Ophavsret på slægtsforskning – en afgørelse

For en måned siden havde vi et blog-indlæg om ophavsret på slægtstavler. Vores udlægning af ophavsretten var, at der ikke kan hævdes ophavsret på slægtstavler, der har en oversigt over en families medlemmer og deres almindelige personoplysninger. Men det var selvfølgelig kun en fortolkning. Nu er der imidlertid kommet en udtalelse fra Copydan, der bekræfter dette.

Danskernes Historie Online har valgt at køre en prøvesag på tre store bøger med slægtstavler. Der er tale om Anne Marie Grønnegaards trebindsværk ”Sønderhoslægter” fra ca. 1988. Disse tre bind er omfattet af vores aftalelicens med Copydan, der således tillader os at lægge værket online uden forudgående godkendelse fra forfatter eller forlag.

Dette var forfatteren ikke tilfreds med, og det er muligt at nedlægge forbud mod publicering af materiale med ophavsret, selv om det indgår i en aftalelicens. Dette ønskede Anne Marie Grønnegaard at gøre og henvendte sig til Copydan for at nedlægge et sådant forbud mod, at bøgerne ligger online hos Danskernes Historie Online.

I den forbindelse redegjorde vi over for Copydan, at Danskernes Historie Online alene har publiceret den del af bøgerne, der består af slægtstavler og billeder ældre end 50 år. Dette har Copydan taget til efterretning og ønsker ikke, at vi fjerner slægtstavlerne fra vores side. Selv om dette ikke er en afgørelse fra en retsinstans, har vi fuld tiltro til, at Copydan hermed verificerer, at der ikke kan hævdes ophavsret på materialet, som altså alene består af slægtstavler og fotos uden ophavsret.

Der er i loven om ophavsret en særlig bestemmelse, der i visse situationer kan gælde for slægtstavler. Der er ikke tale om egentlig ophavsret, men en beskyttelse af sammenstillinger af et større antal oplysninger, fx fra en database. Det betyder, at selv om oplysningerne ikke er beskyttede af ophavsret, er der en periode på 15 år fra udgivelsen, hvor sammenstillingen ikke må publiceres eller udnyttes af andre.

Denne kortvarige beskyttelse er indført for at sikre, at udgivere af sammenstillinger har en periode, hvor en sådan udgivelse kan sælges uden at blive frit kopieret. I det nævnte eksempel med slægtsbøgerne fra Anne Marie Grønnegaard, sikres hun således 15 år, hvor hun kan sælge bøgerne og tjene pengene hjem på udgivelsen. Da de som nævnt er fra ca. 1988, er denne periode for længst udløbet.

Det betyder dog, at udgiver man en slægtstavle, kan den være beskyttet i 15 år. Når jeg skriver ”kan” er det fordi, der er forskellige betingelser for, at dette gælder. En af betingelserne er, at der er foretaget ”væsentlige investeringer” i udgivelsen. Dette kan være enten penge eller tid, men derudover er det ikke særligt veldefineret, hvor grænsen går. Jeg vil dog mene, at udgivelsen af en bog med tilhørende fremstillingsudgifter er en ”væsentlig investering”.

Mere tvivlsomt er det, hvis man publicerer slægtstavlen på en hjemmeside, hvor udgiften til hjemmesiden er begrænset. Og selv om man kan hævde, at man har anvendt oceaner af tid på slægtstavlen, bliver det nok svært at føre bevis for i en retslig sammenhæng.

Man kan konkluderende sige, at der ikke er ophavsret på slægtstavler. I særlige tilfælde, hvor der er foretaget væsentlige investeringer, kan slægtstavlen dog være beskyttet i 15 år fra udgivelsen.

Kilde: Ophavsretsloven med kommentarer, 8. udgave. Af Peter Schønning. Karnov Group, 2024.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online

One thought on “Ophavsret på slægtsforskning – en afgørelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait