Vi bliver bombarderet med AI-genererede historier, billeder og film. Det gælder også inden for historieskrivning og slægtsforskning. Men hvor meget kan man tillade sig at manipulere virkeligheden og stadig påstå, at det er virkelighed? Hvad sker der, hvis kunstigt skabte historier bliver mere interessante og udbredte end de virkelige historier – og drevet af kommercielle firmaer? Det er nogle af de dilemmaer, som brugen af AI fører med sig.

Billeder

Der er ingen tvivl om, at man kan meget på billedområdet med AI. Faktisk vrimler det frem med firmaer og tilbud, der rigtig gerne vil hjælpe med at gøre dine billeder bedre og animerede.

Der er også tale om aktiviteter drevet af følelser, hvilket er tydeligt fra de mange tilbud – og det er der penge i! Som billedet ovenfor med to oldeforældre, der lidenskabeligt kysser hinanden, selv om de måske i virkeligheden aldrig har gjort det. Der findes endda grupper på Facebook, hvor glade hjælpere gerne levendegør din afdøde hund eller får dig til at give et stort kram til din afdøde bedstemor. Alt sammen på bestilling.

Man kan også få fjernet personer eller tilføjet personer i eksisterende fotos. Bliver man skilt og har et julebillede med manden på, jamen så kan man jo bare få ham fjernet (nedenfor). Og den der beskidte gryde på komfuret kan man tage med i samme omgang.

Er dette virkeligheden? Nej det er det ikke. Er det historieforfalskning? Ja, det er det. Man kan høre et modargument, at man altid har kunnet manipulere historiske billeder, og det er da også korrekt. Men det har krævet flere kompetencer og mere viden, end i dag, hvor alle kan gøre det – og gør det. Mens man tidligere var meget på vagt over for en sådan manipuleret virkelighed, er det nu noget, der er dagligdag, også i slægtsforskningen.

MyHeritage animering

MyHeritage har adskillige tilbud til slægtsforskere, der vil ”forbedre” deres fotos, herunder animering. Det anvendes af mange slægtsforskere, og nogle er ganske begejstrede for det. Der er selvfølgelig stadig tale om manipulering, og følgende eksempel er måske illustrativt for udfordringerne.

Lad os tage dette billede af en ung pige:

Lad os bede MyHeritage om at animere det. Nedenfor er et enkelt billede taget ud af animationen.

Selv om hun på dette billede ser lidt sørgmodig ud, har hun et underfundigt smil på læberne. Hun opfører sig i øvrigt på animationen på ingen måde som en pige ser ud, få minutter inden hun bliver hængt. For det er den situation, der er tale om. Der er tale om den 17-årige Lepa Radic, der var jugoslavisk partisan og blev hængt den 8. februar 1943. Det oprindelige billede er nedenfor.

Animationen skaber kunstigt liv – helt bogstaveligt, for resultatet har ikke nødvendigvis nogen relation til, hvordan virkeligheden faktisk var.

Billedforbedring

Det er ikke alt billedbehandling – heller ikke med AI – der skaber en ny og kunstig virkelighed. Faktisk giver det rigtig god mening at anvende AI til en række billedforbedringer, og sådan anvender jeg også selv AI.

Et godt eksempel var en bogforside, som jeg skulle bruge i en ordentlig kvalitet. Det kunne jeg bare ikke finde nogen steder online, men i stedet var der kun et meget utydeligt billede af den forside, jeg skulle bruge. Her tog det ikke lang tid for ChatGPT at skabe forsiden i god kvalitet ud fra det dårlige – begge dele ses nedenfor. For mig er AI her et værktøj til at genskabe en virkelighed, som den er, og ikke skabe en ny virkelighed – bogforsiden så jo vitterlig sådan ud.

Andre eksempler på, hvor det kan give mening at anvende AI til billedforbedringer er reparation af ridser, folder og manglende dele af et foto samt fokusering og skarphed. I alle tilfælde kan man med en vis ret sige, at der ikke skabes ny virkelighed, men resultatet viser virkeligheden, som den var.

Et særligt område er farvelægning. Det finder jeg selv er på kanten mellem ”forbedring” og ”ny virkelighed”. På den ene side set kan man sige, at man blot fører billedet tilbage til den farvelagte virkelighed, som den var. På den anden side set kan man vel ikke vide, om skjorten var blå eller rød, og dermed kan der skabes et udseende, der ligger ret langt fra virkeligheden.

Kan/skal man regulere brug af AI?

Hvis brugen af AI helt fundamentalt kan ændre vores virkelighedopfattelse og forståelse af vores historie, kan man have tanker om, at der bør være nogle regler. Heldigvis ser vi de etablerede medier enten afholde sig fra at anvende AI-genereret indhold eller i det mindste markere det som ”AI-genereret”.

Det samme gør sig på ingen måde gældende på fx Facebook. Snarere tværtimod. Her bliver historiske begivenheder opfundet eller illustreret med falske billeder med det formål bevidst at føre læseren bag lyset. Det sker med den opmærksomheds-økonomi, der styrer Facebook – det gælder om at generere så meget trafik som muligt, for trafik er lig med penge.

