Da broderi blev en del af kvindesagen

Nanna Christiane Boisen blev født den 27. september 1835 og voksede op i Skørpinge præstegård ved Slagelse. Hun var datter af præsten Frederik Engelhardt Boisen (1808-82) og forfatter Eline Birgitte Heramb (1813-71). Foran hende lå et liv med store prøvelser, men også med betydning for udviklingen af kvindesagen i Danmark. Foto af Nanna og hendes mand, Niels Julius Jensen, ses ovenfor.

Nanna og hendes liv er levende beskrevet af hendes svigerdatter i bogen ”En dansk præstekones historie”, der kan downloades fra Danskernes Historie Online her.

Allerede som barn viste Nanna evner for tegning og broderi, og det var inden for det naturalistiske kunstbroderi, at hun fik stor betydning. Hun underviste eleverne på den højskole, som hun og hendes mand teologen Niels Julius Jensen fra 1874 drev i tilknytning til deres præstegård i Ebeltoft.

Nanna syede broderier på bestilling, og hun havde fået medaljer for dem på verdensudstillingerne i Wien og Paris 1873 og 1878. Bag disse hædersbevisninger lå imidlertid en tragisk skæbne; tre af hendes fem sønner blev syge og døde efter en skarlagensepidemi i 1869, der også mærkede hende selv for livet. Hun blev sindssyg, indlagt og isoleret, og det var her, hun udviklede sine broderier, som hun senere brugte som terapi samtidig med, at hun underviste højskoleeleverne heri. Hun blev udskrevet, men resten af hendes liv blev en vekslen mellem lyse og mørke tider.

Kunstbroderiet gav imidlertid anledning til en lang og ophidset debat i Højskolebladet 1893. Nanna Jensen forsvarede kvinders ret til at erobre et personligt rum for udfoldelse og engagement bl.a. ved kunstbroderi. Hun mente ikke, at hun uddannede kunstnere, men at eleverne kunne få større indhold i hverdagen gennem broderiet, der gav dem en stærkere natursans, fordi de broderede efter friske blomster i stedet for at bruge mønstre eller kunstneres forlæg. Over for hende stod ledende mandlige højskolefolk, der mente, at eleverne skulle holde fast i traditionen fra bondekulturen og koncentrere sig om at spinde, lappe og stoppe, fordi det var nyttigt. Kunstbroderi var spild af ressourcer, for kvinder forblev dilettanter udi kunsten.

I denne diskussion placerede Nanna Jensen sig på den fløj, som bidrog til at give tidens nye kvinderolle form, efter at den gamle på grund af produktionsomlægningen i landbruget gradvist var blevet tømt for praktisk indhold. At hun selv havde lyst og vilje til moderne kvindeliv viste hun tillige ved at lære sig at fotografere og som fotograf bidrage til familiens betrængte økonomi.

Nanna Jensen blev kun 58 år gammel. Hun døde i Ebeltoft af difteri-infektioner i blandt andet nyrerne. Læs om hendes fascinerende liv i bogen fra Danskernes Historie Online.

Kilder bl.a.: Kragelund, Minna: Nanna Jensen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 19. marts 2024 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Nanna_Jensen

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online

3 thoughts on “Da broderi blev en del af kvindesagen

  1. Tak for historien om endnu en modig kvinde, der forstod at gøre omverdenen opmærksom på ,hvad kvinder kunne hvis de fik mulighed for at udfolde sig indenfor de områder, der nu engang stod dem til rådighed… min oldemor, Harriet Bechshøft, der kom fra et velstillet københavner hjem, opholdt sig 1880/81 som ung “husholdningselev” i den gamle lægebolig hos dr. Laurits Bang i Hvalsø. Familien havde 12 børn, (vist 4 eller 5 børn boede endnu hjemme) og om sommeren indlogerede unge digtere og kunstnere sig hos familien. Det var et meget inspirerende milieu for en ung kvinde der havde gået på kunstskole som ganske ung. Hun malede blomster, dyr, og landskaber, malede på porcelæn og broderede. Nanna Jensens broderi herover minder meget om et af min oldemors blomster malerier. Meget af hendes kunst er bevaret og hun blev en stor inspirationskilde for familiens kvinder…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait