Vi har i mere end 3 år haft dialog med Det Kongelige Bibliotek (KB) om at udvide borgernes adgang til Mediestream, fx give adgang til de ejerløse aviser hjemmefra, præcis som under Corona. På alle møder har vi haft en god dialog og fået at vide, at KB gerne ville arbejde mod dette – at de havde en ”reel interesse i at fremme sagen”.
Tre år er gået, og der er intet kommet ud af disse fugle på taget. Faktisk tværtimod, for i august kom kulturministeren med en bemærkelsesværdig udtalelse. Den viser, at der absolut ingen interesse er for at efterleve de betingelser, der oprindeligt blev givet for bevillingen af 16,5 mio. kr. til digitalisering af aviserne.
Derfor erkender vi, at dialog med KB i denne sag ikke fører til noget som helst. I stedet skifter vi nu strategi og begynder et politisk pres for at få bedre adgang til de aviser, som vi alle sammen selv har været med til at finansiere gennem store økonomiske tilskud til medierne. Blandt andet er et borgerforslag på tegnebrættet.
Udtalelse fra kulturministeren
Der er nemlig i august kommet svar på en §20 forespørgsel i Folketinget, hvor Christoffer Aagaard Melson (V) spurgte til planerne for udvidet adgang til avisarkiver, herunder Mediestream.
Her er lidt af det, som Zenia Stampe svarede på skrift: ”Jeg har ikke på nuværende tidspunkt planer om at udvide adgangen til de digitale avisarkiver”. Argumenterne er blandt andet, at man jo har adgang til alt indhold i Mediestream på KB’s adresser ved fysisk fremmøde (det er de rigtig glade for i bl.a. Hjørring og Aabenraa)! Og at man jo kan søge i alle aviser, bare med den lille begrænsning, at man ikke kan læse en stor del af indholdet (jamen, fedt).
Ministeren anfører også, at det vil kræve, at der ”indgås nye aftaler med rettighedshaverne samt medføre øget finansieringsbehov”. Hun glemmer at nævne, at der i årevis har ligget en grydeklar aftale med Copydan Tekst & Node parat, hvor der bare manglede en underskrift fra KB. Så ville der være fri adgang til de ejerløse aviser.
Snakker de overhovedet sammen?
Man kan undre sig over de modstridende meldinger fra KB og kulturministeren. Har kulturministeren gennem sit departement haft dialog med KB, inden hun afviste enhver form for udvidelse af adgangen til Mediestream?
Noget tyder på, at det har hun ikke. Det er hun også i sin gode ret til helt formelt. Det er hendes område, og hun lægger politikken. Men i praksis er det god skik at en minister gennem sit departement konfererer med styrelsen eller institutionen inden ministeren udtaler sig på et konkret område. Det er nemlig et kodeks for administrationen, at udtalelser skal være baseret på faglighed, og på et område som dette, ligger den faglige forståelse hos KB, ikke i ministeriet.
Hvis ministeren har udtalt sig uden at hendes departement har konfereret med KBs ledelse, er det ret uhørt.
Hvis omvendt, der har været en sådan dialog mellem Kulturministeriet og KB inden ministeren udtalte sig, er det næsten værre. Så er vi blevet ført bag lyset af KB i årevis – så det vil vi helst ikke tro, er sket.
Brud på indgået aftale
Digitaliseringen af de danske aviser skete gennem et tilskud fra staten. Der blev i finansloven for 2012 besluttet at yde kr. 16,5 millioner til at lægge aviserne online, idet beløbet blev delt over 2012 og de efterfølgende år.
Men det var ikke bare en gave fra julemanden. Der var faktisk betingelser for at investere dette beløb. En af betingelserne var, at man gennem digitaliseringen kunne spare omkostningerne til at bevare sikkerhedskopier af aviserne. Og en anden betingelse var, at almenheden skulle have adgang til de digitaliserede aviser i så stort omfang som muligt (demokratisering). Det fremgår bl.a. af, at der var en bevilling øremærket til det, der nu er Mediestream.
Med andre ord, Mediestream er ikke noget, der af Det Kongelige Bibliotek er udviklet af deres hjerters godhed, men et krav i forbindelse med finansieringen. Og selv om der selvfølgelig er udfordringer med ophavsret, var det en forudsætning, at så meget som muligt skulle gøres tilgængeligt.
Med ministerens udtalelse overholder man ikke denne forudsætning, da det bestemt er praktisk muligt at gøre Mediestream endnu mere tilgængelig, særligt de ejerløse aviser.
Det er sjovt nok de samme partier, der fremlagde finansloven 2012 som sidder i regering i dag (Moderaterne undtaget af gode grunde). Det indbefatter kulturministerens parti, De Radikale, som altså nu går imod sin egen beslutning fra 2012 om at gøre adgang til digitale aviser så bred som muligt.