I gruppen ”Slægtsforskning”, der drives af bl.a. Danske Slægtsforskere, har vi forbudt svar skabt med AI. Gruppen er den største gruppe inden for slægtsforskning, og der er masser af dygtige eksperter, der kan svare på spørgsmålene, uden man behøver at tage AI til hjælp. Alligevel er der tit personer, der ikke kan se problemet ved at levere et AI-genereret svar.

Reglen hænger tæt sammen med de to typer af AI-brug, som slægtsforskere typisk kaster sig ud i. Det første er til at finde ”fakta” – eller hvad vi kalder for research. Det kan fx være, hvordan vinteren var i Aarhus i 1921, eller hvilke børn en bestemt person har. Eftersom AI en gang imellem får hallucinationer, vil det være usagligt bare at videregive et AI-genereret svar uden først at kontrollere det. Det forstærkes af, at der inden for slægtsforskning vil være mange snævre og specifikke spørgsmål, og ved sådanne spørgsmål stiger andelen af hallucinationer væsentligt. Hvis AI ikke rigtig kan finde en kilde med et svar, så bliver det et bud i blinde – uden den gør opmærksom på det. Jeg har skrevet et indlæg om AI-hallucinationer, der kan læses her (tryk her).

Ved brug af AI til research skal man være ekstra på vagt og sørge for at lave grundig kildekritik og kontrollere alt. Når man ser, hvor mange der skriver slægtsforskning af fra hinanden (fx på MyHeritage) kan man godt få indtrykket, at kildekritik inden for slægtsforskning er stærkt på retur. Det gør brugen af AI endnu mere betænkelig.

Den anden typiske opgave, som slægtsforskere mener, at AI kan anvendes til, er transskribering. Men der har været mange eksempler på AI-transskribering af tekst, der viser sig at være helt hen i vejret. Det gælder også for den nye transskriberingsfunktion, som MyHeritage har rullet ud.

Lad os se på dette eksempel som en Facebook-bruger lagde op sammen med MyHeritage’s transskribering af teksten.

MyHeritage fik følgende ud af teksten: ”At mig undertegnede paa forlangende af de til Tolderens forlæggelse paa de anholdte contra- bande Vahre hos Jøderne Moses Levin og Philip indleverede Lister bleven leveret til den her for mig mødte Angiveren Bøje, som tilstaaer hermed og bliver tillige deeltigt for Hr: Tolderen og mig, hver for det halve”.

Men det står der slet ikke. Der står ”At mig Underskrevne paa Forlangende af de til Toldens Erlæggelse paa de anholdte Contra Bande Vahrer for jøderne Moses Levi og Philip indleverede 20 mk. er bleven leveret til den sig hos mig meldte Angivne 6 rdl. som tilstaaes hermed og bliver til lige Udgift for Fr. Tolderen og mig, hver for det halve.”

Ikke bare transskriberingen er forkert, men hele essensen af dokumentet ændrer totalt karakter. Der er i virkeligheden ikke nogen angiver Bøje, som tilstår noget som helst! Den korrekte tekst er i øvrigt læst helt korrekt af programmet Transkribus.

Nogle har opfattelsen, at det bare er AI, der skal udvikles lidt mere, så kommer den til at sidde lige i øjet. Men det er ikke sådan, at det forholder sig, efter min mening. Problemstillingen er, at AI slet ikke udfører nogen transskribering – dvs. forsøger at læse teksten bogstav for bogstav og ord for ord. AI vil forsøge at tolke teksten og de ord, der optræder i teksten. AI er nemlig baseret på en sprogmodel, der igen er baseret på statistiske sandsynligheder for, hvilke ord, der hører sammen. AI vil altså ikke bare forsøge at læse ordene, men kombinere det med den mest sandsynlige sammenhæng.

Jeg har skrevet et særligt blog-indlæg om brug af AI til transskribering, og det kan læses ved at trykke her.

Konklusioner

Nu er der måske nogle, der har fået opfattelsen, at jeg ikke mener AI kan bruges til noget. Tværtimod! Jeg anvender AI med stor glæde og har abonnement på ChatGPT. AI er nemlig et fantastisk værktøj til at hjælpe med en række opgaver. I denne blog har jeg fokuseret på problematikken ved at anvende AI til at skabe en kunstig virkelighed, der aldrig har eksisteret – og udfordringen ved at anvende AI til research eller transskribering.

Til gengæld er AI uovertruffen til alt, hvad der har med bearbejdning af tekster at gøre – AI er baseret på en sprogmodel, så det er ganske oplagt. Det samme gælder reparation af billeder. Og man kan bede AI læse en slægtstavle igennem og fx finde navne, der optræder mere end én gang. Så længe man opfatter AI som en hjælper og ikke et orakel, der giver korrekte svar, er man godt på vej.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online