere har teorien dog aldrig vundet accept.

For at tilbagevise rygterne besluttede Det danske H.C. Andersen Selskab i samarbejde med kongehuset at foranstalte en -analyse. Nu tyder resultatet i stedet på, at store dele af fortællingen om H.C. Andersens liv skal skrives om.

En planlagt offentliggørelse af undersøgelsesresultaterne i morgen på H.C. Andersens 200-års dag er dog aflyst. De kinesiske specialister har – i betragtning af sagens betydning – udbedt sig tid til yderligere undersøgelser for at kunne fastslå slægtskabet med 99,991 procents sikkerhed.

Ingeniøren erfarer, at undersøgelsen blev foretaget på instituttet i Kina for at kunne udføres i størst mulig hemmelighed. Men det har sikkert også spillet ind, at kinesiske forskere er internationalt anerkendte og eksempelvis har ansvar også for mange af de test, der udføres på ofrene fra tsunamikatastrofen i Sydøstasien. Yang Xu fra Beijing Genomics Institute har i den forbindelse fortalt, at instituttet er i stand til at udføre 4.500 undersøgelser om dagen.

Kineserne har opøvet en speciel teknik til analyser med gammelt og nedslidt arvemateriale. Teknikken er en forbedring af den såkaldte enzymatiske sekventering udviklet af den britiske molekylærbiolog Fred Sanger i 1970’eme.

Kronprins Christian Frederik havde en stor interesse for naturvidenskab og var bl.a. æresmedlem af det Kongelige Store Videnskabernes Selskab. Han brugte personligt megen tid på sin samling af planter, insekter og konkylier.

Det er dele af konkyliesamlingen, der stadig er i kongehusets varetægt, der i al hemmelighed er sendt til Kina i januar måned, og hvor man har fundet spor af hans materiale.

H.C. Andersens stammer fra det værelse i det daværende Søakademi i Brockdorffs Palæ på Amalienborg, hvor digteren opholdt sig i julen 1825, da han var gæst hos kommandørkaptajn P.W. Wulff. Her opbevares i sin tid et skrin med en hårlok af H. C. Andersen, som siden da har været i kongehusets besiddelse og som danner udgangspunkt for analysen.

Når Ingeniøren i dag kan bringe nyheden om H.C. Andersen -undersøgelsen, er det fordi den tidligere Ingeniøren-journalist Tommy Brandi Krog, der nu virker som freelance journalist i Kina, i begyndelsen af marts besøgte det kinesiske instituts direktør Yang Huanming og blev opmærksom på en noget speciel bestilling fra Danmark.

De sidste kinesiske analyser, der skal fjerne den lille teoretiske usikkerhed, der stadig findes, ventes afsluttet i april. Ingeniøren har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kongehuset og H.C. Andersen-selskabet”.

En uge senere

Jeg tror, at Ingeniøren blev meget overrasket over den store interesse, som denne artikel affødte, og hvor lidt, der skal til for at puste liv i konspirationsteorier. Den pågældende uge var artiklen den 4. mest læste nyhed – kun overgået af fx nyheden om, at myndighederne ville holde øje med dyre stikkontakter (Sic!).

Da jeg selv var i gang med research på de vilde myter om kongefamilien, måtte jeg naturligvis følge op på denne historie. Jeg skrev til H.C. Andersen-selskabet, der jo tydeligvis var involveret i denne sag – men til min undren havde de aldrig hørt om denne historie.

Det begyndte at gå op for mig, at der kunne være en naturlig forklaring, og jeg fandt da også følgende notits i Ingeniøren en uge efter historien var blevet bragt: ”For en god ordens skyld: Sidste uges artikel med overskriften ”DNA-analyse: H.C. Andersen var kongesøn” var Ingeniørens aprilsnar”. Ja, ganske rigtigt, jeg havde ikke bemærket dateringen af historien: Den 1. april 2005.

Andre ”beviser”

Teorien er som nævnt, at H.C. Andersen i virkeligheden er søn af et skjult forhold mellem komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot på Langeland og prins Christian Frederik, den senere kong Christian d. 8.

Komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig var en smuk ung dame, der havde mange bejlere og sikkert også forhold. Hun fødte således i 1807 i Hamborg et barn uden for ægteskab, hvor faderens identitet ikke er fuldt belyst. I sin bog om slægten Ahlefeldt skriver Preben Ahlefeldt også om teorien med H.C. Andersen og komtessen, men afviser pure, at historien skulle have noget på sig.

En af grundene til, at Elise Ahlefeldt-Laurvig ikke kan være mor til H.C. Andersen er, at hun som 16-årig dagen efter fødslen stod i Skt. Knuds Kirke i Odense sammen med sin far og sang ved en offentlig kirkekoncert foran publikum. Det lyder lidt for usandsynligt, at hun skulle kunne gøre dette allerede dagen efter en barnefødsel.

Konspirationsteorierne siger også, at Elise Ahlefeldt-Laurvig og prins Christian Frederik var dybt forelskede og allerede i 1804 var blevet hemmeligt gift, for derefter at blive skilt igen. Men hvad der skete i prinsens liv på dette tidspunkt, kender vi faktisk fra hans egne dagbøger.

Jo, Christian Frederik var faktisk forelsket. Under en rejse i Tyskland i 1803 havde han fået varme følelser for sin kusine, prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg Schwerin. I september 1804 deklareredes deres forlovelse, og hans voldsomme forelskelse fremgår tydeligt af hans dagbog.

Faktisk er der overhovedet ingen støtte for teorien i dagbogen, hvor prinsen skriver meget oprigtigt og reflekterende om sine følelser. I begyndelsen af 1805 gjorde prins Christian i dagbogen status over det forløbne år, og der er ikke skyggen af bevis for, at han skulle have haft et forhold til Elise Ahlefeldt-Laurvig.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online