Søfart har alle dage været farligt. I midten af 1800-tallet lurede der også farer i farvandet omkring Hong Kong og Canton på fastlandet (i dag Guangzhou). Kinesiske junker kunne komme snigende, og så smed de lerpotter med stinkende stoffer over på et skib. Besætningen på skibet måtte skynde sig nedenunder eller op i rigningen, mens kineserne bordede skibet og stjal, hvad de kunne. Specielt var de ude efter opium og sølvmønter.

Man forsøgte at komme sørøverne til livs flere gange. I 1849 satte briterne kanonbåde ind mod piraterne, og det lykkedes at ødelægge 59 sørøverjunker. Også i 1866 blev der gjort en indsats fra en række af de store søfartsnationer for at udrense piraterne.

Men helt udryddet blev de dog ikke. Blandt andet blev den engelske damper Greyhound overfaldet af kinesere ud for Canton. På skibet var sølv og opium og en del passagerer på rejse fra Hongkong. Men da skibet havde forladt havnen, dukkede alle passagererne op på dækket og viste sig at være røvere bevæbnet til tænderne. Da man fandt skibet efterfølgende, var kaptajnen og alle besætningsmedlemmerne blevet dræbt.

I 1866 kom briggen Dannevirke af Fåborg (foto i toppen) med kaptajn Mogensen ud for et overfald. Skibet skulle til Saigon uden ladning, og selv om man skulle sydpå, kom man til at sejle ud af havnens nordlige udløb. Samtidig med dette var en anden brig, Carl Vilhelm af Flensborg, sejlet ud af det sydlige udløb, selv om de faktisk skulle nordpå til Formosa. Sidstnævnte brig havde en del sølv og opium om bord.

Kineserne blev på denne måde snydt, og Dannevirke blev angrebet med stinkbomber, så mandskabet fortrak ned i lukafet, undtagen kaptajn Mogensen og styrmanden. Kineserne råbte ”Carl Vilhelm, aahøj!” og bordede skibet, råbende, skrigende og svingende med sabler.

Sørøverne tiltalte styrmanden på godt engelsk: ”Skibet her er Carl Vilhelm på vej fra Hong Kong til Takao og har 20 kasser opium og 15 tønder sølvpenge ombord – sig os hvor opiumet og pengene er, og vi krummer ikke et hår på nogens hoved – ellers bliver I alle halshugget”.

Kaptajnen svarede, ”Du tager fejl. Skibet er briggen Dannevirke bestemt til Saigon, og vi har hverken opium eller sølvpenge ombord‟. Kineserne begyndte at bande og true, og de placerede 2 mand med revolvere rettet mod kaptajnen og styrmanden. De undersøgte nu lasten, og deres anfører kom rasende tilbage og forlangte en forklaring af kaptajnen. De fik forklaret, at de på grund af vinden havde taget den nordlige udsejling, mens briggen Carl Vilhelm allerede var sejlet en time før, hvor vinden havde været anderledes. Carl Vilhelm havde derfor taget den sydlige udsejling, selv om de skulle nordpå. Og det var dem, der havde opium og sølv ombord.

Kaptajnen og styrmanden blev nu beordret under dæk og truet med, at de ikke måtte komme op igen før efter en time. Da de kom tilbage på dækket, kunne de se, at sørøverne havde ødelagt rigningen, taget provianten og i øvrigt gjort stor skade.

Efter istandsættelse kunne briggen sejle videre, og i det mindste havde de reddet deres liv. Få år efter, i 1872, totalforliste briggen Dannevirke ved den norske kyst.

Kilder:
Søfartsregister hos Danskernes Historie Online (ses her)
Dansk Sømandsliv : Kapt. Søllings Optegnelser (kan læses her)

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online