Når bøger bliver stater

Mange ser undrende ud, når vi fortæller, at Danskernes Historie Online har den største samling af stater online. Der er nemlig ikke tale om lande som England, Tyskland og Italien, men derimod samlinger af biografier af personer i bestemte erhverv, uddannelser eller professioner – sådanne bøger kaldes nemlig også for stater.

Der er udkommet stater siden 1700-tallet, i starten primært for de prominente og historiske erhverv som læger, ingeniører, apotekere og lærere. En af de første stater – og den ældste stat vi har online – er ”Danske Jubel-lærere” fra 1753, der indeholder biografier af lærere med mere end 50 år i embedet (tryk her).

Fra ”Danske Jubel-lærere” ses her starten af biografien af Hans Poulsen Resen (1561-1638), en kendt historiker og professor ved Københavns Universitet 1591–1615

Den første fortegnelse over læger er fra 1809, men indeholdt kun navne. Så den første egentlige lægestat blev udgivet i 1832, og den første online ved Danskernes Historie Online er ”Danmarks Læger” fra 1873. Den første farmaceutiske stat er fra 1879 og ingeniørerne fik deres stat i 1890.

I første halvdel af 1900-tallet eksploderede antallet af stater, og de bredte sig nu til alle typer af erhverv. Nogle af disse ”nye” stater dækker restauratører, vognmænd, murere, gartnere, beskæftigede i el-erhverv og mange flere. Et af de forlag, der sprøjtede stater ud af trykpressen var Forlaget Liber, der ikke eksisterer længere.

Efterhånden udgives staterne ikke længere på papir, da bøgerne er overhalet af de digitale muligheder. Den sidste lægestat blev udgivet i 2000, mens den sidste fortegnelse over ingeniører vist udkom i 1998.

En samlet fortegnelse over danske stater frem til 1985 findes i bogen Bibliografi over danske “Stater”, der kan downloades (tryk her).

En side fra ”De danske gartneri og blomster erhverv 1966”

Stater over forskellige erhverv er en enestående kilde for slægtsforskere og personalhistorikere. De indeholder som hovedregel en biografi med nogle af de oplysninger, der ikke fremgår af de traditionelle arkivalier, herunder fx uddannelse og ansættelser. Desuden er der meget ofte et foto af de pågældende personer.

For at hjælpe med søgningen i de næsten 500 stater, der er online ved Danskernes Historie Online, har vi implementeret en specifik fritekstsøgning i samlingen af stater. Søger man et almindeligt navn, kan man godt være udfordret med den generelle fritekstsøgning, der typisk giver mere end 10.000 resultater på almindelige navne. Derfor er der på siden med staterne nu en særlig fritekstsøgning.

Den nye funktion betyder, at man har flere veje til at finde biografier om specifikke personer. Man kan vælge et erhverv på sidens liste over områder og se, hvad der findes af online-titler inden for det pågældende erhverv. Men nu kan man altså også indtaste fx et personnavn og få at vide, om dette navn optræder i nogen af de mange online-stater.

Funktionen giver særlig mening med almindelige navne, men fungerer naturligvis på alle navne, og man kan desuden søge efter firmaer, forretninger, lokaliteter m.v. og kun få resultater fra samlingen af stater. Søger man på et personnavn skal man huske begge navneformer – ”fornavn efternavn” og ”efternavn fornavn”. Sidstnævnte fordi alfabetiseringen af personnavne er som i et leksikon med efternavnet først.

Søgesiden til stater findes her (tryk her).

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait