Fra 1903 fik de danske biler nummerplader og registrering af ejerne. Danskernes Historie Online har netop lagt bøger online med ejerne af samtlige registrerede personbiler fra 1919 til 1926. Her kan man slå nummerpladen op og se, hvem ejeren af bilen var – noget der var populært i bilernes barndom. Så kunne man nemlig tjekke, hvem disse rige mennesker var, der havde råd til et automobil. Eller man kunne ”samle” på nummerplader. Se links til bøgerne sidst i artiklen.

Billedet viser nummerpladen H607 fra 1924. Bogstavet var dengang og frem til 1968 knyttet til, hvor bilen kom fra, og H stod for Præstø amt. Hvis man slår op i bogen for 1924 kan man se, at denne nummerplade på det tidspunkt tilhørte telefonmester Sparle i Holsted ved Næstved.

Johan Sparle, bilens ejer, var født den 15. juli 1881 i Grenå og var i 1906 blevet gift med Frederikke Louise Schou. Han tog en uddannelse som smed- og maskinarbejder, og derefter eksamen fra Elektroteknisk Læreanstalt i 1904. Fra 1905 var han ingeniørassistent ved KTAS og fra 1910 var han telefonmester for Sydsjælland.

Der var nok ikke helt tilfældigt, at han havde bil. Johan Sparle var nemlig motorsagkyndig for Præstø amt. Han blev i 1927 medlem af Færdselskommissionen under Justitsministeriet, og året efter blev han formand for de motorsagkyndiges landsforening i Danmark frem til 1931. Og han havde altså noget med biler, for han var også redaktør af Næstved Tidendes Færdsels- og Motorrubrik.

Som telefonmester var Sparle ansvarlig for, at telefonledningerne fungerede. I vinteren 1919/1920 fandt han åbenbart anledning til at indrykke en annonce i avisen, hvor der stod: ”Meddelelser om væltede stænger og større ledningsbrud modtages med tak”. Jo, man var høflig på den tid.

Johan Sparle var derudover meget engageret i Ydre Mission, samt politisk aktiv sammen med sin hustru, der sad i sognerådet. Sparle deltog i mange møder over hele landet, og til et af møderne i 1924 gik bølgerne højt. Før Sparle talte Nielsen, hvilket fik folk til at udvandre fra mødet, og da Sparle derefter kritiserede formueskatten, blev der råbt ”Smid ham ud!”. Det fik avisen til at skrive, at mødet sluttede ”under almindelig uro”.

Johan Sparle var i øvrigt også medlem af den danske Frimurerorden ifølge en af bøgerne fra Danskernes Historie Online.

Sådan kan der gemme sig en historie bag hver nummerplade, hvor man kan slå ejeren op i bøgerne.

I 1919 er de to første automobilejere nævnt i bogen Prins Georg og Prinsesse Margrethe, der står opført med adresse i Det Gule Palæ i Amaliegade 18 ved Amalienborg. Deres nummerplader var K1 og K2 (K for København). Prins Georg, født 1869, var prins til Grækenland, da han var næstældste søn af den græske kong Georg den 1. (der var søn af Christian den 9.) og hustru dronning Olga. Prinsen blev i 1907 gift med den stenrige franske prinsesse Marie Bonaparte.

Prins Georg besøgte tit Danmark, og fra 1914 havde han en sommerbolig på Gurrehus i Nordsjælland fra 1914. Desuden var han nær ven med Prins Valdemar, der boede i Det Gule Palæ i Amaliegade. Siden sine drengesommerferier på Fredensborg var Prins Georg kommet til at holde meget af København og Nordsjælland. Prins Georg og Prins Valdemar havde helt fra de unge år forbrødret sig i troen på, at de i en tidligere tilværelse havde været virkelige brødre. Prins Georg havde nok behov for at have en bil stående i København, så han kunne komme frem og tilbage mellem Det Gule Palæ og sommerboligen i Nordsjælland.

At prinsesse Margrethe – som kvinde – havde en bil i 1919 har sin egen historie. Hun var født i 1895 på Bernstorff Slot som datter af nævnte Prins Valdemar og hustru Marie Amélie Françoise Hélène d’Orléans (Prinsesse Marie).

Prinsesse Marie var en ganske speciel person. Hun blandede sig ”med folket” i en grad, som slet ikke var kendt på den tid, og hun havde i øvrigt en tatovering af et anker på sin ene skulder. Prinsesse Marie sad ikke på sine hænder. Hun kunne bryde nogle af hoffets stive etiketter, bl.a. gik hun fra starten alene ud i byen, og hun involverede sig i samfundsforhold. Hun gik ind for social ligestilling, udfoldede sig kunstnerisk som maler og var politisk aktiv. Mht. kunsten var hun elev af Otto Bache og Frants Henningsen, udstillede sine værker på Charlottenborg og blev medlem af Akademiet. Desuden lærte hun at køre bil, noget uhørt for en kvinde dengang.

Det er derfor ikke svært at forestille sig, at Prinsesse Marie insisterede på, at hendes datter Margrethe i en alder af 24 år skulle have sin egen bil, så hun kunne komme rundt i byen. Prinsesse Margrethe giftede sig den 9. juni 1921 i Jesu Hjerte Kirke i København med den fransk-italienske prins René af Bourbon-Parma.

I 1920 var der 15.635 personbiler i Danmark.
I 1930 var der 69.827 personbiler i Danmark.
Der er i dag 2.830.000 registrerede biler i Danmark.

Kilder:

Automobilejernes Bog 1919 (tryk her)
Automobilejernes Bog 1922 (tryk her)
Automobilejernes Bog 1924 (tryk her)
Automobilejernes Bog 1926 (tryk her)

Danske Byer og Sogne, Præstø amt (tryk her)
Matrikel for den danske Frimurerorden, 1955-56 (tryk her)
Bo Bramsen: Huset Glücksborg i 150 år (tryk her)
Historie-Online.dk
Mediestream
Wikipedia

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online