Der er rigtig megen snak om AI (kunstig intelligens) i øjeblikket. Men lad nu være med at tro, at det er noget nyt! Snakken om kunstig intelligens går mange år tilbage. Fx arrangerede jeg i 2016 en ledelseskonference om emnet. Og årtier inden da diskuterede man robotter, neurale netværk og selvlærende systemer, der med tiden blev dygtigere og dygtigere til at håndtere arbejdsprocesser.

Faktisk er udviklingen af AI sket helt parallelt med udviklingen af computeren. Allerede i 1950 foreslog datalogiens far, matematikeren Alan Turing en måde, hvorpå man kunne fastslå, om en maskine virkelig var intelligent. I Turings test skulle en person via en computer skrive med både et andet menneske og en computer. Hvis testpersonen ikke kunne gætte, hvem af de to, der var computeren, ville maskinen være intelligent. Atten år senere, i 1968, så filmen ”Rumrejsen år 2001” dagens lys og rejste en ny debat om rumskibets computer HAL og om kunstig intelligens til sidst vil tage magten fra os.

Men lad os komme ned på jorden igen. Når jeg tager emnet op i denne blog, er det fordi, vi har startet et projekt, der skal se, om AI kan hjælpe os med at tilbyde bedre søgninger i bibliotekets mere end 44.000 online titler. Med en så stor mængde tekst bliver det en udfordring at finde lige netop den litteratur, der matcher det, man faktisk er interesseret i. Søger jeg på ordet ”Storm” får jeg mere end 10.000 resultater, der både omfatter mennesker med dette navn, stormfloder, Stormgade og meget andet. Selv hvis jeg indsnævrer det til ”Edvard Storm” får jeg 260 værker, hvor en sådan person er omtalt i teksten.

Vi har altså i stigende grad det ”positive problem”, at man får mange resultater af sine fritekstsøgninger. Vi vil derfor gerne kunne tilbyde en mere intelligent søgning.

Her er vi så heldige, at Danmarks Miljøportal netop har udviklet en AI-baseret og mere intelligent søgning i deres bestand af miljørapporter, –vurderinger og –planer. Og vi er oven i købet så heldige, at vi har fået lov til at kikke dem over skulderen.

Mens begrebet ”kunstig intelligens” går årtier tilbage i tiden, er det nye, at teknologierne har udviklet sig markant og er blevet gjort mere tilgængelige for alle. En væsentlig faktor i dette er firmaet OpenAI (det er også dem med ChatGPT), der både stiller services til rådighed for almindelige brugere og som har særlige ydelser til virksomheder, der anvender AI. OpenAI er en mellemting mellem en non-profit organisation og et kommercielt firma, og det er delvist ejet af Microsoft.

Den søgefunktion, som Danmarks Miljøportal har udviklet, er netop baseret på en standard service fra OpenAI. Modellen hedder ”Embedding” (på dansk matematisk indlejring). Det er en meget stor fordel, at man kan basere sig på en standard model i stedet for selv at skulle udvikle den. Det betyder en langt lavere omkostning og en udviklingsmæssigt overkommelig opgave.

Hvis man skal forklare modellen simpelt (hvad strengt taget ikke er muligt), består det i, at alle vore tekster bliver omdannet til en meget stor matematisk model. Når en bruger så søger på en sætning som ”slægten Storm i Kolding” vil den matematiske model ud fra en statistisk vurdering give referencer til de dokumenter, som den søgte tekst matcher bedst, også selv om dokumentet ikke indeholder teksten præcist, som brugeren har formuleret det. Det er netop en sådan søgefunktion, som vil være et meget stort fremskridt for bibliotekets brugere.

En del af dagens diskussion om brugen af AI er, om det nu er en ”god teknologi” eller en ”dårlig teknologi”. God fordi den kan gøre livet nemmere for os som den nævnte søgning i vores bibliotek. Dårlig fordi teknologien også kan misbruges til fx at analysere personers adfærd.

Det er jo en grundlæggende diskussion, som man meget ofte har set ved teknologiske landvindinger. Tænk fx på diskussionen om A-bomben efter 2. verdenskrig og det fornuftige i at bruge den til at afslutte krigen. For at komme med endnu en filmreference, så er spørgsmålet aktuelt på grund af filmen Oppenheimer – som jeg synes er overvurderet. En god film, javel, men hele 7 Oscars er nok i overkanten.

For mig er det nu ikke et spørgsmål om en teknologi er god eller dårlig. Det er alene måden, som menneskene anvender teknologien på, der kan afgøre det, og det er op til os selv. Derfor giver det ingen mening at forsøge at bremse udviklingen af teknologier som AI. I hvert fald vil vi ved biblioteket gerne udnytte de fordele, som AI giver, til at forbedre mulighederne for at finde relevante bøger og dokumenter på biblioteket.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online