Mine DNA-etnicitetstal fra MyHeritage siger, at jeg er 11% hollandsk. Eller sådan opfatter mange mennesker de tal, som man får gennem etnicitetsanalysen. Det skulle så betyde, at jeg har oldeforældre eller tipoldeforældre, der kommer fra Holland. Men det har jeg ikke!

Man ser igen og igen spørgsmål af denne type. Hvorfor er jeg x procent englænder eller hvorfor er jeg x procent italiener osv. Og det er sådan set forståeligt nok, for MyHeritage fortæller køberne, at DNA-testen viser, ”hvor du kommer fra”. Dette oversætter man fejlagtigt til, hvor ens aner kommer fra geografisk. Og det er forkert.

Hvordan beregnes etnicitet?

MyHeritage skriver på deres side, at ”ved beregning af etnicitetsresultater sammenlignes dit DNA med et referencepanel af prøver med kendte etniciteter ved hjælp af matematiske modeller. Referencepanelet er baseret på veldokumenterede slægtstræer, der er bekræftet med DNA-analyse”.

Med andre ord har MyHeritage beregnet statistisk, hvordan den typiske DNA-profil er for hollændere, og så sammenligner de dette statistiske gennemsnit med mit DNA for at se, om der er nogle ligheder. I denne proces anvender de ”nogle avancerede algoritmer”. Men hvor meget man end leder, kan man ikke finde præcise beskrivelser af, hvordan det faktisk beregnes. Der er heller ingen nærmere definition af, hvad et tal som 11% betyder – er det 11% af ens DNA? Nej, det ved vi, det ikke er. Er det 11% sandsynlighed for, at man har hollandske aner? Nej, det ved vi, at det heller ikke er. Så hvad betyder 11% helt præcist?

MyHeritage erkender da også, at etnicitetstallene kun er ét input til ens slægtsforskning, og hvor man skal lede. Men alligevel skriver de fx, at etnicitetstal kan hjælpe en med at finde nulevende slægtninge. Det er stærkt misvisende – det kan man med DNA-matches, men ikke med etnicitetstal.

Bygget på sand

Man må stille et stort spørgsmålstegn ved hele denne metode omkring etnicitet. Etnicitet er defineret som et kulturelt tilhørsforhold, som er en del af ens identitet. Det refererer således til kultur, sprog, nationalitetsfølelse, politik og lignende begreber. Begrebet kan ikke defineres objektivt. Alene af disse årsager har DNA ikke noget med ”etnicitet” at gøre, da kultur ikke kan aflæses af ens DNA.

Måden, hvormed DNA-firmaet afgør din ”etnicitet”, varierer fra firma til firma, og deres algoritmer er forskellige. Derfor får man også forskellige resultater, afhængigt af, hvilket firma, man anvender. Alene dette dokumenterer, at tallene ikke er udtryk for konkret viden om, hvor ens aner kommer fra.

Grænser (altså lande) og etnicitet hænger ikke nødvendigvis sammen, og grænserne har desuden ændret sig gennem tiden. Endelig er etnicitetsresultaterne behæftet med ret megen usikkerhed. Blandt andet fordi de repræsenterer statistiske resultater, fordi ikke alle områder i verden er lige godt dækket, og fordi de ikke kan sige noget om, hvor langt tilbage i tiden, en eventuel forbindelse er.

Når der er noget om snakken

Tallene for etnicitet er selvfølgelig heller ikke frit opfundet, men kan være udtryk for et overordnet billede af, hvor ens slægt kommer fra. Det simple eksempel er fx Tanya, hvor vi var klar over, at hendes far måtte komme fra Balkan. Det viste sig da også, at hendes etnicitetstal viste omkring 50% Balkan-etnicitet.

Tilsvarende vil personer af blandet etnicitet som regel kunne se det i tallene for etnicitet. Særligt markant er specifikke befolkningsgrupper som jøder, inuitter, romaer og lignende folkeslag, der har haft mindre blanding med andre etniciteter. Har man sådanne etniciteter i sine tal, vil det være et signifikant spor.

Men det omvendte er altså ikke tilfældet. Mange danskere har en procentandel engelsk etnicitet, og det skyldes normalt ikke engelske aner. I stedet skyldes det de relationer mellem englændere og danskere som vikingerne var med til at skabe. Og at man har 5% iberisk etnicitet betyder ikke, at man har en spansk soldat fra napoleonstiden blandt sine aner. Lige som mine 11% hollandsk etnicitet nok skyldes de tætte relationer mellem Holland og Danmark inden for søfart og handel.

Konklusioner

Som slægtsforsker er det meget begrænset, hvad man kan anvende etnicitetstallene til – selv om MyHeritage forsøger at sælge det som et vidundermiddel. Hvis man arbejder med sit slægtstræ, ved man som regel godt, hvis der optræder udenlandske aner i træet, og det kan etniciteten måske bekræfte i bedste fald.

Hvis man har ukendte aner i sit slægtstræ, er det også nærmest umuligt at bruge etnicitetstallene til at identificere sådanne ukendte aner. Det er og bliver derfor DNA-matches som er nøglen til at forstå sine aner.

Foto: AI-genereret.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online