Højesteretstidende kan være en guldgrube af gode historier, og man kan være heldig at finde en sådan historie om sin slægt. Tidligere var Højesteret ikke kun til de store, principielle sager, men også mere almindelige sager findes afgjort ved Højesteret. Det viser følgende historie.

Da jeg søgte oplysninger om slægten Roos i Danmark fandt jeg via fritekstsøgningen ved Danskernes Historie Online en sag, hvor professor Carl Roos og hustru var omtalt. Ikke fordi de var direkte part i sagen, men fordi de var indkaldt som vidner i en arvesag – og arvesager har altid kunnet bringe sindene i kog.

Carl og Kamma (kort for Karen Margrethe) havde en husbestyrerinde ansat ved navn Johanne Maren Jacobsen. I 1935 fik hun det dårligt og blev rådet til at blive undersøgt på Frederiksberg Hospital. Her døde hun i februar 1935 af akut leukæmi.

Hvad der derefter udspandt sig omkring hendes ikke ubetydelige kapital var indviklet. De fleste penge havde husbestyrerinden stående på en bankbog, som hun inden indlæggelsen overlod til Montør Lundquist. Han fik besked på, at hvis hun døde skulle de næsten 7.000 kr. deles ligeligt mellem Montør Lundquists to børn og en nevø til husbestyrerinden.

Da husbestyrerinden som nævnt døde på hospitalet overførte Lundquist nevøens andel til en ny bankbog, der blev givet til nevøen – og hævede som aftalt resten af beløbet til sine to børn. Dengang var en bankbog ofte et ihændehaverdokument, så havde man bankbogen i hånden og kendte navnet på ejeren, kunne man frit hæve på den. Sikkerhedsmæssigt er der trods alt sket noget siden dengang.

Skifteretten på Frederiksberg var dog ikke helt tilfreds med, hvordan dette var foregået, da nevøen Ole Jacobsen i øvrigt var enearving. Havde det virkelig været meningen, at Lundquist skulle have det meste af beløbet, eller var bogen blot blevet overdraget til opbevaring.

Arbejdsgiveren, Kamma Roos, vidnede i denne sag. Hun kunne berette, at husbestyrerinden, så længe hun var i hendes hus, passede sit arbejde på tilfredsstillende måde, hun var ved sin fulde fornuft lige til dagen før hun døde. Husbestyrerinden troede ikke, at hun skulle dø, men ventede, at hun ville komme hjem.

Kamma Roos havde åbenbart været en god arbejdsgiver, for afdøde havde også givet kr. 500 i kontanter til Kamma samt et kostbart glas til opbevaring, så det ikke blev slået i stykker. Når husbestyrerinden døde, skulle Kamma Roos arvet glasset.

Højesteret afgjorde, at overdragelsen af bankbogen til Lundquist-familien var et udtryk for husbestyrerindens sidste vilje, og derfor skulle det respekteres. Skifteretten fik altså ikke lov til at råde over den del af boet, som så ellers ville være tilfaldet nevøen Ole Jacobsen.

Hos Danskernes Historie Online har man online-adgang til mere end 80 årgange af Højesteretstidende, der udkom fra 1857 indtil 1967 med Højesterets domme efter årgang og domsnummer. Man finder disse ved at trykke på “Højesteretstidende” i bibliotekets samlinger på denne side (tryk her). Bøgerne indgår også i fritekstsøgningen, hvor man også kan søge på fx personers navne.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online