Vi er i Danmark så heldige, at der er systematisk styr på befolkningen gennem folkeregisteret – i hvert fald fra 1924 og frem. Det er derfor en hovedkilde for slægtsforskere, selv om det kan være lidt besværligt at nå frem til oplysningerne. Der er også forvirring omkring forskellene på folkeregisterkort og CPR, så her er en vejledning til brug af disse kilder.

Folkeregisterkort

Den 1. februar 1923 blev de ”manuelle” folkeregistre i København, Frederiksberg og Gentofte kommuner etableret og året efter i resten af Danmark. Det blev en kommunal opgave, og hver kommune (før kommunesammenlægningen i 1970) havde ansvaret for at føre kartotekskort over alle kommunens beboere.

Folkeregisterets hovedopgave var manuelt at registrere på registerkort, hvor borgerne befandt sig. Dette understøttede de administrative opgaver, der var i kommunen. Det vil sige, at personens adresser er et hovedelement på kortet. Der blev dog også registreret andre oplysninger om borgerne. For eksempel oplysninger om statsborgerskab, domme, fattighjælp, umyndiggørelse og konkurs.

Når en person flyttede inden for kommunen, blev kommunens kort opdateret med den nye adresse. Når personer døde eller fraflyttede kommunen blev kortene arkiveret. I de fleste tilfælde anførte man på kortet ved flytning navnet på den nye kommune og den adresse i den nye kommune, hvor personen flyttede til. Dette gør det muligt at følge en person fra kommune til kommune gennem hele perioden fra 1923/1924 til folkeregisterkortene ophørte i 1978.

Folkeregisterkortene blev fra 1968 og frem afløst af Det Centrale Person Register (CPR). Først fra 1978 var indholdet i CPR så fyldigt, at kommunerne ikke længere behøvede at føre de gamle, manuelle kort.

Man har lovmæssigt ret til at få oplysninger fra folkeregisterkortene, men ikke nødvendigvis alle de oplysninger, der står på kortene. De oplysninger, man typisk kan få om en person fra et folkeregisterkort, er:

• Samtlige navne, herunder tidligere navne.
• Fødselsdato og -sted.
• Civilstandsdatoer og vielsessted.
• Dødsdato og dødsregistreringssted.
• Samtlige adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer.

Det er en forudsætning, at man har følgende oplysninger om personen:

• Kommunen vedkommende boede i.
• Navn og fødselsdato eller navn og en tidligere adresse.

Kommunen har ret til at opkræve et gebyr for udlevering af oplysninger fra folkeregisterkortene, men det er dog min erfaring, at de fleste ikke gør dette.

Siden ophøret af det manuelle folkeregister har Rigsarkivet bedt kommunerne overdrage folkeregisterkortene til Rigsarkivet, hvilket mange kommuner har gjort på nuværende tidspunkt. Der er derfor flere muligheder for, hvor man skal finde folkeregisterkortene for en bestemt kommune:

1. Folkeregisterkortene befinder sig hos Rigsarkivet. Man kan i disse tilfælde ikke få direkte adgang til kortene på læsesalen, da de indeholder personlige oplysninger. Rigsarkivet har derfor en service, hvor de mod betaling finder oplysningerne og sender disse til rekvirenten.
   
   
2. Folkeregisterkortene befinder sig stadig i kommunen, eller kommunen har en kopi af folkeregisterkortene. De kan befinde sig i kommunens stadsarkiv/lokalarkiv, hos kommunens folkeregister eller andetsteds. Under alle omstændigheder kontakter man i første omgang kommunens folkeregister. Hvis kommunen er usikker på, om de kan udlevere oplysninger fra folkeregisterkortene, kan man minde dem om, at det har man krav på ifølge CPR-loven.
   
   
3. København er speciel derved, at folkeregisterkortene er delt mellem Københavns Folkeregister og Københavns Stadsarkiv. Man kan bestille en undersøgelse hos førstnævnte via Folkeregisteret i København. Folkeregisterkortene hos Københavns Stadsarkiv er delvist tilgængelige på læsesalen, og delvist tilgængelige via bestilling via arkivets bestillingssystem. Folkeregisterkortene over døde fra 1923 til 1932 er blevet indtastet og kan derfor søges på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

Da man ikke nødvendigvis på forhånd ved, hvor kortene for en given kommune befinder sig, er det en god ide at starte med at kontakte folkeregisteret i den kommune, der er tale om (man kan bruge Wikipedia til at finde ud af, hvilken nuværende kommune, der omfatter den kommune fra før 1970, som man er interesseret i).

