Danskernes Historie Online er netop blevet færdig med at skanne hele søfartskartoteket fra M/S Museet for Søfart. Det består af ikke mindre end 237.527 kort, som er et navneregister til dansk søfartshistorie, primært med navne på skibe, personer og steder (se kartoteket her).

Her falder man over mange spændende historier. Fx er der et kort med Willum Adriansen, som indførte smakkefarten over Storebælt. Referencen på kortet er til Personalhistorisk Tidsskrift fra 1884 (5. bind, 4. hæfte). Dette nummer er også online ved Danskernes Historie Online, og man kan derfor læse mere om historien (nummeret ses her).

Willum Adriansen (også kaldet Willum Smakmand) var født i Holland. Han bragte i 1626 den første smakke fra Holland til Nyborg og byggede desuden 4 mindre smakker, der alle blev brugt til en smakkefart over Storebælt. I 1640 blev han belønnet af kongen for at have indført smakkefarten, og han modtog et stykke af Slotsmarken i Nyborg kaldet Øhaven så længe han, hans hustru og hans børn levede. Det forhindrede dog ikke hans hustru, Dorthe Thomasdatter, at synke ned i armod efter hans død, eftersom smakkerne i svenskekrigen blev ødelagt af svenskerne. De er begge begravede i Nyborg, og det varede mange år inden færgefarten atter kom på fode.

Søger man videre hos Danskernes Historie Online efter oplysninger om Willum Adriansen (fx fritekstsøgning), kan man i bogen ”Hollandske spor i nutidens Helsingør” læse, at Willum Adriansen må have været i Danmark allerede fra 1604. Her nævnes han nemlig sammen med Bertel Olfertsen som “de hollandske staters commissarius her udi Sundet”. Disse skulle hjælpe de hollandske skibe gennem Øresund og den berygtede sundtold. Holland var det første land, der officielt benyttede herboende landsmænd til at hjælpe med klarering af Sundtolden. På dette tidspunkt har han altså være bosiddende i Helsingør, inden han kom til Nyborg.

I årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1930, får man en lidt anden udlægning af historien om det stykke jord, som Willum Adriansen fik af kongen. Willum Adriansen henvendte sig i 1639 til kongen i anledning af, at han på grund af langvarig sygdom i den forløbne vinter var kommet meget bagud. Han bønfaldt derfor om at måtte få et lille stykke jord ved slottet i Nyborg, hvor han kunne dyrke et læs hø om sommeren, så han kunne fodre en ko om vinteren. Dette ville være med til at brødføde hans børn. Lensmanden anbefalede til kongen, at han fik et stykke jord kaldet Øhaven.

Per Hundevad Andersen
Leder, Danskernes Historie Online