Den 10. januar 1770 udkom den første egentlige vejviser for København med titlen ”Kiøbenhavns politiske Veyviser for 1770.” Den var udgivet af den entreprenante fynbo, Hans Holck, der nu var virksom med mange aktiviteter i København. I annonceringen lød det blandt andet: ”Denne lille bog er den første i sit Slags; den er i Duodecimo-Format [= 1/12 trykark], og bequem at bære i Lommen”.

Vejviseren var noget fuldstændig nyt og ukendt for københavnerne, og de var overraskede over, at de for 1 marks penge kunne købe en lille bog, i hvilken der ikke alene fandtes ”Anviisning til de flestes Boepæle”, men også mange forskellige praktiske oplysninger. Den blev senere til Kraks Vejviser for København.

Inden året 1770 var det meget vanskeligt at finde ud af, hvor i byen en bestemt person eller familie boede. Der var ikke andet at gøre end at spørge sig for hos forskellige, man mødte på gaden, indtil man havde held at træffe en, der kunne fortælle, hvor de boede. Men heller ikke dette var ligetil, for på dette tidspunkt var der ikke husnumre eller matrikelnumre påført bygningerne. Det var tilsvarende en udfordring at finde den forretning eller handlende, der annoncerede i den såkaldte adresseavis for København.

Til gengæld havde nogle huse øgenavne, og det kunne fx være ”Den lille træsko”, ”Den forgyldte høvl”, ”Pæretræet” eller ”Vildmanden”. Hvis man var kendt i området, vidste man, hvilket hus der så var tale om. Alternativt måtte man forklare, hvor et hus lå, og det kunne fx være ”I Borregade skråt over for rejsebageren” eller ”I den Røde Arm i Grønnegade ved siden af urtekræmmer Grimstrup, der hvor melmanden bor i kælderen”!

Underligt nok havde ingen tænkt på, at matrikelnumrene (husnumrene) kunne males på bygningerne, da disse numre var specifikke inden for de forskellige kvarterer. Men Hans Holck kom med dette forslag i den første vejviser fra 1770, og det resulterede i en kongelig resolution den 8. maj 1771 om, at alle huse skulle nummereres med synlige tal.

Inden Holcks vejviser i 1770 havde der været flere tilløb til at udarbejde en vejviser, både fra Holck selv og fra andre. En af disse var en teologistuderende, Hans Barhow. Han begyndte at gå igennem alle gaderne i København, hvor han så noterede op, hvem der boede i de forskellige ejendomme og gav en karakteristik af nogle af beboerne. Den var noget mangelfuld og blev aldrig udgivet – hvilket nok var meget godt, da den både efter datidens og nutidens standarder var kontroversiel.

Det kontroversielle skyldes den beskrivelse, han gav af de forskellige beboere, for eksempel følgende:

”Riehes enke, isenkræmmerske. Har en datter med stort ansigt og flab”.
”En stolemager Pipgras. Fattig, har mange børn. Hans døtre er Grev Ranzaus elskerinder”.
”Meier, en gammel mand. Kinafarer. Har penge. Om morgenen drikker sin kaffe, så rider han ud, så spiser han, så sover han, så kaffe, så rider, så kaffe og te. Hans sovekammer ligger til Lille Kongensgade”.

København havde på dette tidspunkt omkring 80.000 indbyggere, så allerede dengang var det en udfordring at få vejviseren til at være en lommebog. Planen havde været at trykke lommevejviseren på 6 ark, som altså gav 72 sider, men det endte nu alligevel med 8 ½ ark for at få det hele med. Prisen kunne dog stadig holdes på 1 mark.

Hans Holck gjorde nu, hvad han kunne for at holde omfanget nede. Han havde den fikse idé, at en adresse skulle kunne holdes på én linje, og det betød til tider overdrevent brug af forkortelser. Et par eksempler på adresser kunne være:

Moltke, Ob. Hof Marsch, hos Dr. J. M. Christ. B.
Schimmelmann, Geh. R. og O. Sk. M. Norgesg.
Winther, Q. Com. i Sct. An. Øst. Q. Dr. B. G. 152.

Den første betyder, at Moltke var overhofmarschal hos Dronning Juliane Marie på Christiansborg. Den næste, at Schimmelmann var Geheimeråd og Ordensskatmester i Norgesgade. Og Winther var Qvarterkommandør i Skt. Anna Øster Kvarter, Dronningens Bredgade 152 (nu Bredgade).

Det vides ikke med sikkerhed, hvordan Holck har fremskaffet oplysningerne til vejviseren, men man antager, at han har indhentet oplysningerne fra diverse offentlige kontorer. Af hensyn til skatteopkrævning m.v. havde fx rodekontorerne et godt overblik over befolkningen.

Efter, at kongen havde udstedt påbud i 1771 om, at alle huse skulle havde deres matrikelnumre påført døren eller facaden, påskønnede Hans Holck dette i adresseavisen (som han også udgav). Her skrev han, at ”Borgerskabet her i Staden kappes om at efterkomme Hans Majestæt Kongens Villie med at sætte Numere paa deres Huuse og Gaarde”. Han fremhævede specielt urtekræmmer Frederik Knutsen i Grønnegade 222, der allerede inden påbuddet havde være den første i København, der havde malet husets matrikelnummer på ejendommen.

Danskernes Historie Online er i gang med flere forskellige digitaliseringsprojekter af vejvisere og telefonbøger, herunder KRAK, Rigstelefonen, KTAS, Hillerød vejvisere og Kolding vejvisere. Vi er tæt på at runde 400 digitaliserede vejvisere/telefonbøger, og man finder dem på denne side (tryk her). Kilden til denne blog er bogen ”Fra Holck til Krak”, der er digitaliseret og kan læses i sin helhed på denne side (tryk her).

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online