I anledning af evigt aktuelle 9. april har Danskernes Historie Online digitaliseret tre bøger, alle udgivet i 1945 efter befrielsen.

Bogen ”Dansk Politi bag Pigtraad” er en personlig beretning fra Poul Bennit; en dansk politimand, som efter politiets opløsning i 1944 blev sendt i KZ-lejr i Tyskland. Det er beretningen om det danske politis fangenskab i de tyske koncentrationslejre og en skildring af de forfærdelige begivenheder, der udspillede sig i lejren. Poul Bennit oplevede selv nazisternes grufulde behandling af fangerne.

Baggrunden var, at Werner Best den 12. maj 1944 stillede krav om, at det danske politi overtog bevogtningen af 57 specifikke virksomheder på grund af den voksende sabotage. Hvis man fra dansk side nægtede, ville det danske politi blive reduceret til 3.000 mand. Men det blev et nej, hvilket blev meddelt Werner Best 6. juni 1944. Herefter forhandlede departementschef Eivind Larsen med Werner Best frem til september, hvor forhandlingerne brød sammen. Som resultat blev 1.960 politifolk arresteret og deporteret – mange var blevet advaret, da aflytningscentralen i Helsingør havde opsnappet planerne om interneringen nogle dage forinden.

”Flugten over Øresund” er en spændende og autentisk beretning om de danske jøders skæbne under besættelsen. Det er en gribende beretning om den oktobernat, da razziaen på de danske jøder blev iværksat. Man læser skildringer af de enkelte familiers skæbne og følelser – tvivl, angst og vanskeligheder under flugten, førend de kunne vide sig i sikkerhed på den svenske kyst. Fortællingen er både grusom og nuanceret og fortæller et af de mange kapitler i forfølgelsen af jøder.

I Danmark beskyttede den danske regerings samarbejde med besættelsesmagten ellers jøderne i lang tid, men da regeringen trådte tilbage i protest den 29. august 1943, og tyskerne overtog den absolutte magt i Danmark, blev linjen over for jøderne hård. Werner Best arbejdede tæt sammen med den tyske skibsfartsattache Georg Ferdinand Duckwitz, og den 28. september 1943 havde de en samtale, hvor Best fortalte, at en aktion skulle finde sted natten mellem 1. og 2. oktober 1943, hvor jøderne skulle fanges.

Angiveligt skulle Duckwitz have givet en advarsel til det jødiske samfund, ved at lække informationen om den forestående deportation til den socialdemokratiske partiformand Hans Hedtoft. Hedtoft blev meget bekymret, og kontaktede den danske modstandsbevægelse og de danske jøder for at fortælle om razziaen. Det mosaiske trossamfunds leder C.B. Henriques og overrabbineren Marcus Melchior fik advaret andre danske jøder om aktionen og tilrådede dem at holde sig fra deres hjem og gå i skjul. De fleste jøder skjulte sig hos venner og bekendte eller i gårde og kirker i nærheden af Øresund, og i løbet af de næste par dage lykkedes det at få ca. 7.000 jøder sejlet over Øresund i sikkerhed i Sverige.

Eftertiden har dog stillet store spørgsmålstegn ved Duckwitz’ rolle i redningen af de danske jøder. Det menes nu, at Duckwitz selv har præget sin egen heltehistorie efter krigen, uden at der foreligger noget bevis for hans indsats for redningen af de danske jøder. Det er dokumenteret, hvorledes Duckwitz’ egne, ofte reviderede beretninger efter krigen, ikke stemmer overens med oplysninger i de danske arkiver, og at han var en markant nazist. Som et kuriosum kan nævnes, at han blev Tysklands ambassadør i Danmark fra 1955 til 1958.

Bogen ”5te Kolonne – Aarhus-Sabotørernes modige Indsats” udkom også i 1945 skrevet af Sven Hauerbach, der selv var modstandsmand og en del af modstandsgruppen 5te kolonne. Bogen indeholder beretninger om de enkelte aktioner og har en næsten komplet liste over lokale sabotageaktioner. Bogen fortæller historien om de modige mænd og deres mange aktioner og bringer billeder fra aktioner gennem byens kloakker, rekonstruktioner af sabotageplaner mod byens telefonnet og andet. Der bringes et organisationsdiagram, der instruktivt viser, hvordan den lokale modstandsbevægelse var opbygget med alle involverede nævnt ved navn.

Der er i eftertiden skrevet rigtig mange bøger om besættelsestidens Danmark. Det specielle ved disse tre bøger er, at de er skrevet lige efter befrielsen af de personer, der selv på egen krop oplevede forfølgelse, internering og et skjult liv. Bøgerne er derfor en vigtig kilde til besættelsestiden.

God fornøjelse!

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online