Er det virkelig så svært?
Nej, det er faktisk ikke så svært, men nu bliver det lidt teknisk. EU’s såkaldte DSM-direktiv blev vedtaget i 2019, men det tog Danmark 4 år at få det indarbejdet i Loven om Ophavsret.
Det interessante i denne forbindelse er de betingelser, der i direktivet blev fastlagt for ”out of commerce” materiale – altså materiale med ophavsret, der ikke længere er i handel via de sædvanlige kanaler. Det er blevet juridisk vurderet, at dette også omfatter aviser, når dagen er gået, og der er udkommet en ny avis.
Ideen med DSM-direktivet på dette punkt er, at der skal være mere lempelige betingelser for at gøre sådant materiale som aviser tilgængeligt online for almenheden. Det ses blandt andet i Holland, hvor borgerne har langt bedre adgang til aviserne.
Men i Danmark er dette reelt ikke sket, for lovgiverne valgte at lytte til bl.a. Copydan, der i forvejen administrerer de såkaldte aftalelicenser. Aftalelicenser giver adgang til digitalisering af materiale med en samlet tilladelse for materialer med ophavsret. Så reelt betød det ikke nogen ændring i Danmark, selv om det er langt fra intentionen med DSM-direktivet.
Vi er nødt til at sikre, at Danmark reelt efterlever DSM-direktivet, dvs. sikrer lempelige betingelser for at tilgængeliggøre materialer, der ikke længere har nogen væsentlig kommerciel værdi.
Vores egne penge
I runde tal modtager aviser og nyhedsmedier omkring 400 mio. kr. i statsstøtte, altså dine og mine skattepenge. Det finansierer op mod 1/3 af udgifterne for en avis. Der er aviser, der ikke ville eksistere, hvis der ikke var dette tilskud. Og vi snakker altså 400 mio. kr. hvert eneste år! Hertil kommer, at sektoren er momsfri, og derfor sparer yderligere mange millioner om året.
Det er derfor direkte forkert og udemokratisk, at aviserne modsætter sig fri adgang til de historiske aviser, der som nævnt ovenfor hører til kategorien ”out of commerce”. Det må og skal være et krav fra politikerne, at en betingelse for at modtage den enorme støtte af hensyn til demokratiet må være, at man så også betaler tilbage ved at give borgerne demokratisk adgang til aviserne, når de ikke længere har en væsentlig kommerciel værdi.
Hvad gør vi nu?
Danskernes Historie Online ser nu sammen med en række samarbejdspartnere på, hvilke muligheder vi har for at ændre denne uholdbare situation med befolkningens manglende adgang til ældre aviser. Vores fokus vil nu ikke kun være de ejerløse aviser, men alle aviser, der allerede findes digitaliseret i Mediestream.
Blandt andet ser vi på, om det er muligt at definere og indsamle underskrifter til et borgerforslag, som Folketinget så er nødt til at forholde sig til.
Argumenterne vil være de allerede nævnte:
- Manglende tilgængeliggørelse er i strid med de oprindelige bevillinger til digitalisering af aviserne.
- Aviserne er ”out of commerce” og bør derfor kunne tilgængeliggøres på meget lempelige vilkår.
- Danske skatteydere betaler en stor del af udgiften til udgivelse af aviserne, og udgiverne bør derfor tillade adgang til de produkter, vi selv er med til at betale.
- Og at det er almindelig fornuft i et demokratisk samfund at styrke demokratiet gennem den bredest mulige adgang til de aviser, der ifølge regeringen ”er afgørende vigtigt for vores demokrati”.
Vi vil løbende på denne blog holde alle opdaterede på dette arbejde, så husk at skrive dig op til at modtage notifikationer på nyheder (indtast din email i højre kolonne).
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online
Discover more from Danskernes Historie Blog
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Det kan de ikke være bekendt😡.
Jeg er slægtsforsker og ville have meget brug for digitale løsninger – jeg sidder i kørestol og ville have meget besvær med at skulle besøge diverse arkiver – så jeg er ked af det😥.
Tak for et særdeles relevant og godt skrevet indlæg!
Tiden må bestemt være inde tid, at vi som borgere og ikke mindst som lokalhistorikere, kan få bedre vilkår for formidlingen af danskernes historie til glæde for landets befolkning – og ikke mindst som et væsentligt bidrag til vores fælles historie.
De digitaliserede aviser har en dårlig kvalitet, og søgningen i dem er stærkt hæmmet af, at man har forsøgt at lave tekstegenkendelse på dårlige billeder. Samlingen er baseret på gamle mikrofilm, der er blevet digitaliseret, det er årsagen til kvaliteten.
