Da jeg til morgen ville i gang med at opdatere Danskernes Historie Onlines bibliotekssystem, måtte jeg konstatere, at systemet kørte usædvanligt langsomt. Den situation kender vel alle, og det er ret irriterende. Så jeg kontaktede udbyderen, der kunne melde tilbage, at trægheden skyldtes, at Alibaba var i gang med systematisk at gå alle bibliotekets bøger igennem!
Alibaba er en kinesisk funderet koncern, der er specialiseret i e-handel, internet og teknologi. Hvorfor de nu var interesserede i vores biblioteksdata, ved vi ikke, men det ville ikke være første gang, at Alibaba stjæler produktdata eller andre typer af data. Vi har ingen interesse i Alibaba, så vi fik lukket for deres adgang – indtil de finder ud af at omgå dette.
Det kan godt være, at verden er geopolitisk udfordret, men jeg ser nu først og fremmest denne hændelse som udtryk for den størrelse og betydning, som DHO har fået. For at sige det firkantet: Jo større og mere synlige vi bliver, desto nemmere bliver vi at ramme!
Det betyder, at vi i større og større udstrækning må tage højde for, at vi kan blive udsat for “angreb” og aktiviteter, der ikke er en del af vores mål. Som eksempel har vi for nylig øget vores sikkerhed omkring de 50.000 PDF-dokumenter, der er hele kernen i den generelle adgang til online-litteraturen. Der er hidtil blevet taget daglig backup af alle disse dokumenter hos leverandøren, men nu har vi også etableret en daglig backup til en “hemmelig” server, der står i et andet EU-land. En 4. kopi af dokumenterne findes desuden på et medie, der ikke er online.
Vi kan i det hele taget se og mærke, at rigtig mange mennesker nu finder frem til os, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Men der er også nogle konsekvenser af dette. Fx får vi nu indimellem henvendelser fra personer, der ikke kan forstå, at oplysninger om dem er tilgængelige via dokumenter hos DHO. Det finder de ud af, når de googler deres eget navn.
Det skal understreges, at DHO overholder GDPR. Mange mennesker tror dog, at behandling og publicering af almindelige personoplysninger altid kræver samtykke fra personen. Men dette er ikke korrekt, hvad man fx kan læse på Datatilsynets hjemmeside under “Myter om GDPR“. Mange tror så også, at de har krav på at blive slettet (“retten til at blive glemt”), og det efterkommer vi også i en række tilfælde. Men retten til at blive slettet er ikke ubetinget – når oplysningerne er lovligt publiceret, skal man faktisk have en “vægtig grund” til, at man ønsker at blive slettet.
Vi må forvente, at antallet af sådanne henvendelser vil stige – og vi kan også forudse, at vi sikkert på et tidspunkt kommer til at have en dialog med Datatilsynet om vores praksis. Og i det hele taget får vi flere og flere henvendelser og spørgsmål. Det er bestemt ikke nogen sur pligt at håndtere det stigende antal af henvendelser, men det kræver under alle omstændigheder tid.
På et andet punkt er vi også kommet i skudlinjen. Ritzau Scanpix er blevet meget aggressive omkring kontrol af uautoriseret brug af de billeder, de har ophavsret til. I et par tilfælde har de fundet frem til, at vi uforvarende har publiceret materiale, hvor et billede fra Scanpix har været anvendt uden, at udgiveren har fået tilladelse til dette. Så dumper der en regning ind i mailboksen. Billedet har godt nok været online andre steder, men de finder det hos os på grund af vores synlighed.
Det er ultimativt vores ansvar, at materialer vi lægger online, overholder ophavsretten, også selv om det er digitalisering af materialer udgivet af andre. Men det er nærmest umuligt at kontrollere på forhånd, da der som regel ikke står, hvor billedet stammer fra. Alligevel har vi strammet op på vores screening af fotos og tegninger, og har på det seneste haft flere tilfælde, hvor vi for en sikkerheds skyld har slettet visse billeder i publikationer, inden de blev lagt online (fx tegninger af Bo Bojesen og Des Asmussen).
Essensen af disse betragtninger er, at Danskernes Historie Online med voksende datamængder, voksende synlighed og større google-søgbarhed kommer markant mere i skudlinjen. Dette må vi nødvendigvis agere på proaktivt og lære at håndtere – hvad enten det drejer sig om piratkopiering, sikkerhed, ophavsret, GDPR eller andet. Det er en side af vores aktiviteter, vi ikke har bedt om, men som følger med den udvikling, som biblioteket har. Og vi accepterer det som en konsekvens af den position, DHO har både i dag og fremover.
Man siger populært, at “man kan ikke lave en omelet uden at slå æg i stykker”. Dette anvendes ofte om det, at man for at nå et resultat også må leve med de negative konsekvenser (Ordsprog over Det Danske Sprog). Og ja, her har du forbindelsen til dette blogindlægs illustration!
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online
Tak for jeres flotte indsats!
Dejligt i fik styre på Indbryderne
Tak for info
Mit gæt er, at Alibaba ikke kiggede forbi for at kopiere pdf-dokumenter, men for at suge viden fra dem til deres AI-model Qwen, der vist ramte markedet tidligere på året. Hvis Deepseek. OpenAi og de andre store spillere ikke allerede har været forbi DHO for at opsuge den voksende mængde viden, så er det nok bare et spørgsmål om tid før det sker.
Er det udtryk for fair brug af DHO? Et vanskeligt spørgsmål, som bl.a. aviserne også kæmper med.
Endnu engang tak for det store arbejde DHO udfører til glæde for os alle.
Mvh
Per