Befrielsen af Danmark efter besættelsen skete den 5. maj. General Montgomery modtog de tyske styrkers overgivelse på Lüneburger Heide langt syd for den danske grænse. Godt otte timer efter tyskerne havde overgivet sig, ankom de første allierede soldater på dansk jord. Den 5. maj klokken 16.32 landede den britiske generalmajor Dewing i Kastrup sammen med 100 faldskærmssoldater. Soldaterne kørte ind til Københavns centrum, hvor de fik en overstrømmende velkomst. De allierede soldater rykkede ind i resten af landet i dagene efter den tyske kapitulation.

Men på Bornholm overgav tyskerne sig ikke. Få dage efter blev Bornholm udsat for et dræbende bombeangreb af sovjetiske krigsfly, der ødelagde Rønne og Nexø. Bornholm blev befriet fra tyskerne, men i stedet besat af Sovjetunionen. Der skulle gå næsten et år, før russerne forlod øen igen.

Bortset fra Bornholm var de allierede soldater kun i Danmark i en kort periode. Antallet af graviditeter dette medførte, var derfor begrænset, dog undtagen på Bornholm af ovennævnte grunde. Der er i justitsministeriet registreret godt 120 faderskabssager med allierede soldater (inkl. russiske). Materialet omfatter også danskere, der var gået i allieret krigstjeneste.

I de efterfølgende år fik Danmark også besøg af primært amerikanske soldater stationeret i Tyskland, der brugte Danmark til at holde orlov. Frem til midten af 1960’erne blev København til et ferieparadis for tusinder af disse. Det, der lokkede dem til Danmark fra militærbaserne i Vesttyskland, var blandt andet de mange eventyrlystne, danske piger. Så vidt vides er faderskabssager efter amerikanske soldater på orlov ikke inkluderet i materialet.

De fleste faderskabssager i registeret falder i følgende kategorier:

• Russiske soldater på Bornholm
• Britiske soldater
• Danske soldater i allieret tjeneste
• Soldater fra enkelte andre nationer som Polen og Rumænien

Som kuriosum kan nævnes kvinden, der opgav tre mænd som mulige fædre til hendes barn: To tyske soldater og en engelsk soldat.

Registeret består af efternavne og initialer på mere end 120 kvinder, der er nævnt som mødre til børn, hvor der var en faderskabssag mod en eller flere allierede soldater.

Man kan således til en vis grad tjekke, om en kvinde er nævnt i registeret, og skulle den person, man er interesseret i, matche en person på listen, kan man få hjælp fra Danskernes Historie Online (bibliotek@slaegt.dk) ved at henvende sig med følgende oplysninger:

a) Fulde navn og fødselsdato på kvinden
b) Hvornår den pågældende kvinde er død
c) Dato for barnets fødsel
d) Sagsnummeret, der findes i sidste kolonne

Registeret til faderskabssagerne finder du her (tryk her).

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online