Nogle tror, at Halloween er en amerikansk tradition, som vi har importeret. Det er det måske også i sin ydre udformning, men traditionen har lange og dybe rødder i ”allehelgensaften”, der går tilbage til hedensk tid i Europa. Allehelgensaften fejres hvert år den 31. oktober og fejres i dag af folkekirken med lys og minder om de afdøde.

I hedensk tid var allehelgensaften en overgangsfest forbundet med overnaturlige kræfter indsvøbt i efterårståge. Aftenen egnede sig især til at fremsætte spådomme, og elverfolk optrådte hyppigt i sagnene. I italienske folkeminder hed det, at natten til 1. november vendte de døde tilbage og gik gennem gaderne i lange processioner. De bar lys og opsøgte hjemstedet. De efterladte havde derfor redt senge op og sat mad og drikke frem. I middelalderen satte man til allehelgensaften mad ud til fattige børn, der til gengæld skulle bede for giverens døde slægtninge.

Kirken har gjort meget for at bekæmpe den hedenske tradition. Allehelgensdag, som er den 1. november, blev indført som helligdag i den katolske kirke omkring år 610 af pave Bonifatius 4. for at mindes alle, som var udnævnt til martyrer af kirken. I år 998 blev ”alle sjæles dag” indført som en mindedag for alle døde, hvor man kunne bede for at deres tid i skærsilden ikke måtte blive for lang.

Efter reformationen blev de to dage i Danmark lagt sammen til én mindedag for alle kristne, der var døde på grund af deres tro. Ved helligdagsreformen af 1770 under Christian 7. blev allehelgensdag flyttet fra 1. november til den første søndag i november.

I den protestantiske tid blev allehelgensaften og -dag meget nedtonet og ikke specielt fejret. En livlig katolsk fest blev afløst af en prædiken, der skulle fokusere på den rette kristelige tro, som man som kristen måtte have uden dyrkelse af helgener og afguder.

Verdsligt havde allehelgen betydning som første dag i vinterhalvåret. Sommeren var jo begyndt den første maj og vinteren begyndte med den første november. På allehelgensdag var det skik i Danmark at tage varsel om vinterens strenghed. Man gik ud i skoven og huggede en spån af et bøgetræ. Var den tør, ville vinteren blive mild, men var den fugtig, tydede dette på en streng vinter.

Så når vi nu fejrer Halloween (der kommer fra det skotske “All Hallows Eve”, dvs. allehelgensaften) er det en videreførelse af mange århundreders traditioner, og dets iklædninger har tilsvarende en lang historie. De udskårne græskar kommer af det irske sagn om Jack, der af djævlen fik et stykke kul til at lyse med, hvorefter han lagde det i en udskåren roe. Traditionen med at gå fra dør til dør for at bede om slik, kommer sandsynligvis fra middelalderens tradition med at sætte mad ud til fattige børn.

Kilder:
Wikipedia
Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede Bind 4 (kan læses her)

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online