Den bedste løsning ville være at springe alt det gamle over, undvære ævl og kævl med det offentlige og selv lave en moderne digitalisering, som så også kunne gøres tilgængelig – måske for vores medlemmer. Ligesom I gør med fantastisk resultat i vores bibliotek.
Jeg kender ikke juraen og økonomien i en sådan løsning men generelt skal vi nok vænne os til at gå udenom det offentlige, der virker meget bagstræberisk, når det gælder offentlig adgang til historien.
Hej Jesper,
Jeg er – som du nok ved – ret enig i, at vi selv skal tage ansvar. Digitalisering af 35 mio. avissider er dog ikke noget, man “lige gør” – til sammenligning er det 4 x den mængde sider DHO har skannet siden 2013! Når skanningen er dårlig er det fordi det er en konvertering af mikrofilm og ikke en egentlig skanning. Endelig kommer heller vi ikke uden om ophavsretten.
Med venlig hilsen, Per
Sådan!
Go for it!!
Det er da så væsentligt i både forskning og formidling!
… og vi er da i øvrigt en hel del, der ikke lige bor ved siden af Det Kongelige Bibliotek.
Tak or din indsats. Håber det lykkes.
Virkelig godt skrevet og underbygget Per. Hvor er det dog surt, at der skal kæmpes for noget vi alle kan have glæde af.
Aviserne og markarbejderne har krav på ophavsretten. Men de har ikke krav på mediestøtte. Staten kan stille betingelser, fx adgang til mediestream, for at modtage mediestøtte. De er jo ikke tvunget til at søge.
Bid jer fast!
Erik Nordahl Svendsen
Aviserne og journalisterne har krav på ophavsretten. Men de har ikke krav på mediestøtte. Staten kan stille betingelser, fx offentlig adgang til mediestream fra egen computer, for at modtage mediestøtte. Aviserne et jo ikke tvunget til at søge.
Bid jer fast!
Erik Nordahl Svendsen
Selvfølgelig bør almenheden, herunder slægtsforskere og andre, der søger oplysning om anernes historie, have mest mulig adgang til ældre aviser. DR er blevet tvunget til at åbne arkiverne. Fælles begrundelse er jo, som Per nævner, at vi alle , også forfædrene, har bidraget over skatten. Der er nok et knast, som hedder ophavsret, og som i hvert fald i nyere tid er blevet delt mellem udgivere og skribenter – og i en længere årrække efter skribentens død til arvingerne. Dette tidsrum kunne politikerne måske også formås at kigge på?
Hurra!!!! Det har vi ventet på længe.
Tak for jeres store arbejde for at hjælpe alle os andre. I er simpelthen så seje!
Jeg synes, at I strammer den. For det første, hvordan kan I forlange et logisk svar fra en politiker? For det andet, at de Radikale var med i en aftale i 2012 er jo længe før mands minde (grænsen er vel omkring maj 2026). Jeg synes, at I skal bære over med den politiske inkompetence.
Kort kommentar: “Godt “brølt” Løve”!!
Det er rigtigt godt at I tager en så seriøs attitude til denne problemstilling, som du/i beskriver så udtømmende.
Ser meget frem til at følge udviklingen med henblik på, at vi slægtsforskere får bare “lidt” mere “luft under vingerne” og dermed bedre adgang til kilderne.
Fortsæt det gode arbejde.
Ole P. Bielefeldt
Helt enig.
Jeg skal bruge 2-3 timer til transport hver gang jeg ønsker at besøge KB.
Der er vel næppe nogen tvivl om at digital adgang vil være en stor udvidelse af mulighederne for slægtsforskere.
Derfor glæder jeg mig til at modtage (læs: læse) Danske Slægtsforskeres udmelding som må formodes at falde i tråd med DHO’s.
Et nyt nummer af SLÆGTSFORSKEREN er jo på trapperne og det er spændende om også de bringer nyt.
Har man taget Sammenslutning af Lokalarkiver (SLA), som måske om lidt hedder Danske Arkiver med på råd?
Niels Henrik Nielsen
Samsø
Prøv gerne at lave et manifest til borger underskrift.
Godt skriv, fortsæt i samme dur…
Enig med Peter Larsen. Jeg står klar med underskrift.
Grethe Lerbech, Helsingør
Jeg støtter fuldt ud arbejdet med mere tilgængelighed.
Den største opbakning her fra Ribe!
Godt gået og vel alt! Go for it!
Enig med Per Hhundevad og John Søndergård,
Tiden må bestemt være inde nu til at vi som borgere og ikke mindst som lokalhistorikere og Slægtsforskere, kan få bedre vilkår for formidlingen af danskernes historie til glæde for landets befolkning – og ikke mindst som et væsentligt bidrag til vores fælles historie.
Jeg er også klar med underskrift på et borgerforslag.
