Den kriminaltekniske historie viser en rivende udvikling i mulighederne for at opklare forbrydelser. Senest vedtog folketinget den 18. april 2023 et beslutningsgrundlag med et stort flertal. Det pålægger regeringen, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning ved efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Faktisk var det et borgerforslag fremsat af drabsefterforsker Martin Enggaard fra Københavns Politi.
Metoden betyder, at man ved fund af DNA på et gerningssted kan lægge det i en DNA-database for slægtsforskere (fx MyHeritage). Herigennem får man en række matches, som man ved, er i familie med gerningsmanden. Man kan yderligere indsnævre, hvor i familien gerningsmanden befinder sig, og dermed i mange tilfælde identificere et mindre antal personer. Disse kan man så se nærmere på ved at DNA-teste dem eller anvende mere traditionelle metoder.
Er politiet så i gang med at bruge genetisk slægtsforskning? Nej, sagen ligger stadig til udredning hos justitsministeriet, hvor man ser på forskellige problemstillinger. Dansk Folkeparti spurgte den 15. november sidste år i folketingssalen justitsministeren om sagen. Justitsministeren udtalte ved den lejlighed, at man forventede en afklaring i foråret 2024.
De problemstillinger, man ser på, er blandt andet beskyttelse af persondata – kan man lægge en persons DNA i en database uden vedkommendes accept (selv om det måtte være en gerningsmand)? Oven i købet en amerikansk database, der befinder sig uden for EU! Kan man desuden mistænkeliggøre en hel familie, hvor langt de fleste vil være uskyldige?
Der er derfor visse forhold, der skal overvejes ved disse metoder.
Fingeraftryk
Hvis metoden tages i brug, er det formentlig det største kriminaltekniske fremskridt, siden man i 1905 tog metoden med fingeraftryk i brug til at forbinde en mistænkt med et gerningssted.
Om en tidlig anvendelse af fingeraftryk i 1913 har Jens Aaberg skrevet i ”Historien om forbryderen fra Dronninglund Peter Jensen Preutz” (kan downloades fra Danskernes Historie Online her).
Mandag den 1. maj 1913 havde Peter Preutz været til marked i Brønderslev. Her havde han nydt en del brændevin, så han var blevet ret beruset. Natten tilbragte han i en lade, som havde været åben. Næste dag fortsatte han med at drikke brændevin og blev igen godt beruset. Hen på eftermiddagen var han faldet i søvn i en plantage. Da han ved aftenstid vågnede op, gik han hen til
Hammer kirke, hvor det var meningen, at han ville sove i våbenhuset, da han vidste, at døren derind ville være åben. Da han var kommet ind i våbenhuset, tog han i døren ind til kirken. Han opdagede da, at den også var ulåst. Nu gik han ind i kirken og op til alteret, hvor han tændte et af alterlysene. Bag alteret fandt han nogle flasker altervin. En af flaskerne havde været åbnet. Den drak han en del af, hvorpå han lagde sig til rette ved alteret med endnu en flaske ved hånden og messekjortlen under hovedet.
Da han vågnede næste morgen, gik han hen til kirkebøssen. Han så, at den var ulåst, så han tømte den for 1 kr. 65 øre. Med disse penge gik han hen til købmanden i Sulsted og købte brændevin, som han drak i en grøft. Mens han lå der i sin rus, besluttede han, at han også ville begå indbrud i Ajstrup kirke. Så ved 11-tiden begav han sig derhen. Her fandt han et åbentstående vindue, som han kunne klatre ind igennem. Da han kom ind i kirken, gik han straks hen til kirkens to bøsser. Han tog 6-7 kroner i sølvpenge. De kobberpenge, som også var i bøssen, lod han blive, da han var bange for, at de ville kunne røbe ham.
Efter at indbruddene var anmeldt til politiet, opdagede politibetjent Klitten, at der var afsat fingeraftryk på alterdugen i Hammer kirke. Han sendte straks dugen til København til nærmere undersøgelse af fingeraftrykkene. Han fik hurtig det svar, at de tilhørte Peter Jensen Preutz.
Betjent Klitten vidste godt hvem Preutz var, da han var vaneforbryder og allerede havde flere fængselsstraffe bag sig. Den 9. september fik man Peter opsporet i Grindsted. Han blev straks arresteret og sat i Nørresundby Arrest. Han blev dømt til 3 års tugthusarbejde.
DNA-teknik indtil nu
Kriminalteknisk har man siden slutningen af 1980erne anvendt DNA i opklaringsarbejdet i Danmark. Gerningsmanden efterlader næsten altid DNA-spor i form af spyt, blod, hud eller sæd på gerningsstedet, og det kan ende med at være et vigtigt bevismateriale, når man har gerningsmanden. Det har vi set i nogle af de største kriminalsager i nyere tid, som Amagermanden, drabet på Emilie Meng og den helt aktuelle sag med drabet på Hanne With.
Ifølge Faktalink.dk er det også blevet teknisk muligt at forudsige bestemte dele af en mistænkt persons udseende ved hjælp af DNA. For eksempel øjenfarve, etnicitet eller alder.
Den 31. maj 2000 blev Det Centrale DNA-register oprettet i Danmark. Registret indeholder DNA-profiler fra identificerede personer. Det er personer, som er – eller har været – sigtet for en forbrydelse, der kan give en straf på halvandet år eller mere. Oplysningerne om personer kan blive slettet igen. Eksempelvis når der er gået ti år siden frifindelse, når en sigtelse droppes, eller når den registrerede person er fyldt 70 år.
I Hanne With sagen har man været heldig og fundet en match med en søn til den mistænkte i DNA-registeret.
Man har altså indtil nu kun i ringe grad kunnet identificere en helt ukendt gerningsmand alene ud fra DNA-spor på gerningsstedet. De nuværende teknikker kræver, at man har en mistænkt, som man kan sammenligne fingeraftryk, DNA eller andet med. Genetisk slægtsforskning vil for første gang sætte politiet i stand til at anvende et objektivt redskab til at udpege mulige mistænkte – det må siges at være et fremskridt, hvis ellers de juridiske barrierer kan overvindes.
Per Hundevad Andersen
Danskernes Historie Online