Vi har altid diskuteret, hvor meget af vores liv, der er styret af DNA og hvor meget, der er styret af sociale faktorer. Når det kommer til skilsmisser og børn født uden for ægteskab har der dog normalt ikke været tvivl om, at det var sociale faktorer, der spillede ind – men er det nu også helt rigtigt? Undersøgelser viser, at den genetiske arv godt kan spille ind.

Familiemønstre

Som slægtsforskerr kender vi mange familiemønstre, som vi ser gentage sig generation for generation. Et generelt eksempel er de sociale klasser i 1800-tallet og tidligere. Voksede man op på en gård, var det mest sandsynligt, at man blev gårdmand. Var ens forældre derimod husfolk, var det nok også en sådan tilværelse, man kunne se frem tid. Selvfølgelig flyttede man sig mellem klasserne – for mange sønner på en gård betød, at ikke alle kunne komme til at eje en gård, en husmand kunne godt gifte sig med enken på en gård og blive gårdmand, og pigerne kunne gifte sig både op og ned i systemet.

Men helt overordnet kunne man se de generelle familiemønstre. En gård kunne være i familiens eje i generationer, og børn af indsiddere havde ikke ret mange andre muligheder end at blive tjenestekarle. Jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at det i høj grad var de socio-økonomiske forhold, der spillede ind – altså i høj grad et spørgsmål om kapital (eller manglen på samme), der jo også gik i arv fra generation til generation.

Et andet og lidt mere underbelyst emne er erhverv. Jeg tror alle slægtsforskere er stødt på smede, hvis børn blev smede, eller tømrere, hvis børn blev tømrere. Jeg har selv en slægt, hvor der igennem 200 år var nogle i hver generation, der blev lærere.

Der er lavet undersøgelser inden for lægeverdenen, og der er stor sandsynlighed for, at hvis du er barn af en læge, så bliver du også selv læge. Det gælder stadig i dag ifølge en undersøgelse foretaget af Ugeskrift for Læger. Hvis du er læge, er der 40-50% sandsynlighed for, at der er andre læger i familien (tryk for undersøgelse).

At erhverv ofte ses gå i arv fra generation til generation har næppe noget med DNA-disponering at gøre. Det er nok i stedet faktorer som:

• Tradition: Der er i familier tradition for et bestemt erhverv, og det ses almindeligvis, at forældre gerne ser deres børn videreføre familiens erhverv.
• Viden: Vokser man op i en familie, hvor der snakkes om et bestemt erhverv, er der også større sandsynlighed for, at man fatter interesse for netop det erhverv.
• Adgang til ressourcer: Var man barn af en håndværker var det nemt at videreføre erhvervet, da værktøjerne allerede var i hjemmet.

Skilsmisser og børn født uden for ægteskab

Igennem årene har jeg set på (og udarbejdet) rigtig mange slægtstræer, bl.a. i forbindelse med at hjælpe personer med at finde deres biologiske familie. Jeg synes jeg har bemærket, at ustabile familierelationer med børn født uden for ægteskab og skilsmisser ser ud til at være overrepræsenteret i visse familier. Det er som om, at det også går i arv generation for generation.

Når jeg nævner det for andre slægtsforskere, får jeg at vide, at de også har bemærket disse mønstre i visse familier. Og mønstrene er i øvrigt også videnskabeligt bevist.

Lad os se på et eksempel, jeg arbejder med lige nu (navnene er ændrede).

Vi tager udgangspunkt i Ludvig Andersen (født 1871). Ludvig får i 1891 et barn uden for ægteskab med Maren Lyttersen. Hun bliver senere gift Hansen og får en række børn.

Barnet med Ludvig Andersen er Nielsine Andersen, og hun får barnet Sigvald, der bliver gift, skilt og gift igen.

Ludvig Andersen får i 1896 uden for ægteskab en datter med Petrea Nielsen. Petrea Nielsen havde dog allerede et barn, nemlig datteren Ottine, der var født i 1892 uden for ægteskab. Inden de bliver gift, får Ludvig Andersen og Petrea Nielsen endnu 3 børn uden for ægteskab, men de ender med at blive gift i 1906.

Et af disse børn er Hans Andersen, der bliver gift med Olga Lund. Det første barn i ægteskabet er Ludvika, som når at blive gift mindst 4 gange efter 3 skilsmisser. Allerede i en alder af kun 25 år bliver hun gift for 3. gang og har dermed allerede to skilsmisser bag sig.