Tak til Per Hundevad Andersen for det gode oplæg. Havde vi ikke i en kort periode under corona-nedlukningen fuld adgang?
Jeg skriver også gerne under på et borgerforslag.
Vh Anders Pedersen, Herlev
Hej Anders,
Det er korrekt. Under Corona var der adgang til de ejerløse aviser hjemmefra, men dog ikke samlingen.
Med venlig hilsen,
Per
Har netop været på Det Kgl. Bibliotek i København i dag. Kunne ikke finde avislæsesalen – den er da nedlagt for mange år siden , var svaret da jeg spurgte. Men hvis du har opdateret dig som låner og kan huske din kode, så kan du se , om en af de 6 computere rundt om hjørnet er ledig og logge dig ind der. Jeg var heldig , der var en ledig plads , vi deler jo med alle studerende og forskere , så hvis vi er heldige kan vi altså læse det på en af 6 computere i KB København.
God ide at kæmpe for bedre adgang til aviser yngre end 100 år.
Kære Jytte,
Tak for kommentarerne. Du har så endda været heldig. Jeg var derinde for to uger siden, og af de 6 computere var der kun 2 der virkede, og de var begge optaget!
Med venlig hilsen,
Per
Tak for dit og andres store arbejde på mange fronter, Per. Jeg tænker, at hvis vi får aktiveret alle slægtsforskerne, så kan der hurtigt kommer 50.000 underskrifter på et borgerforslag. Jeg skriver under!
Man kunne jo begynde med at udvide adgang til Medie-Stream til bibliotekerne, så det bliver muligt at læse samme sted som i forvejen har papirudgaven liggende.
Prisværdigt med denne indsats, for det er mere end super ærgerligt, at man skal køre til fjerne steder (selv i lille DK) for at få adgang. På alle måder urimeligt. Tak for arbejdet.
Man kunne starte med at give de lokalhistoriske arkiver adgang til MedieStram. Såvil der være et tæt netværk administreret af fagpersoner.
Det vil være en kæmpe forbedring af udnyttelsen af Mediestream, hvis der var adgang til ejerløse aviser. Det er en stor skam det i sin tid blev baseret på mikrofilmene og ikke en ny skanning, men dog bedre end ingen ting. Min kæphest er så at der bør nye bevillinger til, så flere af de manglende aviser og manglende årgange af mikrofotograferede aviser kan skannes. Jeg synes også stadig det er et demokratisk problem at Politiken og Kristeligt Dagblad ikke er med i Mediestream på lige fod med Jyllands-Posten og Berlingske Tidende.
Jeg har skrevet flere bøger om min slægt, hvor jeg har benyttet Mediestream særdeles meget. Jeg har fortalt om deres livs historie via de gamle aviser. Hver gang jeg skal finde understøttende materiale om de nyere slægter, er det et problem. Ser meget frem til en ny løsning. Tak for arbejdet.
Det kan ikke være rigtig at man skal bo i eller i nærheden af København format kunne læse ældre aviser. Så det skal ændres.
Det er egentlig noget underligt noget, med ophavsret (hvis).. Havde rodet med en sag om et ulykke , eksplotion på en kønrøgsfabrik vist ved Roskilde(?) En for mig ukendt slægting til den dræbte person, bad mig om alt jeg kunne finde… Nu ligger “Statsbiblioteket”, for mig “lige om hjørnet”… Så jeg bestilte så alt… Efter de hit, der kom ved søgningen… Det var stort den samme tekst, der stod alle steder, man klippede jo hos hinanden (ophavsret??)… Nogle af aviserne var i så fatning, at jeg undrede mig over at de blev udleveret, de har da nok ikke været åbnet siden de blev pakket en gang i 1930erne… Da alt var i sin vorden fik jeg adgang til Belinske Tidnes arkiv, og gud hjælpe mig… En rubrik der hed “Nordisk pressefoto(?)”, en guldgrube (af billeder), jeg var måløs, det varede et par månedet(?), og så blev det slettet / spæret, ingen ville kommerterer det, og man sagde, at det ikke passede, farvel og tak…
Jeg skriver som tidligere redaktør og forfatter: Der er strenge regler for grænsen mellem citat og plagiat. Ved citat skal man fortælle om kilden, og for avisernes vedkommende er det ofte Reuter eller Ritzau, og så bliver artiklerne ens, for det er klippe-klistre, og der bertales royalty til forfatter/fotogaf. Plagiat er forbudt. Min indtægt kom fra royalty af solgte eksemplarer, og mit forlag måtte betale fotografer for retten til at anvende deres billeder. Det drejer sig om løn til de kreative leverandører, en løn der vart vanskelig aty tjene efter kopimaskinernes udbredelse.
Åbent for alle aviser der er mere end 1 år gamle. Det burde være rimeligt.