Man siger vist, at privilegier først opfattes, når de bliver fjernet. Det må være den rette bemærkning i forhold til Rigsarkivets nye politikker om adgang til arkivalier. Adgangen bliver strammet væsentligt, så det bliver markant sværere at få information om ens familie til slægtsforskning.
To forskellige initiativer udsprunget af Rigsarkivets juridiske afdeling sætter nemlig nye begrænsninger for, hvad man som slægtsforsker har adgang til.
For det første er ordningen med strakstilladelser suspenderet. Strakstilladelser har længe været anvendt på Rigsarkivets læsesale til uden ansøgning på forhånd at læse:
- Kirkebøger, der er mellem 50 og 100 år gamle
- Folketællinger fra 1945 til 1970
- Skifter og testamenter, der er mellem 50 og 75 år gamle
- Søgemidler, der er nyere end 75 år, som fx journaler og kartoteker, navneregistre
Det skal bemærkes, at godkendelse til at se disse materialer alene har krævet, at man underskrev en fortrolighedserklæring på læsesalen, men det var ikke nogen betingelse, at man havde en familierelation til de undersøgte. Jeg kunne således se hele folketællingen 1950 på læsesalen, hvis jeg ønskede det.
Rigsarkivet har oplyst, at brugen af strakstilladelser skal vurderes af Rigsarkivets juridiske afdeling. Det skyldes, at det er materialer, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, som er nyere end 75 år. Man kan undre sig over, at Rigsarkivet ”pludselig” finder ud af dette, når ordningen har fungeret i årevis.
Sagen vil blive afklaret i september måned, men der er vist ingen tvivl om, at juristerne igen får deres vilje baseret på risikominimering og forsigtighedsprincipper. Rigsarkivet henviser til, at man i stedet kan søge om adgang gennem den almindelige ansøgningsproces om adgang til arkivalier nyere end 75 år, og sådan må man forvente det også bliver fremover. Dette er i sig selv en voldsom stramning, da man ikke kan ansøge om adgang til arkivalier, med mindre man har en relation til de involverede.
Det ironiske er så, at man samtidig strammer op på godkendelser af ansøgninger om adgang til arkivalier med personlige oplysninger nyere end 75 år.
Rigsarkivet har oplyst, at de normale ansøgninger om adgang i dag resulterer i flere afslag end tidligere. Dette sker for at varetage hensynet til privatlivets fred for dem, som oplysningerne omhandler.
Tidligere kunne man være relativt sikker på, at man fik godkendt adgang til en sag, der omhandlede ens nærmeste familie. Sådan er det ikke længere. Rigsarkivet har oplyst, at når det gælder fx faderskabssager, straffesager, sundhedsoplysninger, adoptionssager og dødsattester, der indeholder dødsårsag, gælder der nu væsentligt strammere betingelser. Man kan nemlig fremover kun få adgang til at se sådanne oplysninger, hvis ansøgeren har et berettiget formål i henhold til dansk ret.
Slægtsforskning generelt falder ikke ind under et berettiget formål i henhold til dansk ret, så det er næppe for stærkt et udtryk at sige, at dette er en bombe under vores slægtsforskning, når det handler om personer i 1900-tallet.
I de næsten ti år, hvor Asbjørn Hellum var rigsarkivar, skete der en voldsom positiv udvikling i Rigsarkivets fokus på at give slægtsforskere adgang til informationer – noget som Rigsarkivet er forpligtet til i henhold til bemærkningerne til arkivloven. Men nu går det den forkerte vej. Og det er nedad – med forringelser af slægtsforskernes muligheder.
Dette blogindlæg er alene udtryk for forfatterens holdninger.
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online
Puh for en bombe. Jeg forstår til fulde din bekymring for alle os, der er bruger af Rigsarkivets nyere arkivalier.
Trist 🙁
Det bliver svært at forske i de “nyere” generationer – og så er det oven i købet Rigsarkivet, som er årsagen, det havde jeg ikke ventet.
Hensynet til privatlivets fred er et underligt gummiudtryk. Det er jo helt ukonkret og uigennemskueligt. Hvilken fred og hvis fred? Kan man ikke i et moderne, liberalt samfund m ansvarlige kunder og brugere overlade til erfaringerne, om nogen bliver krænket frem for at svinge en formynderisk fane? Mao: er nogen blevet krænket og over hvad?
Nu spiller jeg lige djævlens advokat: Hvordan skal man som slægtsforsker kunne påvise en ret til at “snage” i personers forhold, når de ikke selv har givet samtykke? Da jeg kiggede i folketælinger fra 1965 og 1970 må jeg godt nok sige, at jeg erfarede meget om de andre personer, som befandt sig i fx. etageejendomme. Af samme årsag kunne jeg også godt forstå, at der var fotoforbud for disse årgange. I øvrigt tak for det fantastiske arbejde, som I udfører!
Så vidt jeg har forstået, så er Rigsarkivet (og alle andre) underlagt EU’s regler for GDPR.
GDPR står for General Data Protection Regulation. “GDPR gælder for behandling af oplysninger om personer, som foretages af offentlige myndigheder og af private virksomheder, foreninger mv. Som borger har du en række rettigheder i forhold til beskyttelsen af dine personoplysninger.”
Og:
“Efter de nye GDPR-regler fik
virkning i 2018, kan der nu pålægges
bøder på op til 10-20 mio. EUR eller 2-4
% af en organisations værdi – alt efter
sagens karakter.”
Ovenstående er kopieret direkte fra Datatilsynet.dk.
Så det er altså ikke Rigsarkivet, som er skyld i indskrænkninger i vores adgang til arkiverne.
Ret mig endelig, hvis jeg tager fejl, men det kan åbenbart få indflydelse på dit liv, og krænke dine nære slægtninge, hvis deres eventuelle personfølsomme oplysninger bliver offentliggjort på nettet. Og det mener EU altså kan hindres med de nugældende GDPR-regler.
Men jeg synes, at det er noget fjollet!
Og noget besværligt!
Hannah, du overser en vigtig detalje, nemlig at når personer har været døde i 10 år er de ikke længere omfattet af GDPR. Så fx restriktiv adgang til dødsattester og skifter kan ikke begrundes med GDPR, og det er da heller ikke det, som rigsarkivet henviser til. De henviser i stedet til straffeloven (“privatlivets fred”) og menneskerettighedskonventionen. Ja, undskyld, det er bare helt langt ude og kun noget, som jurister kan finde på.
Med venlig hilsen,
Per
Jeg har “opgivet” at bruge Rigsarkivet efter nu at have ventet på et arkivalie i mere end 13 måneder.
Sikke en gang piveri!
Da jeg begyndte at slægtsforske for mere end 30 år siden var den offentlige adgang 100 år.
Der han aldig været så meget materiale tilgængeligt, som der er nu.
Arkivloven af 1992 bestemte, at der var 80 års tilgængelighed for personlige oplysninger. Dette blev så nedsat til 75 år.
Hvis man kan få adgang, hvis man har et “formål i henhold til dansk ret”, hvad er så denne ret? Er det nogle bestemte rettigheder?
Kan man f.eks. få adgang, hvis der er samtlige sygdomme i familien, og man vil undersøge det?
Det er nok kun Rigsarkivet, der kan svare på dit spørgsmål – prøv at sende dit spørgsmål til dem.