Bølgerne går til tider højt i diskussionen om den fysiske bogs fremtid. Er den ved at dø i vores elektroniske tidsalder? Eller har den kvaliteter, som aldrig vil blive erstattet af bøger online?
Når vi ser, hvad vores bibliotek får foræret af bøger og bogsamlinger, kan man godt få den tanke, at deres ejermænd gerne vil af med dem, for de fylder meget og man har behov for at rydde op. Omvendt hører vi også, at bøgerne skal videre for at skaffe plads til …. ja, nye bøger. I vores mobile samfund er ebøger også mere praktiske og nemmere at have med på farten.
Men den fysiske bog har mange kvaliteter, som online-bogen ikke har. Den er nemmere at læse end teksten på en skærm. Den kan have en æstetisk værdi. Den kan have folde-ud kort og tegninger. For nogle er en bog næsten et kunstværk. Som forfatteren Paul Carr siger, så er det at læse en bog på en skærm ”læsning på samme måde, som det at gnide sig op ad en kvinde i metroen er sex”.
Så måske skal vi sætte de objektive briller på og se på, hvordan udgivelser og salget af litteratur udvikler sig i Danmark.
Tal
Forlagene har kunnet berette, at de under corona så en pæn vækst i salget af bøger. Men i 2022 oplevede man igen et fald i omsætningen på bøger, især de trykte bøger med et fald på 13 %, mens elektroniske udgivelser fortsatte med at stige med 6 %. Blandt de elektroniske bøger er det lydbøger, der trækker udviklingen, mens salget af ebøger er stagneret.
Denne udvikling ser vi til en vis grad også, når det kommer til antallet af nye udgivelser. Tager vi en længere 10-års periode fra 2013 til 2022, er antallet af udgivelser af fysiske bøger steget med 14 % ifølge Bogpanelet. Men antallet af lydbogstitler er steget hele 419 % i samme periode. Og antal ebogstitler er steget med 19 %,
Der er således i tallene ingen tegn på, at ebogen er ved at udkonkurrere de fysiske bøger.
Desværre er udviklingen ikke så positiv, når vi ser på faglitteratur inden for historie og personalhistorie. Her har der fra 2013 til 2022 været en vækst i antallet af trykte titler på 3 %. Men stadig betyder det, at antallet af nye trykte bøger inden for disse emner ikke er faldende. I disse tal er der så ikke engang taget højde for den voksende tendens med egen-udgivelser af bøger.
Substituerende og supplerende produkter
I virkeligheden er udviklingen til at forudse. Der er nemlig tale om, at ebøger og lydbøger ikke er substituerende formater i forhold til den fysiske bog. Det har vi jo allerede konstateret i indledningen.
Jeg har i mange år levet af at rådgive teknologifirmaer omkring succesfulde teknologier og begreberne ”substituerende” og ”supplerende” produkter.
Substituerende teknologier er produkter, der erstatter tidligere produkter, fordi de kan det samme og mere til – og oftest efter et stykke tid er de billigere på grund af volumen. Farve-TV er således en substituerende teknologi over sort/hvid-TV. Der er nok i dag et yderst begrænset marked for sort/hvid fjernsyn. Smartphones er en substituerende teknologi over de gamle mobiltelefoner, der var en substituerende teknologi over for fastnettelefoner.
Supplerende teknologier kan delvist det samme som ældre teknologier, men de vil hver især have nogle fordele og ulemper. Fx er fjernsynet en supplerende teknologi i forhold til radioen, og der er et marked for begge. Ja, markedet for radio er blevet mindre, men det forsvinder ikke. Tilsvarende er fly en supplerende teknologi i forhold til tog – der er plads til og behov for begge.
Svaret er derfor i virkeligheden simpelt: Den fysiske bog og ebøger (og lydbøger) har forskellige egenskaber og tilfredsstiller forskellige behov (supplerende formater). Derfor vil disse former for litteratur eksistere parallelt i generationer fremover.
Per Hundevad Andersen
Danskernes Historie Online