Det yngste barn af Hans Andersen og Olga Lund får også et barn uden for ægteskab.

Olga Lund har sin egen historie. Hun er søster til Ulla, der bliver gift to gange. Olgas mor, Bertha, var også gift to gange med børn i begge ægteskaber.

Nu er der ingen tvivl om, at også i sådanne familier spiller den sociale arv ind og har stor betydning. Man vokser op i miljøer, hvor sådanne forhold er almindelige. Det er beskrevet af historikere, blandt andet englænderen Peter Laslett, der udviklede teorien om, at børn uden for ægteskab var nøje forbundet med fattigdommen i samfundets laveste lag. Noget som den danske historiker Agnete Birger Madsen delvist har kunnet genfinde i sin forskning i danske sogne (læs bogen ”Karen Sophies barselsfærd” her).

Det er dog ikke mit indtryk, at personerne i mit beskrevet eksempel hørte til den fattige del af befolkningen. Så kan der være andre parametre, der også spiller ind, såsom genetisk disponering? Det er der også forsket i.

Ustabile familier

Det er ikke kun slægtsforskere, der har bemærket mønstrene med mange skilsmisser og børn født uden for ægteskab i visse familier. Det har andre forskere også beskæftiget sig med, specielt om der kan være en genetisk sammenhæng. Ligesom DNA ikke blot definerer hårfarve, øjenfarve m.v., men måske også nogle af vore personligstræk.

Der findes flere videnskabelige studier, der påviser en sammenhæng mellem ”ustabile familier” og arvelighed.

Den mest betydende er udført i et samarbejde mellem Virginia Commonwealth University og universitetet i Lund, og studiet kikkede i 2018 på mønstre hos adopterede børn i forhold til deres biologiske familie og i forhold til den adopterende familie.

Det var kendt fra mange studier, at skilsmisser har en tendens til at blive gentaget generation for generation i visse familie, men dette kunne skyldes den sociale påvirkning. Børn fra en skilsmissefamilier kan have en tendens til at imitere deres forældres adfærd og vaner. Derfor besluttede man sig for netop at se på børn adopteret som små ind i nye familier, således de ikke havde nogen social arv med sig fra den biologiske familie.

Konklusionen var klar. Med hensyn til skilsmissemønstre lignede de adopterede børn mere deres oprindelige familie og ikke den nye familie, de kom ind i. Det betyder, at det kan være genetisk betinget, at man ser skilsmisser igennem flere generationer. Dr Jessica Salvatore udtalte på basis af undersøgelsen, at de fandt konsistent bevis for, at DNA-faktorer er den primære forklaring på, at forhold som skilsmisser gentages generation for generation.

En omtale af undersøgelsen kan findes på denne hjemmeside (tryk her).

Et andet studie er fra Minnesota i 1992 (læs den her). Denne tvillingeundersøgelse viste, at:

• Enæggede tvillinger (som deler næsten alle deres gener) lignede hinanden betydeligt mere med hensyn til skilsmisse end tveæggede tvillinger.
• Forskerne konkluderede, at genetiske faktorer har en væsentlig indflydelse på risikoen for skilsmisse.
• De understregede samtidig, at generne sandsynligvis virker indirekte ved at påvirke personlighedstræk og adfærd – ikke ved direkte at “forårsage” skilsmisse.

Der er altså ikke tale om, at der findes et enkelt “skilsmissegen”. I stedet påvirker genetiske faktorer sandsynligvis personlighedstræk, som har betydning for parforhold, eksempelvis:

• impulsivitet
• følelsesregulering
• aggressivitet
• samvittighedsfuldhed
• risikovillighed

Disse træk er i sig selv moderat arvelige og er kendt for at påvirke kvaliteten og stabiliteten af parforhold. Generne påvirker altså de underliggende egenskaber, som igen kan øge eller mindske sandsynligheden for skilsmisse.

Lige som med skilsmisser er det velkendt, at børn født uden for ægteskab ses overrepræsenteret generation efter generation i visse familier. Her findes der dog ikke undersøgelser, der kan underbygge en genetisk sammenhæng. Man kan dog godt forestille sig, at nogle af de samme faktorer som nævnt ovenfor (fx risikovillighed) også spiller ind på sandsynligheden for at få børn uden for ægteskab.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online