Den længe ventede regering faldt på plads sidste uge på basis af et 77 siders regeringsgrundlag. Dette dækker også regeringens kulturpolitik på side 55-58. Siden da har mange kulturinstitutioner og -organisationer haft travlt med at ønske til lykke og læse sig selv ind i regeringsgrundlaget.

Ved første øjekast kan de fleste inden for dansk kulturliv finde sig selv i politikken, for den anvender brede termer som kultur, foreningsliv og medier. For eksempel kan foreninger være rigtig mange ting, alt lige fra frimærkeklubber til FDM og alt lige fra kunstforeninger til idrætsforeninger. Men hvor er regeringens fokus? Det har vi et bud på.

Regeringens vision

Regeringsgrundlaget har følgende vision for kulturen i Danmark:

”Det er regeringens vision, at Danmark skal have et mangfoldigt og rigt kultur-, idræts- og foreningsliv, der inkluderer så mange mennesker som muligt, samt et kvalitativt stærkt og tilgængeligt medieindhold, der fremmer den demokratiske samtale, bekæmper mis- og desinformation og værner om det danske sprog”.

Dele af denne vision kan alle skrive under på. Der er vist ikke mange, der ønsker at begrænse kulturen eller begrænse den til få grupper i befolkningen.

Til gengæld skinner et hovedtema igennem i visionen: Nemlig en sikring af dansk, troværdigt medieindhold (læs modsvar mod AI og sociale medier).

Et spadestik dybere

En kulturpolitik må nødvendigvis indeholde mange brede og generelle formuleringer, lige som det var tilfældet med den indledende vision. Som for eksempel følgende formulering ”Tage initiativ til et bredt partnerskab og samarbejde om udarbejdelse af en samlet kulturpolitisk vision 2040 for Danmark”. Det kan være meget svært at forstå, hvad der gemmer sig konkret i et sådant forslag. Men den fremlagte kulturpolitik indeholder også en række mere konkrete henvisninger, og det er vigtigt at se på disse for at forstå, hvad det egentlig er, der prioriteres politisk.

Ved at gennemgå regeringens kulturpolitik for konkrete begreber og emner har jeg udtaget følgende signifikante ord fra teksten, efterhånden som de optræder:

Medieindhold, idræt, sociale medier, medierum, kunstig intelligens, idrætsforeninger, spejdergrupper, kunst, AI-tjenester, digitale platforme, skoler og folkebiblioteker, børn og unge, medieforlig,  publicistiske medier, nyhedstilbud til unge, traditionelle medier, public service og private medier, DR, tech-platforme, børn og unge, skole- og fritidsliv, kunstig intelligens, mediestøtte, musikhandlingsplan, scenekunstreform, bogmomsen, AI-beskyttelse, medieombudsmand, kulturpasset, unge, unge, idrætskonkurrencer, idrætslivet, skærmfri skoler, fritidstilbud, DR, spiludvikling, politiske ungdomsorganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd

Et af AI’s store styrker er faktisk at udarbejde tekstanalyser, så jeg har tilladt mig at lade ChatGPT se på dette udvalg af ord og foreslå de politiske hovedtemaer, som ordene er et udtryk for. Nu stoler jeg selvfølgelig ikke blindt på AI, men jeg var faktisk overrasket over, hvor præcist ChatGPT rammer min fornemmelse af, hvad der er det helt centrale i denne kulturpolitik.

ChatGPT sammenfatter de vigtigste temaer til:

1. Børn og unges trivsel og deltagelse
2. Kunstig intelligens og digital regulering
3. Medier, nyheder og demokrati
4. Idræt

ChatGPT konkluderer også, at det nuværende fokus ligner mere en politik for unge, medier, AI og deltagelse i fællesskaber end en fuldt dækkende kulturpolitik.

Skal man blive overrasket? På ingen måde. Dette fokus er et direkte spejlbillede af den kulturpolitik, som De Radikale er eksponent for. På De Radikales hjemmeside for kulturpolitik støder man som noget af det første på følgende formuleringer ” Vi arbejder for at gøre kunst og kultur tilgængeligt for alle – ikke mindst vores børn og unge” og ”Tech-giganterne stormer frem og danskerne tager det til sig. Det giver store muligheder, men vi skal også værne om dansk kultur og om vores børn og unge”.

Hvad mangler?

ChatGPT har allerede pointeret, hvad fokus er i firkløverregeringens kulturpolitik. Det er derfor nærliggende at bede den analysere, hvad der så mangler i kulturpolitikken, for at den dækker alle kulturområderne. Her kommer ChatGPT med følgende forslag til emner, der ikke bliver nævnt:

• Museer
• Arkiver
• Kulturhistoriske samlinger
• Bevaring af kulturarv
• Digitalisering af kulturarv
• Historieformidling

Disse er klassiske kulturpolitiske områder, som næsten ikke optræder i regeringsgrundlaget eller i bedste fald optræder indirekte i nogle af de generelle formuleringer.

Efter at have læst regeringsgrundlaget på kulturområdet en del gange fik jeg en klar fornemmelse af, at grundlagets kulturunivers i høj grad handler om nutidens kulturtilbud (kunst, musik, idræt, kulturformidling til børn og unge), langt mere end en central placering af vores historie og kulturarv. Men jeg kunne ikke udtrykke det så klart og tydeligt, som sprogmodellen i AI gjorde det.

De underprioriterede områder giver os grund til bekymring, for de fleste af punkterne i ovennævnte liste beskriver missionen for Danskernes Historie Online ret præcist. Det betyder, at vi skal påtage os den opgave, at sørge for, at der på trods af regeringens kulturgrundlag også bliver lagt vægt på bevarelse, digitalisering og formidling af vores fælles historie.

Foto: Valdemar Baes Aaholst (Wikimedia Commons, CC BY).

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online