Søfartsregisteret hos Danskernes Historie Online (slå op i søfartsregisteret her) giver gode muligheder for at dykke ned i Danmarks søfartshistorie. Her ses et af flere kort om den russiske fregat Alexander Nevskij, der forliste ved Harboøre den 25. september 1868. Et forlis der gav den russiske Storhertug Aleksej to ufrivillige overnatninger i Harboøre.
Den 25. september var fartøjet Aleksander Nevskij, med den 19-årige Storhertug Aleksej Aleksandrovitj om bord, på vej hjem fra et besøg i Piræus i anledning af den græske kong Georgs bryllup med Olga Konstantinovna af Rusland. Der var i alt 724 mand ombord.
Aleksandr Nevskij var en stor skruefregat i Den kejserlige russiske flåde. Skibet blev søsat i 1863 som del af det russiske imperiums oprustning mod Royal Navy. Fartøjet førte på det tidspunkt sejl, og både admiralen (som havde været ansvarlig for storhertug Aleksejs flådeuddannelse) og skibets kaptajn fejlberegnede skibets position. Aleksandr Nevskij løb på en sandrevle ud for den jyske vestkyst, og skibets master og nogle af kanonerne måtte smides i havet på grund af akut fare for kæntring.
Som reaktion på skibets nødsignal (affyring af en kanon), strømmede lokale fiskere ud på det efterhånden roligere hav og reddede hele skibets besætning, bortset fra fem besætningsmedlemmer, der druknede, mens de i en redningsbåd forsøgte at hente hjælp.
Krigsskibet sank til slut og satte sig til hvile på cirka 20 m dybde, kun 100 m fra kysten midt mellem Harboøre og Thyborøn. Kaptajnen og admiralen om bord blev siden dømt for pligtforsømmelse ved en krigsret, men zaren greb ind og benådede dem på grund af deres lange tjeneste for flåden.
Forliset var som et vingesus fra den store verden. For den lokale befolkning var skibet som et eventyrslot – med fine folk ombord og mængder af udsøgt inventar, der skulle bjerges i land. Det gav arbejde og velstand – og fortællinger, der sammen med de fine ting er gået i arv helt op til nutiden.
Da besætningen var reddet, skulle der findes nattely til mere end 700 mand i de små huse og gårde på Harboøre. Mindst 10 mand på hver gård, standspersoner i sengene, matroser i halmen ude i laden. Storfyrsten, admiralen og kaptajnen blev indkvarteret på præstegården i Harboøre. Der var langt fra det forblæste Harboøreland med præstegårdens beskedne stuer til de gyldne saloner i Vinterpaladset i St. Petersburg. Det var et mærkeligt møde mellem to verdener. For storhertug Alexej varede det kun fra fredagens forlis til søndag morgen klokken otte, da den russiske generalkonsul ankom for at ledsage ham til Berlin. Tjenerne havde travlt med at pakke hans toiletsager – vaskefad, bægre og kamme, alt af massivt sølv.
Storhertug Aleksej hævdede ofte, at han næsten druknede, da skibet gik ned, og nød resten af sit liv at fortælle historien. Præsten, Frederik Ludvig Vaupell, blev året efter Ridder af den russiske Stanislaus-Orden for sin venlighed over for Storhertugen.
Efterfølgende skulle vraget tømmes for alt af værdi. For de lokale fiskere var det som at gå ind i et eventyrslot. Tunge mahognimøbler, forgyldte spejle, paneler og døre, tovværk, sejl, alt blev firet ned i fiskernes havskibe og roet i land.
En dag i 1958 gjorde vragfisker Sigurd Damgaard en ordentlig fangst i vraget af Alexander Nevskij – et 5 tons tungt anker. Købmand Andreas Mollerup og bestyrer Olaf Jensen på Thyborøn Sømandshjem fik samlet penge ind, en ny egetræsstok blev sat på, og ankeret fik sin plads på byens og havnens mest centrale plads. Et vartegn var skabt.
På Harboøre kirkegård findes til venstre for hovedindgangen et gravsted, omkranset af et sortmalet støbejernsgitter og med en gravsten med tre russiske navne. Her ligger kvartermester Odinzoff og matroserne Shiloff og Poliakoff. De druknede, da de sammen med to unge løjtnanter, Zarin og Yxkull, modigt forsøgte at nå land med en af Alexander Nevskijs egne både. Zarin blev først begravet i Harboøre, men blev efter kort tid sendt hjem til Rusland. Yxkulls lig drev senere på året i land på Thyholm og blev ligeledes sendt hjem. De andre ligger tilbage på den forblæste kirkegård – i det yderste nordvestlige hjørne.
Kilder:
Søfartskartoteket hos Danskernes Historie Online (tryk for at komme til søfartskartoteket).
Lemvig Museum
Wikipedia
Wiberg-net.dk
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online