”Gør vores fortid levende” var titlen på den konference, som Danskernes Historie Online havde arrangeret i Landstingssalen på Christiansborg lørdag den 9. maj 2026. Og titlen blev i høj grad fællesnævneren for arrangementet, hvor mere end 200 personer havde lejlighed til at lytte til en række foredrag og en paneldebat i de flotte omgivelser.

Hvis du har lyst til at se billederne fra konferencen er der adgang til dem her.

Ulrik Langen, professor i historie, Saxo-instituttet, Københavns Universitet

Ulrik fortalte om det evigt aktuelle emne, klager! Han er i gang med et projekt, der ser på borgernes klager til Københavns magistrat i 1700-tallet, og det er bestemt interessant. Der er typisk tale om klager over laugsvæsenet, bolig og ejendom, krænkelser og ægteskabelige forhold. Interessant nok var det stort set kun mænd, der i starten af århundredet klagede, men mod slutningen var det mere 50/50 mellem mænd og kvinder – hvilket dog kunne skyldes, at mænd tidligere klagede på vegne af deres hustru. Til gengæld var det stort set kun mænd, der blev klaget over!

En ægteskabsklage startede således ”Min Mand Mester Skoemager Sten Arndsen Kregnets, med hvem ieg i 3 Aar har været givt, har fra den første Tiid af saa ganske hengivet sig til stærk Drick og Uordentlig Levnet, at foruden, som en følge deraf, ald vor fælles formue er Ødelagt, er ieg i saadan hans Fuldskab som oftest bleven truet paa Livet”. Man kan undre sig over, at hustruen var i stand til at formulere sig på denne måde – men det var hun nok heller ikke. Mange af klagerne fik en professionel skriver til at skrive klagen, så det blev mere formfuldendt og korrekt. Herfra går der næsten en lige linje til nutiden, hvor den aktuelle diskussion er, at folk får AI til at skrive deres klager til det offentlige!

Henriette Roued, lektor i digital kulturarv, Sektion for forskning i Arkiver, Biblioteker og Museer, Københavns Universitet

Henriette konstaterede, at slægtsforskere faktisk er en af de største grupper af borgere, som aktivt skaber og bruger digitale kildesamlinger til at formidle vores fælles kulturarv. Slægtsforskere bruger mange forskellige kilder, men de traditionelle kilder som kirkebøger og folketællinger kommer ofte til kort, når man gerne vil bag om personerne og forstå deres liv. Her blev Danskernes Historie Online fremhævet som en af de mere ”kvalitative” kilder, der kan bidrage til en bredere forståelse af anernes liv og gerning.

Foredraget handlede også om den danske Wikipedia, som Henriette aktivt er med til at udvikle. Alle kan bidrage, og hun opfordrede alle slægtsforskere til at bidrage aktivt ved at oprette artikler på Wikipedia om historiske emner. Som kildegrundlag kan man passende anvende Danskernes Historie Online, da materialet her allerede er online og nemt at linke til.

Marie Østergaard Knudsen, journalist, forfatter og formidler

Marie Østergaard Knudsen brænder for at formidle historien, særligt erindringer. Hun underviser og hjælper andre med at skrive om deres liv, og hun videregav mange gode råd til dem, der gerne vil skrive deres erindringer. Et vigtigt råd er, at man ikke – som man ofte vil have en tendens til – skal skrive en lang kronologisk fortælling, men i stedet fokusere på nogle få, men vigtige begivenheder, som man kan skrive en lille afrundet historie om.

Som eksempel anvendte Marie en historie om den lille dreng, der var ude på indlandsisen i Grønland sammen med sin far. De var bundet sammen med en livline, og da faren faldt ned i en revne, ville drengen også være prisgivet, hvis faren ikke kom op. Det lykkedes ham at komme op og redde dem begge, men oplevelsen var for altid præget ind i drengens hukommelse – også da han ville til at skrive sine erindringer. Tilgangen kan også beskrives med den meget sigende formulering: Du skal ikke skrive det, du kan huske, men det, du ikke kan glemme!

Poul Duedahl, professor i historie, Aalborg Universitet

Poul Duedahl har brugt timevis af sit liv på arkiver og læsesale landet over i sin jagt efter de gode historier. Foredraget gav mange eksempler på de sjove, skæve og underkendte beretninger fra vores historie – også emner, som aldrig materialiserede sig som en ”historisk begivenhed”. Som eksempel på dette er den store fokus, der i 1800-tallet (og pænt langt ind i 1900-tallet) var på at konstruere en evighedsmaskine (der kunne køre uendeligt uden tilførsel af ekstern energi). Det ville ellers have løst hele verdens energiproblemer, men opfinderne havde nok overset nogle grundlæggende fysiske love.

Poul har beskæftiget sig meget med randeksistenserne, og et eksempel var præstedatteren Petrine Fenger, der i 1844 sendte en ansøgning til Christian 8. Hun ønskede sig brændende at være en mand. Læger undersøgte hende på kryds og på tværs, og på baggrund af deres erklæringer gav kongen Petrine lov til at skifte køn og hedde Peter Emil. Inden da, havde ”pigen” opbygget en stigende tvivl om sit køn. For mens de øvrige piger fik menstruation og bryster, blev Petrines stemme dyb og nærmest “grov”. Mørke, stive hår viste sig på overlæben, hagen og kinderne, og selvom hun klippede hårene af, så snart de viste sig, var skægvæksten svær at skjule. Langsomt fik Petrine den tanke, at det hele måske var en fejltagelse, og at jordemoderen havde forvekslet hende med en pige, selvom hun i virkeligheden var en dreng.

Paneldebat

Dagen sluttede med en paneldebat, der blev modereret af Lene Wul, stadsarkivar, Kolding Kommune. Panelet bestod af de tidligere nævnte Ulrik Langen og Henriette Roued. I panelet deltog også Silke Holmqvist, Ph.d. i nutidshistorie, og Majken Astrup, journalist, historiker og næstformand i Open Denmark.

De centrale spørgsmål i debatten var, hvad man egentlig forstår ved kulturarv, hvornår kulturarven er tilgængelig og hvad man kan gøre for at sikre bedst mulig adgang til kulturarven. Det gav anledning til nogle betragtninger omkring grænsen mellem kommercielle interesser i kulturarven og fri tilgængelighed til samme – som nødvendigvis må være en balancegang mellem de forskellige interesser.

En tankevækkende vinkel på digitalisering er, at adgang til digitale kilder kan gøre os blinde over for det, som ikke er digitalt (endnu). Som slægtsforskere og historiestuderende, der kun interesserer sig for det, der er tilgængelig online, fordi det er for besværligt at komme på arkiverne. Omvendt kan online hjælpemidler til at finde rundt i de analoge arkiver være en hjælp til at styrke interessen for de mange materialer, der ikke findes online.

Fotos: Rolf Jørgensen

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online