Som slægtsforsker støder vi tit ind i historiske ord, som vi ikke kender i dag. Nogle kan vi slå op i ”Ordbog over det danske Sprog”, men ikke alle. Og det er ikke altid, man får en sproglig sammenhæng i ordbogen. Med 5 mio. tekstsider, hvoraf en stor del kommer fra ældre litteratur, er der en god chance for, at man ved søgning hos Danskernes Historie Online (DHO) kan få en forklaring på sjældne, gamle ord.

Den almindelige brug af fritekstsøgningen hos DHO er at lede efter litteratur med navne eller begreber, som man kender. En ofte overset mulighed er at anvende fritekstsøgningen til at finde tekster, hvor bestemte, sjældne ord optræder, for at forstå deres betydning.

Man skal også tænke på, at ord gennem historien har skiftet mening, nogle gange til det stik modsatte. Ordet ”forfordelt” er et godt eksempel – tidligere betød det, at man fik mindre end de andre, mens det i dag betyder, at man får mere end de andre. Derfor kan det være afgørende for at forstå gamle ord, at man kan se, hvordan det i samtiden blev anvendt.

Tag for eksempel ordet ”bitræ”, som jeg på Facebook har set et spørgsmål om. Ordet optræder ikke direkte i ”Ordbog over de danske Sprog”, men ved fritekstsøgning hos DHO opdager vi, at ordet optræder i 125 online titler. Her er et par uddrag:

• ”Bitræ: Bistade til bikuber” (Ordbog til skifter)
• ”Han overlod sønnen gården med alt inden- og udenfor, også den gæld, der var i gården, undtagen det, han og hustruen skulle have med på aftægt og bitræerne, som stod i den søndre bigård, idet han måtte benytte samme bigård, så længe han ikke gik på aftægt” (Familien Lunds forslægt).
• ”Bitræerne blev iøvrigt brugt som gaver. 1652 forærede præstens svoger Peder Duborg af Aabenraa saaledes hver af de to præstedøtre Anna og Hanna en bisværm” (Sønderjydsk Maanedsskrift, 1938, nr. 9).

Det herlige ord ”sprutbakkelse” dukker op i 17 online bøger fra DHO. Et par uddrag:

• ”En tredje hjemmebagt Kage var Sprutbakkelse. Jeg kan se Stine med Sproten ved Enden af Bordet gaa langsomt frem langs Bordet og efterlade en lang Sprutbakkelsehale henad Bordet, som med en Kniv blev skaaret i mange Sprutbakkelser” (Århus Stifts Årbøger 1966).
• ”Desuden blev der bagt en mængde småkager som sprutbakkelser, sirupskager, sandkager og kringler m.m.” (Jul på Mors 1985).

Vi kan slutte med ordet “Sidstleden”, som blev nævnt i starten. Det viser sig at være et ret almindeligt ord, der optræder i 748 titler på biblioteket. Her er nogle eksempler:

• “Den 6te Juli sidstleden indtraf Tiltalte, der er over criminel Lavalder” (Høiesteretstidende, 1863).
• “Overlærer Nilsen, bortreves derimod ved Døden fra vor Kreds den 28de August sidstleden” (Lillehammer Offentlige Almenskole 1897-98).

Det fremgår dermed, at “sidstleden” blandt andet betyder sidste år.

Når man arbejder med en stor samling af søgbar tekst til analyser, kaldet man det også for et “tekstkorpus”. Et af de største tilgængelige tekstkorpusser, der findes på dansk, er gigawordkorpus (gigaword.dk). De estimerer, at der er omkring 1 mia. ord i dette korpus. Andre tilgængelige korpusser er langt mindre. Til sammenligning anslår vi forsigtigt, at den samlede online tekstmængde hos DHO er mellem 1 mia. og 1,5 mia. ord! Og dette bliver forøget med mere end 10 mio. ord hver måned.

Så ud over de mange andre anvendelser, som Danskernes Historie Online har, kan man altså også anvende den omfattende tekstsamling til at forstå, hvordan sjældne, historiske ord er blevet brugt i litteraturen.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online