Det nybyggede skib Hans Hedtoft sejlede fra København mod Grønland den 7. januar 1959, for at returnere igen fra Qaqortoq (tidligere Julianehåb) den 29. januar. Allerede dagen efter afrejsen stødte skibet på et isbjerg ved Grønlands sydspids og begyndte at synke. Havet tog alle 95 ombordværende personer – og desuden mere end 3 ton grønlandske arkivalier, der skulle til restaurering i Danmark.
Efter man den 30. januar 1959 havde fået et SOS fra M/S Hans Hedtoft og beskeden „Vi synker langsomt …‟, begyndte man en eftersøgning og redningsaktion. Men efter nogle dage blev eftersøgningen indstillet, da der ikke blev fundet spor af skibet. Eftersøgningen blev bl.a. foretaget af kutterne „Teisten‟ og „H. J. Rink‟ og en række lokale småfartøjer.
M/S Hans Hedtoft var blevet bygget på Frederikhavns værft og søsat den 17. december 1958. Skibet til Den Kongelige Grønlandske Handel blev døbt af fru departementschef Eske Brun og fik navnet Hans Hedtoft efter den afdøde statsminister, der havde været den første minister for Grønland.
Skibet var bygget specielt til at modstå sejlads i et isfyldt farvand. Det havde en forstærket stævn og dobbeltbund, men ikke dobbeltskrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand (den historie har vi vist hørt før …). Men Hans Hedtoft var kun svejset på spanterne, og ikke også nittet. Dette bevirkede, at skibet blev mere stift og derfor havde sværere ved at modstå sammenstød med f.eks. isbjerge.
Efter søsætningen havde skibet en prøvetur og lagde derefter til ved Christianshavn. Her fandt det officielle flagskifte sted, idet stutflaget blev halet ned og splitflaget med de korslagte harpuner hejst. Dermed blev skibet overdraget til direktør Hans C. Christensen. De efterfølgende dage var skibet på en præsentationssejllads med indbudte gæster.
M/S Hans Hedtoft var i Grønland blandt andet blevet lastet med 3.250 kg arkivmaterialer fra Grønlands arkiver. Der var gået svamp i dele af arkivet fra det sydgrønlandske inspektorat, og en repræsentant fra Rigsarkivet var taget med til Grønland for at bedømme situationen. Det blev besluttet, at de mange arkivalier skulle sendes til Rigsarkivet i København for at blive restaureret. Egentlig skulle det have været afskibet på et skib i efteråret 1958, men af uvisse grunde blev det udskudt til Hans Hedtofts ankomst.
Alle 3.250 kg materialer gik ned med skibet. Dette omfattede kirkebøgerne for Sydgrønland for perioden 1740 til 1828, som dermed var tabte for eftertiden. Andet arkivmateriale, der forsvandt, var faderskabslister, breve fra kolonierne, dødslister, lister over salg og forbrug af alkohol, fangstlister og protokoller over udlevering af beklædningsgenstande.
I alt blev statens tab ved forliset opgjort til 15,8 mio. kr., hvor størstedelen var skibets bogførte værdi. Derudover blev et parti saltfisk, der også var med skibet, opgjort til knap 1 mio. kr. Om man opgjorde værdien af arkivalierne, forlyder der ikke noget om. De var også uerstattelige.
Der blev ikke fundet mange vragrester. Nogle bønder på Sydisland fandt under en patrulje en redningskrans mærket med „Hans Hedtoft‟. Redningskransen kan i dag ses i Frelserens Kirke i Qaqortoq.
Derudover drev en flaskepost i land ved Möllehusen i Sverige. Deri var et snavset stykke papir, hvor der med blyant var skrevet „Hans Hedtoft, Save us, we are lost‟ og så skibets position. Flasken blev fundet af en dreng, der slog flasken i stykker for at få papiret ud. Politiet undersøgte resterne, der viste sig at være en grøn vinflaske med rester af påskriften „Aktiebolaget vin og spritcentralen‟. Med andre ord var det en flaske fra Systembolaget i Sverige og ikke fra M/S Hans Hedtoft.
Trods flere forsøg er vraget af M/S Hans Hedtoft aldrig blevet fundet.
Kilderne til dette indlæg er blandt andet søfartskartoteket hos Danskernes Historie Online. Dette kartotek er i dag online i en billedviser (læs mere her). Vi er i gang med at afskrive de mange kort, således at de bliver direkte søgbare i en database og dermed mere tilgængelige. I disse dage fejrer vi, at denne del af projektet har passeret 50% af kortene – så vi er lige præcis halvvejs.
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online