Danskernes Historie Online har publiceret et register med alimentationssager, hvor bidragene skulle opkræves fra mænd i de øvrige nordiske lande. Sagerne er fra 1933 til og med 1949. Registeret kan downloades fra Danskernes Historie Publish (tryk her).

Der kan være flere grunde til, at børnebidrag skulle opkræves fra mænd i de andre nordiske lande. De typiske situationer er følgende:

• Danske mænd, der under besættelsen tog arbejde i Norge og som skulle forsørge familien i Danmark
• Danske mænd, der rejste fra deres familie og boede i et nordisk land, og som skulle betale underhold til hustru og/eller børn i Danmark
• Danske børn født uden for ægteskab, hvor den udlagte far boede i et andet nordisk land

Registeret kan således anvendes til flere typer af sager, herunder tjek af fædre til danske børn født uden for ægteskab, hvor faren var af nordisk nationalitet. Man kan også anvende registeret til at følge danske mænd, der tog til et nordisk land, men som stadig havde forpligtelser over for deres familie i Danmark.

Der er to registre dækkende de samme sager: En liste, hvor sagerne er sorteret efter barnets/morens efternavn og initialer, og en liste, hvor sagerne er sorteret efter farens efternavn og initialer.

Det skal bemærkes, at samme person kan optræde flere gange i listerne, da opkrævning af alimentation typisk skete for et år ad gangen.

Baggrund

Mange af sagerne handler om danske mænd, der tog til et andet nordisk land for at arbejde, hvilket ofte skyldtes arbejdsløsheden i Danmark. Efter Første Verdenskrig var arbejdsløsheden i Danmark høj. Den økonomiske krise i 1930’erne forværrede situationen. I 1932 var omkring 32 % af de fagorganiserede arbejdere uden arbejde. Arbejdsløsheden forblev høj i 1930’erne. I vinteren 1939 var omkring en tredjedel af de ufaglærte arbejdere arbejdsløse.

Da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, blev de økonomiske forhold værre. Rationering, mørklægning og handelsblokader ramte importen. Mangel på råvarer og brændstof tvang mange virksomheder til at reducere produktionen. Skibsværfterne måtte forkorte arbejdstiden på grund af mørklægningsregler.

Der opstod jobmuligheder i udlandet. Cirka 20.000 danskere tog arbejde i Tyskland, enten frivilligt eller af økonomiske årsager. Andre fandt job i Norge, især inden for byggeri og transport.

Sådan anvendes registeret

Registeret består af efternavne og initialer på omkring 5.500 mænd bosiddende i et andet nordisk land og 5.500 børn/kvinder bosiddende i Danmark, og som var berettiget til underhold.

Registeret omfatter alene sager, der er registreret i Justitsministeriet.

Man kan således til en vis grad tjekke, om et barn (eller kvinde) eller mand er nævnt i registeret. Skulle den person, man er interesseret i, matche en person på listen, kan man henvende sig til Danskernes Historie Online.

Danskernes Historie Online vil så kunne sende yderligere oplysninger om sagen incl. det fulde navn på manden og kvinden/børn.

Registeret kan downloades fra Danskernes Historie Publish (tryk her).

Kilde

Kilde til oplysningerne er Justitsministeriets indsamling og behandling af disse opkrævningssager. Sagerne fremgår af journalens gruppe 39 for Justitsministeriets 1. kontor fra 1933-1949.

Den nævnte journal findes hos Rigsarkivet København og kan bestilles til læsesal, lige som en underliggende sag også kan bestilles til læsesalen.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online