CPR

Når men leder efter dødsfald for personer efter 1968, er det næsten ikke til at komme udenom registeret CPR. Det koster ganske vist et gebyr per opslag, men som regel er der tale om kun et enkelt opslag for at fastslå dødsfaldet. Den typiske situation er, at man har en identifikation af en person, der levede efter 1968, i form af et navn og en fødselsdato (eller alternativt et navn og en adresse man ved, vedkommende boede på i nyere tid). Hvis den person, man leder efter, er død, får man fra CPR en dødsdato og den sidst kendte adresse på vedkommende.

CPR har fra starten været tæt knyttet til de kommunale folkeregistre, idet etableringen skete ved en kopiering af registerindholdet fra de manuelle folkeregistre, ligesom stort set hele vedligeholdelsen af dataindholdet op til nyere tid er foretaget ved indrapporteringer fra de kommunale folkeregistre.

Det blev på et meget tidligt tidspunkt bestemt, at alle danske borgere skulle have adgang til visse af oplysningerne i CPR. I den nuværende CPR-lov er det bestemt, hvordan man som borger kan få adgang til visse oplysninger om andre personer i CPR, medmindre disse oplysninger er beskyttet. Det forudsætter, at personen har levet efter 1968. Disse data er følgende:

• Den nuværende adresse for personen
• Hvis personen er afdød, dato for hvornår vedkommende døde og den adresse, der var registreret på dødstidspunktet
• Hvis personen er udrejst fra Danmark efter 1968, får man oplyst dette og i mange tilfælde datoen for udflytning og eventuel adresse i udlandet (den daværende adresse)
• Hvis personen er umyndiggjort, får man oplysning om, hvem værgen er.

For at få disse oplysninger om en anden person, skal man vide følgende på forhånd:

• Enten: Navn og fødselsdato (minimum ét fornavn og efternavn, nuværende eller tidligere)
• Eller: Navn og en adresse, hvor personen har boet efter 1968
• Eller: Navn og CPR-nummer

Det anbefales, at man først og fremmest anvender den første mulighed, altså navn og fødselsdato. Hvis man ikke har fødselsdato, men kun en tidligere adresse, kan man forsøge med dette, men det er ikke altid, at CPR indeholder adresser, medmindre det er fra nyere tid.

Det er vigtigt, at navnet er stavet korrekt. Det vil i langt de fleste tilfælde være sådan, som det er anført i kirkebogen. Kun i meget få tilfælde er der uoverensstemmelse mellem, hvad der står i kirkebogen og det, der står i CPR (men det forekommer).

For at finde en person i CPR går man på www.borger.dk og med ”Menu” og ”Søg” for oven til højre, søger man efter ”adresseforespørgsel”. Man får så følgende skærmbillede:

Man trykker på ”Adresseforespørgsel” og kan nu vælge en kommune. Det er underordnet, hvilken kommune man benytter, da de alle bruger samme løsning, og de kan alle søge i hele CPR. Derefter følger man den vejledning, der vises på skærmen.

Men man kan sagtens komme ud for ved almindelige navne, at der er flere personer med samme navn født samme dato. I sådanne tilfælde får man ikke svar med det samme, men forespørgslen går videre til den valgte kommune til manuel besvarelse. Her vil man ofte kunne indsnævre søgningen efter den korrekte person ved anførelse af fx en adresse eller fødesogn.

Man kan derfor med fordel skrive så meget af navnet, som man kender med sikkerhed, når man laver sin forespørgsel. Og husk: Alle forespørgsler koster gebyret, uanset om der er et resultat eller ej. Tjek derfor stavemåden af navnet på forhånd, fx via kirkebogens fødselsoplysninger.

SPAR PENGE:

Hvis du er medlem af Danske Slægtsforskere kan du købe CPR-opslag til kun kr. 25/opslag. Du kan bestille et opslag i foreningens webshop: webshop.slaegt.dk.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online