Statsministerens åbningstale i Folketinget var præget af en social forståelse baseret på den danske litteraturskat. Al respekt for denne litteratur, men kære statsminister, det var fiktion!

Mette Frederiksen startede med: ”Jeg vil indlede min tale i dag med en historie. Skrevet af Henrik Pontoppidan. For 139 år siden. Novellen hedder Naadsensbrød. Den handler om en fattig, gammel kone. Stine Bødkers hedder hun”. Og så fortsatte hun med at beskrive den fattige kones skæbne.

Og hun fortsatte, ”Vi [har] i litteraturen et sandt skatkammer. Bøgerne giver os indsigt. Forståelse. Og den empati, som et samfund og et menneske ikke kan være foruden. Ville vi kende fattigdommen og elendigheden i det gamle Danmark, hvis det ikke var for Pelle Erobreren?”

Faktisk var Mette Frederiksen vel kun ét skridt væk fra at citere Steen Steensen Blichers værker, der ikke alene er ren fiktion, men også for det meste ren løgn.

Jeg sætter selvfølgelig ikke spørgsmålstegn ved de barske forhold, der tidligere eksisterede i blandt andet forsorgen – jeg har læst for mange journaler fra de gamle anstalter til ikke at være vidende om dette faktum. Men vi har i Danmark et fantastisk miljø af historikere, der har forsket i disse emner.

Tag for eksempel Agnete Birger Madsens dybdegående forskning i ugifte mødre og uægte børn, der er beskrevet i bogen ”Karen Sophies barselsfærd: levevilkår for ugifte mødre og uægte børn i to danske landsogne cirka 1830-1880” (læs den her).

Et andet eksempel er ”Fattigvæsenet i de sønderjyske købstæder 1736-1841” af Lars N. Henningsen (læs den her).

Eller man kunne nævne ”Forsørget og forfulgt / om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet” af Anna Rasmussen (læs den her).

Der er også ”Under værgerådet: forsømte og “forbryderske” børn i Århus 1905-15” (læs den her).

Danskernes Historie Online har faktisk, online og frit tilgængeligt, mere end 100 bøger, der fagligt beskriver forsorg, forsørgelse og landets meste udsatte borgere gennem de seneste 300 år. Det er forskningsbaseret viden – ikke fiktion!

Statsministerens lovprisning af bøger, der giver os indsigt, forståelse og empati står i kontrast til virkelighedens økonomi. Danskernes Historie Online får i år kr. 50.000 fra Kulturministeriets pulje til blandt andet digitalisering af vores kulturarv – ud af et samlet budget på mere end 300 mio. kr.

I lyset af, at vi har digitaliseret næsten 50.000 fagbøger, kunne man overveje, hvor mange penge offentlige institutioner, der arbejder med retrodigitalisering, modtager om året i forhold til deres antal af titler.

Der er sikkert mange andre, der synes, at lovprisningen af den danske litteratur ikke bliver fulgt op af faktiske bevillinger til retrodigitaliseringer samt en lovgivning, der muliggør tilgængeliggørelse af bøgerne i den danske kulturarv, så hele den danske befolkning får fri adgang til den. Det er skynd og skam, at statsministeren ikke har blik for disse sammenhænge.

Foto: European Union.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online