Den 14. marts kan folkeregisteret fejre sin 100 års fødselsdag i Danmark (og det er rigtigt nok, så ingen ny lagkage …). København, Gentofte og Frederiksberg kommuner var tyvstartet i 1923, men med loven af 14. marts 1924, blev det nu vedtaget at holde styr på hele landets befolkning på kartotekskort.

Dermed kom der for første gang rigtigt styr på den danske befolkning. Indtil da havde man haft folketællingerne, der startede i 1769, og gradvist fik flere og flere oplysninger om den enkelte borger. Men det var nu engang kun et øjebliksbillede (højst med oplysninger om en adresse et tidligere år), og der var ikke så megen styr på flytningerne. Og andre tiltag, som præsternes indførsel af til- og afgange i kirkebogen, var ikke helt dækkende.

Opgaven med folkeregistrene tilfaldt kommunerne, der skulle føre et hovedregister med alle familier, et navneregister til opslag efter navn, og et afgangsregister. I sidstnævnte blev kortene for afdøde eller fraflyttede placeret, samt kort for kvinder, der giftede sig, for så skulle de naturligvis stå på mandens kort.

Under 2. verdenskrig opstod det problem, at en del af folkeregisterkortene forsvandt. Enten på grund af brande og sabotage, eller fordi man ville sikre sig, at de ikke faldt i tyskernes hænder. Efter befrielsen måtte man således genskabe de manglende dele af folkeregisteret, og derfor gennemførtes folketællingen i 1945 noget tidligere, end den egentlig skulle have været gennemført. Der var også nogle ekstra oplysninger i 1945-folketællingen – men da folketællingsskemaerne senere blev destrueret (jeg har hørt på grund af, at der var tale om dårligt papir), får vi aldrig mulighed for at slå personer op i denne interessante folketælling.

Folkeregistrene fortsatte indtil CPR blev etableret i 1968. Herefter skulle vi alle registreres elektronisk i dette nye ”’EDB”, og vi fik alle et personnummer tilsendt i oktober 1968. Der var dog en lang indkøringsperiode på 10 år. Derfor fungerede folkeregisterkortene som regel frem til 1978. Nogle steder endda længere – en af de sidste kommuner, der afskaffede folkeregisterkort, var Løgumkloster, hvor en medarbejder fortsatte med at føre kortene frem til 1990.

Vil man læse mere om folkeregisterets udvikling, har HK Kommunalbladet et tema om 100 års jubilæet. Artiklerne er publiceret af Danskernes Historie Online og kan læses her.

Per Hundevad Andersen
Danskernes Historie Online