Mange kender historien om Hans Hedtofts forlis i 1959. Skibet gik ned med mand og mus – og 3 ton grønlandske arkivalier, herunder kirkebøger fra Sydgrønland. De skulle til Danmark til restaurering, men nåede således aldrig frem. Historien om forliset er beskrevet i en tidligere blog (tryk her).

I sidste uge digitaliserede DHO en lille undseelig rapport fra Rigsarkivet, skrevet i 1958 med titlen ”Arkiver i Grønland”. Det gik pludselig op for mig, at her havde vi rapporten, der giver hele baggrunden for den skæbnevangre tur, som arkivalierne blev sendt ud på. Det er også tilfældet, og den giver mange baggrundsdetaljer, der nok ikke er særligt kendte.

Historien starter faktisk allerede i 1950. Her blev en række grønlandslove vedtaget, og det blev startskuddet til en modernisering af Grønland. Få år senere betød disse love også en ændring af Grønlands status fra en koloni til et amt i Danmark.

I den forbindelse skulle man i 1950erne også tage stilling til, hvordan arkivvæsenet i Grønland skulle indrettes og dermed passes ind i den danske struktur udviklet af Rigsarkivet igennem århundreder. Man skulle desuden se på, om der skulle bygges en ny arkivbygning i Grønland. Derfor sendte man en arkivar til Grønland for at gennemgå det lokale arkivvæsen med henblik på en organisering. Oprindeligt var turen altså ikke primært for at besigtige arkivaliernes tilstand.

Det var arkivaren Sune Dalgård, der blev sendt af sted. Han var efter endt uddannelse og en tid i modstandsbevægelsen og i Frøslevlejren blevet ansat hos Rigsarkivet i 1947. Senere skulle han blive en central person i foreningen ”Den Danske Forening”.

Sune Dalgård skriver selv om turen i publikationen: ”Rigsarkivaren har derpå overdraget undertegnede at foretage en undersøgelsesrejse til Grønland i sommeren 1958 og i instrux af 2. juni d.å. fastlagt de nærmere retningslinier for det arbejde, der skulle udføres under denne.

Udrejsen til Grønland foretoges med M/S Umanak, der afgik fra København den 20. juni og ankom til Godthåb den 27. juni. Der arbejdedes i Godthåb fra den 28. juni til den 12. juli, dels i kælderen under bogtrykkeriet, hvor det sydgrønlandske landsarkiv for tiden er anbragt, med en gennemgang af dette, dels ved besøg hos forskellige lands- og lokalembeder for at undersøge disses arkivforhold.

Den 12. juli afrejstes til Godhavn, i hvilken rejse assistent ved landshøvdingeembedet Kaj Nissen deltog. Ankomsten til Godhavn fandt sted den 15. juli, og arbejdet her, der omfattede gennemgang, nyopstilling og afmærkning af landsarkivets indhold med henblik på forsendelse af hovedparten af det, varede ved til den 22. juli, da tilbagerejsen til Godthåb tiltrådtes, idet der var skibslejlighed med landshøvdingens rejsebåd “H.J. Rink”. Tilbagekomsten til Godthåb fandt sted den 26. juli. I Godhavn samt på nedturen i Egedesminde, Holsteinsborg, Kangamiut og Sukkertoppen foretoges i det omfang, tiden tillod det, undersøgelser ved forskellige embeder.

Bortset fra en kort tur 31. juli – 1. august til udstederne Kapisigdlit og Qornoq, hvor der søgtes oplysninger om arkiverne ved disse, arbejdedes der derpå på ny i Godthåb, dels med de samme opgaver som inden afrejsen til Godhavn, dels med indsamling af forskellige oplysninger til brug ved udarbejdelsen af den her følgende redegørelse; endvidere opstilledes et forslag om hjemsendelse af dele af de i landsarkiverne i Godhavn og Godthåb opbevarede arkivalier og forhandledes med landshøvdingeembedet om dette forslags gennemførelse, hvilket resulterede i, at det som helhed godkendtes af landshøvding P.H. Lundsteen den 11. august.

Tilbagerejsen tiltrådtes den 12. august med kystbåd til Søndre Strømfjord og herfra med flyvemaskine til København, hvortil ankomst fandt sted den 16. august”.

Arkivaliernes tilstand

På sin tur rundt i Grønland oplevede Sune Dalgård forskellige typer af udfordringer. Først og fremmest af organisatorisk karakter, da opbevaringssteder og bemanding slet ikke var tilstrækkelige. Han måtte dog også konstatere, at der var udfordringer med arkivaliernes tilstand, og det var værst i Godthåb.

Sune Dalgård skriver selv: ”Da butikken i Godthåb skulle udvides, lå den gamle stenbygning, der rummede arkivet, i vejen, og der blev da i 1949 givet tilladelse til at rive den ned. Alle arkivalierne blev derfor pakket i trækasser og indtil videre anbragt på loftet i det gamle skibshavnspakhus. Da der skulle foretages bortsprængning af et stort klippeparti for at skaffe byggeplads til et nyt pakhus i tilslutning til det gamle, blev der ved sprængningerne slået huller i taget på dette af vildfarende sten, og inden man fik taget repareret, var der trængt vand ned i kasserne, hvorved adskillige af de nedpakkede arkivalier blev beskadiget af fugt og deraf følgende angreb af skimmelsvampe. Først i begyndelsen af 1955 lykkedes det at få arkivalierne udpakket og opstillet på ny, idet man da havde fået rådighed over et lokale i kælderen under det nye bogtrykkeri i Godthåb, hvor der fandtes eller indrettedes de fornødne reoler. Dette rum giver arkivet en tålelig midlertidig placering”.

I det hele taget observerede Sune Dalgård en sølle forfatning af arkivalierne, herunder især kirkebøgerne. Arkivalierne var meget uensartet indbundet eller nedpakket, og pakkeskiltene var primitive eller manglede helt. De nyere arkivalier var slet ikke bundtede og lå som løse blade i diverse stakke. De indbundne bind var præget af slid og løse sider, og de burde derfor indbindes på ny.

Det værste var dog det tidligere nævnte angreb af svamp og fugt. Det så ud til, at det først og fremmest var gået ud over de ældste og mest værdifulde arkivalier. Sune Dalgård vurderede derfor, at det var af afgørende betydning, at de snarest muligt blev behandlet af en kyndig konservator, da man ellers risikerede, at de blev helt ødelagt for fremtiden.

Det var dermed baggrunden for, at de mange arkivalier, herunder kirkebøger, blev udskibet med skibet Hans Hedtoft i januar 1959. Skibet, der var på sin jomfrutur til Grønland, sank efter sammenstød med et isbjerg den 30. januar – og blev dermed Danmarks Titanic.

Alle 3.250 kg materialer gik ned med skibet. Dette omfattede kirkebøgerne for Sydgrønland for perioden 1740 til 1828, som dermed var tabte for eftertiden. Andet arkivmateriale, der forsvandt, var faderskabslister, breve fra kolonierne, dødslister, lister over salg og forbrug af alkohol, fangstlister og protokoller over udlevering af beklædningsgenstande.

Sune Dalgårds rapport fra turen kan downloades fra DHO (tryk her). PDF-filen åbnes ved tryk på ”Åben PDF” ud for ”Online-tjenester”.

I dette indlæg er stednavne gengivet som de optræder i rapporten.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online