Mange kender situationen fra deres slægtsforskning, at man meget gerne vil finde data om børnene eller arvingerne til en person, der er afdød. Mens man i Danmark er i fuld gang med at gøre det sværere at få informationer, der er nyere end 75 år, har man i Sverige langt bedre muligheder – selv om Danmark og Sverige begge er underlagt samme EU-lovgivning!
Ikke så mange ved, at en dødsfaldserklæring (“Ett dödsfallsintyg”) i Sverige er et offentligt dokument og gratis kan rekvireres fra folkeregisteret (der i Sverige er en del af Skatteverket). Det gælder alle personer døde efter 1. juli 1991, og alle kan rekvirere oplysningerne, også selv om man bor i Danmark.
En dødsfaldserklæring indeholder oplysninger om dødsfaldet. Men noget, der er nok så interessant for slægtsforskere er, at erklæringen også indeholder oplysninger om de efterlevende personer. Det gælder ægtefæller, tidligere ægtefæller såvel som børn (og børnebørn, hvis barnet ikke lever længere). Man får blandt andet deres fødselsdatoer og adresser. Hvis der findes et testamente, kan man også få en afskrift af dette.
Jeg har tit anvendt denne mulighed, der gør det langt nemmere at udrede nyere familieforhold i Sverige, end det er tilfældet i Danmark. Lidt tålmodighed skal der til, for man lukkede på et tidspunkt for henvendelser pr. email, så i dag kan man kun ringe til dem. De seneste gange, jeg har anvendt muligheden, har der været en telefonkø på op til en halv time, men man skal nok komme igennem. Og de venlige ansatte i Skatteverket kan da så nogenlunde forstå dansk, men det kan være nødvendigt at stave sig igennem navnene.
Et link til siden hos Skatteverket med vejledning findes her (tryk her).
Hvor ville det være fantastisk, hvis de samme muligheder fandtes i Danmark – men det gør de ikke. Og det er ikke et spørgsmål om GDPR eller lignende, for disse bestemmelser er Sverige også underlagt, så det er alene et politisk holdningsspørgsmål.
Og dødsfaldserklæringer er ikke det eneste eksempel på, at Sverige går langt længere end Danmark med at stille data til rådighed.
I Sverige er der adgang til folketællingsdata frem til og med 1990. Det sker godt nok gennem betalingssiden Arkivdigital.se, men de er tilgængelige, efter at det svenske Rigsarkiv har givet tilladelse til generel publicering af alle almindelige personoplysninger fra folketællingerne. Det er data som navn, fødselsdato, fødested, adresse, arbejde og medlemmer af husstanden. Dette er et fantastisk værktøj, hvis man arbejder med aner eller familie i Sverige.
I skarp kontrast til dette, lukkede Rigsarkivet i Danmark sidste år for almindelig adgang til folketællingerne fra 1950 og frem til den sidst afholdte i 1970.
Der findes endnu et eksempel, nemlig den svenske dødebog (Dödbok). Den svenske dødebog er en CD-ROM/Online udgivelse fra Sveriges Släktforskarförbund. Dødebogen omfatter i dag alle døde i Sverige frem til 2022. Der er tale om 16,5 millioner afdøde, hvor der for de nyere dødsfald oplyses navn, personnummer, fødselsdato, fødested, dødsdato, dødssted, civilstand, adresse m.m.
Igen står dette i skarp kontrast til forholdene i Danmark. Her har man hos folkeregisteret adgang til – mod betaling – navn, dødsdato og adresse og ikke andet (læs fx her). Samtidig har Rigsarkivet og Kirkeministeriet afslået muligheden for generel adgang til de almindelige personoplysninger for personer, der har været afdøde i 10 år, selvom disse oplysninger ikke længere er beskyttet af GDPR.
Situationen i Sverige med adgang til de såkaldte almindelige personoplysninger er således på alle områder langt bedre end i Danmark, selv om rammelovgivningen er den samme. For at forstå dette, skal man være klar over, at GDPR i bedste fald kan siges at give nogle generelle og overordnede retningslinjer for håndtering af borgernes data. Den præcise praksis defineres af det enkelte land gennem lokal lovgivning og ikke mindst Datatilsynets opfattelse for Danmarks vedkommende.
Det betyder også, at det ikke er mejslet i sten, men for Danmarks vedkommende kan påvirkes politisk og holdningsmæssigt. De nævnte områder er oplagte at tage fat på – og indtil videre må vi så bare være misundelige på de svenske slægtsforskere.
Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online
Ganske tankevækkende! Og vi troede, at vi var foran her til lands….
Ebbe Holmboe
Tak for oplysningerne om Sverige. Danske slægtsforskere bør kontakte et venligt medlem af FTs kulturudvalg og få vedkommende til at stille et § 22 spml til ministeren. Er ministeren enig i Rigsarkivets lukkede praksis, som ikke er nødvendiggjort af GDPR, jfr at Sverige forholder sig meget mere åbent.
Jeg håber at DS s bestyrelse følger op og får denne ulighed udstillet offentligt og myndigheder påvirket, så vi kan få “svenske tilstande”. Tak til Per Andersen.
Hei. om nordmann leser jeg at tilgangen til personopplysninger er enklere i Sverige enn i Danmark. Men i Norge er det nok enda verre. Det er veldig rart at tre land som ligger så nært geografisk, kan ha så ulik praksis.
I Norge vil ikke man ha tilgang til folketellinger nyere enn 100 år.
Sperrefristen for data i kirkebøker er generelt 60 år, men der hvor dødsårsak er oppgitt, er sperrefristen 80 år. For døpte og konfirmerte er sperrefristen nå 100 år pga adopsjonsloven.
For giftemål og lysninger så er sperrefristen for hendelser etter 1950 82 år.
Så vi er nok misunnelig både på svenskene, og dere dansker 🙂
Tak til svenskerne.
Forstår ikke hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre hertil lands.
Måske skulle de ansvarlige her i Danmark få åbnet deres øjene.
Sveriges befolkning (Folketælling) för år 2000 finns också tillgänglig i Sverige, men kun på DVD/USB publicerad av Sveriges Släktforskarförbund.
Et borgerforslag om mere åbenhed i stil med svenskernes kunne være en mulighed. Så kloge hoveder kunne jo sætte sig sammen og lave et sådant. Om ikke andet kunne det få politikerne til at se hvor stor kontrast der er mellem de danske og svenske regler og så spørge sig selv om den lukkethed er nødvendig. Fungerer åbenbart godt i Sverige.